Den rørende komedie “Silver Linings Playbook” på Netflix

Den rørende komedie “Silver Linings Playbook” på Netflix

Blot 9 måneder efter den danske biografpremiere er den Oscar-vindende film  “Silver Linings Playbook” nu på den danske Netflix.

Her følger vi den tidligere skolelærer Pat (Bradley Cooper), som har en bipolar lidelse, der giver ham nogle voldsomme vredesudbrud. Pat vender tilbage til hjemby for at bo hos sine forældre (Robert De Niro og Jacki Weaver), efter at have tilbragt 4 år på et psykiatrisk hospital grundet et voldligt overfald på den mand hans kone var ham utro med.

Hans kone har nu fået et polititilhold mod ham, hvilket gør Pats plan om at få sin kone tilbage noget nær umulig. Men så møder han enken Tiffany (Jennifer Lawrence), der er nøjagtig lige så tosset, som han selv er og sammen indgår de en aftale. Hun vil hjælpe ham, hvis han til gengæld vil hjælpe hende med at vinde en dansekonkurrence.

Hvis du var til filmen ‘Det bli’r ikke bedre’ med Jack Nicholson, så må du ikke gå glip af  “Silver Linings Playbook”. Filmens kvindelige hovedrolleindehaver, den blot 22-årige Jennifer Lawrence vandt en Oscar for sin rolle i denne rørende film.

Der var flotte anmeldelser fra det danske anmelder korps, da filmen kom i biografen herhjemme i april 2013.

“Silver Linings Playbook” kom på Netflix Danmark den 1. februar 2014. Du kan se filmen på Netflix HER

Se traileren til “Silver Linings Playbook”: