Men in Black 3 på Netflix

Men in Black 3 på Netflix

Den amerikanske action-komedie, Men In Black 3 (MIBIII) fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Efter 10 års pause er agenterne J (Will Smith) og K (Tommy Lee Jones) igen klar til at tage de sorte Ray Ban-solbriller og jakkesæt på.

Agent J har oplevet mange uforklarlige ting i sine 15 år hos MIB, men ingenting – ikke engang rumvæsnerne – forvirrer ham lige så meget som hans tørre og ordknappe partner.

Men da agent K’s liv og Jordens skæbne sættes på spil, bliver agent J nødt til at rejse tilbage til år 1969  for at sætte tingene på rette plads.

J opdager, at universet gemmer på hemmeligheder, som K aldrig har fortalt ham om. Hemmeligheder, der kommer for dagens lys, da han slår sig sammen med den unge agent K (Josh Brolin) for at redde sin partner, bureauet og menneskehedens fremtid.

Filmen er instrueret af Barry Sonnenfeld og på rollelisten finder vi også sangerinderne Nicole Scherzinger og Lady Gaga i mindre roller.

Men In Black 3 (MIBIII) kom på Netflix den 3. april 2017.

Se traileren til Men in Black 3