Kategorier
BREAKING FILM

Men in Black 3 på Netflix

Den amerikanske action-komedie, Men In Black 3 (MIBIII) fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Efter 10 års pause er agenterne J (Will Smith) og K (Tommy Lee Jones) igen klar til at tage de sorte Ray Ban-solbriller og jakkesæt på.

Agent J har oplevet mange uforklarlige ting i sine 15 år hos MIB, men ingenting – ikke engang rumvæsnerne – forvirrer ham lige så meget som hans tørre og ordknappe partner.

Men da agent K’s liv og Jordens skæbne sættes på spil, bliver agent J nødt til at rejse tilbage til år 1969  for at sætte tingene på rette plads.

J opdager, at universet gemmer på hemmeligheder, som K aldrig har fortalt ham om. Hemmeligheder, der kommer for dagens lys, da han slår sig sammen med den unge agent K (Josh Brolin) for at redde sin partner, bureauet og menneskehedens fremtid.

Filmen er instrueret af Barry Sonnenfeld og på rollelisten finder vi også sangerinderne Nicole Scherzinger og Lady Gaga i mindre roller.

Men In Black 3 (MIBIII) kom på Netflix den 3. april 2017.

Se traileren til Men in Black 3

Kategorier
BREAKING FILM

Tommy Lee Jones og Matthew Fox i Emperor på Netflix

Det amerikansk/japanske krigsdrama Emperor fra 2012 kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er i efterkrigstidens Japan i 1945, hvor den japanske Kejser Hirohito har kastet håndklædet i ringen på vegne af syv millioner japanske soldater.

USA sender general Douglas MacArthur (Tommy Lee Jones) til Japan for at sikre, at Sovjetunionen ikke overtager resterne af landet, men pludselig opdager MacArthur, at han er den faktiske hersker i en fremmed nation.

Han udpeger derfor en ekspert i japansk kultur – general Bonner Fellers (Matthew Fox) til i hemmelighed at undersøge det spørgsmål, der faretruende hænger over landet: Bør den japanske kejser, tilbedt af sit folk, men anklaget for krigsforbrydelser, staffes eller benådes? Fellers har kun ti dage til at afslutte en undersøgelse.

Emperor er en gribende historie, der er inspireret af virkelige hændelser, om kærlighed og ære mellem benhårde krigsfjender, om de frygtløse og hemmelige manøvrer, der førte til fred i skyggen af efterkrigstidens Japan.

Fejl i filmen: Læg mærke til når Bonner Fellers ankommer til Dai Ichi for første gang og går ud af bilen,. Her er mærket på hans hat lige – et øjeblik efter sidder det skævt – men da han stopper og kigger på Kejserens Palads er mærket igen lige.

Filmen kom ikke i de danske biografer og derfor har vi ikke anmeldelser af Emperor.

Emperor kom på Netflix den 9. februar 2015.

Se traileren til ‘Emperor’

 

Kategorier
FILM

Ron Howards ‘The Missing’ på Netflix

Netflix har netop fået Ron Howards storslåede western The Missing fra 2003 i kataloget.

Vi er tilbage i 1885 i det lovløse og barske sydvestlige Amerika. Her kæmper den unge Maggie (Cate Blanchett) en brav kamp for at brødføde sig selv og sine to døtre – teenageren Lilly (Evan Rachel Wood)og den yngre Dot. Maggie ernærer sig selv og sin lille familie dels af landbrug og som læge. En dag dukker Maggies far, Jones (Tommy Lee Jones) op. Han forlod Maggie og hendes mor for tyve år siden, da Maggie var helt lille og sluttede sig til en gruppe apache-indianere.

Maggie afviser ham, men da den skruppelløse Pesh-Chidin og hans bande rider kidnapper Lilly tvinges Maggie til at gøre op med fortiden og søge hjælp hos sin far. Men Pesh-Chidin er en uhyggelig modstander. Udover at være en psykopatisk morder besidder han også mystiske kræfter, så Maggie og hendes far må opbyde al mod og styrke – og lægge fortidens stridigheder bag dem – inden det er for sent.

Med Ron Howard som instruktør og skuespillere som Tommy Lee Jones og Cate Blanchett på rollelisten er forventningerne til The Missing naturligvis høje.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en majestætisk fabel, hvor hjertegribende realisme smelter sammen med uhyggelige overnaturlige kræfter.” 

The Missing kom på Netflix Danmark den 21. januar 2015.

Se traileren til ‘The Missing’