To af Hollywoods store stjerner, Robert De Niro og Sylvester Stallone mødes i ringen i komedien Tilbage i Ringen, som nu er på Netflix.
Tilbage i Ringen starter for 30 år siden, hvor de to lokale Pittsburgh-boksere, Henry ‘Razor’ Sharp (Sylvester Stallone) og Billy ‘The Kid’ McDonnen (Robert De Niro) bekriger hinanden. Rivalisering har gjort dem landskendte og da de hver især har vundet én kamp mod hinanden, skal en 3. kamp afgøre, hvem af de to rivaler, der er tidens absolut største bokser.
Dagen før kampen trækker Henry sig som bokser, da han finder ud af, at Billy har en affære med hans kæreste (Kim Basinger). Aflysningen betyder, at også Billy’s karriere mere eller mindre stopper og lige siden har de to boksere haft et horn i siden på hinanden.
30 år senere opstår en lejlighed for revanche, da boksepromoter Dante Slate, Jr. (Kevin Hart) giver dem et tilbud, de ikke kan modstå: Muligheden for at afgøre det hele én gang for alle i en sidste boksekamp.
Danskere anmeldere enige om at give Tilbage i Ringen 2 og 3 stjerner. BT’s Henning Høeg skrev: “Hvis det ikke havde været for slutningen, der bare er for snørklet og urealistisk, kunne ‘Tilbage i Ringen’ have scoret tre stjerner i stedet for to.”
Forvent en rendyrket komedie i et tempo hvor alle kan være med.
Tilbage i Ringen kom på Netflix den 13. november 2013
Se traileren til ‘Tilbage i Ringen’