Bloodline på Netflix
Endnu en Netflix Original-serie, som streamingtjenesten selv står bag, har fået premiere. Det er familiedramaet Bloodline, der beskrives som en dramatisk thriller.
Bloodline handler om familien Rayburn, der betragtes som en moderne amerikansk hårdtarbejdende familie i Florida Keys, men under overfladen gemmer de på en grusom fortid.
Familiens overhoveder Robert (Sam Shephard) og hans hustru Sally (Sissy Spacek), driver et større hotel ved vandet i The Keys i Florida. Tre af deres fire børn har klaret sig godt: Den yngste søn, Kevin (Norbert Leo Butz) arbejder på hotellet, deres eneste datter, Megan (Linda Cardellini) er advokat og den ældste søn, John (Kyle Chandler) er politimand.
Familiens sorte får er Danny (Ben Mendelsohn), som kommer hjem i anledning af 45-års jubilæet for forældrenes hotel. Her truer han med at afsløre familiens mørke hemmeligheder og sætter dermed sine søskendes loyalitet på spidsen.
Bloodline perfekt til Netflix
Bloodline er skabt af trekløveret Todd A. Kessler, Daniel Zelman og Glenn Kessler. De stod i øvrigt også bag serien ‘Damages’. Til DR Kultur har de fortalt, at de alle er store fans af Netflix, og den online platform passer perfekt til den nye serie.
“- Når der kun kommer et afsnit om ugen i fjernsynet, så misser publikum ofte et afsnit. Vi ved, at når folk begynder at følge denne serie, så vil de få mulighed for at se alle afsnittene. Og det gør noget godt for historiefortællingen”, siger Todd A. Kessler til DR Kultur.
Bloodline anmeldelse
Politiken gav Bloodline 5 hjerter i deres anmeldelse af serien og skrev: “Der er alle mulige tegn på, at ’Bloodline’ holder hele vejen hjem.”
Bloodline sæson 1 består af 13 afsnit som alle kan ses på Netflix. Allerede nu ligger det fast, at der kommer endnu en sæson af Bloodline, som får premiere i foråret 2016.
Bloodline kom på Netflix den 16. marts 2015.
Se traileren til Bloodline
https://youtu.be/tRnS8FkcXNk