Se Channing Tatum i ‘The Eagle’ på Netflix

Se Channing Tatum i ‘The Eagle’ på Netflix

Det storslåede historiske drama fra 2011 The Eagle kan nu ses på  Netflix Danmark.

I The Eagle drager den romerske soldat Marcus Aquila (Channing Tatum) i år 140 e.Kr. fra Rom til Skotland. Marcus skal undersøge, hvorfor den niende legion, med hans far i spidsen, forsvandt sporløst 20 år forinden.

Sammen med sin britiske slave Esca (Jamie Bell) drager Marcus mod nord for at ære sin fars minde, bekæmpe vilde stammer og generobre den niende legions fortabte guldemblem, The Eagle of the Ninth.

The Eagle er instrueret af Kevin Macdonald – manden bag ‘The Last King of Scotland’ (2006).

BT gav filmen 4 stjerner og skrev “… flotte landskaber og kampscener med klar koreografi og for biografgængere med sult efter uniformer, er romerne i kamp en fryd for øjet. I glimt rammer filmen fede øjeblikke a la ‘Gladiator’, ‘Apocalypto’ og ‘Valhalla Rising’, mens det samlede indtryk er noget mere gennemsnitligt.”

The Eagle kom på Netflix den 6. februar 2015.

Se traileren til ‘The Eagle’