Kategorier
FILM

Ron Howards ‘The Missing’ på Netflix

Netflix har netop fået Ron Howards storslåede western The Missing fra 2003 i kataloget.

Vi er tilbage i 1885 i det lovløse og barske sydvestlige Amerika. Her kæmper den unge Maggie (Cate Blanchett) en brav kamp for at brødføde sig selv og sine to døtre – teenageren Lilly (Evan Rachel Wood)og den yngre Dot. Maggie ernærer sig selv og sin lille familie dels af landbrug og som læge. En dag dukker Maggies far, Jones (Tommy Lee Jones) op. Han forlod Maggie og hendes mor for tyve år siden, da Maggie var helt lille og sluttede sig til en gruppe apache-indianere.

Maggie afviser ham, men da den skruppelløse Pesh-Chidin og hans bande rider kidnapper Lilly tvinges Maggie til at gøre op med fortiden og søge hjælp hos sin far. Men Pesh-Chidin er en uhyggelig modstander. Udover at være en psykopatisk morder besidder han også mystiske kræfter, så Maggie og hendes far må opbyde al mod og styrke – og lægge fortidens stridigheder bag dem – inden det er for sent.

Med Ron Howard som instruktør og skuespillere som Tommy Lee Jones og Cate Blanchett på rollelisten er forventningerne til The Missing naturligvis høje.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en majestætisk fabel, hvor hjertegribende realisme smelter sammen med uhyggelige overnaturlige kræfter.” 

The Missing kom på Netflix Danmark den 21. januar 2015.

Se traileren til ‘The Missing’

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.