Kategorier
BREAKING FILM

Eventyret om Askepot (Cinderella)

Disney’s fantastisk flotte eventyrfilm fra 2015, Eventyret om Askepot (Cinderella) kan nu ses på Netflix Danmark.

Her følger vi den unge Ella (Lily James), der vokser op med en kærlig mor og far, som lærer hende, at det vigtigste i livet er at være et godt og modigt menneske.

Efter hendes mors pludselig død, gifter hendes far sig igen og ivrig efter at støtte sin far, byder Ella sin nye stedmor (Cate Blanchett) og stedsøstrene Anastasia (Holliday Grainger) og Drisella (Sophie McShera) velkommen i familiens hjem.

Men da Ellas far uventet dør, finder hun pludselig sig selv i en ondsindet ny families nåde. Overgivet til at være en sølle tjenestepige dækket af aske, med det hadefulde nye navn Askepot, kunne Ella meget let opgive alt håb, men alligevel er hun fast besluttet på, at ære sin mors ord på dødslejet: “Fat mod og vær venlig”. Hun nægter at fortvivle og vil ikke foragte dem, der mishandler hende. Og så er der den flotte fremmede hun møder i skoven.

Intetanende om, at han er en rigtig prins og ikke bare en lærling fra slottet, føler Ella endelig hun har mødt en åndsfrænde. Det lader til hendes held er ved at vende, da slottet inviterer alle unge piger til bal. Ella håber på at møde den charmerende Kit (Richard Madden) igen, men ak, hendes stedmor forbyder hende at tage af sted og river Ellas kjole i stykker. Men som i alle gode eventyr, er hjælpen på vej da en venlig tiggerkone dukker op, og med et græskar og nogle få mus, ændrer hun Askepots liv for altid.

Filmen er instrueret af Kenneth Branagh.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…..intet mindre end et fantastisk syn, når græskar og Askepots små musevenner første gang forvandles til henholdsvis guldkaret og heste. Og Askepots egen forvandling fra laser til balkjole er så magisk og flot, at selv den mest hårdnakkede rødstrømpe vil får tårer i øjnene.” 

Eventyret om Askepot (Cinderella) kom på Netflix den 29. august 2016, hvor den desværre kun kan ses med danske undertekster og engelsk tale. Bestemt ikke optimalt for en film, er henvender sig til aldersgruppen 8 – 12 årige.

Se traileren til Eventyret om Askepot (Cinderella)

Kategorier
FILM

The Good German

Den amerikanske thriller fra 2006, The Good German med blandt andre George Clooney, Toby Maguire og Cate Blanchett kan nu ses på Netflix.

The Good German udspiller sig i Berlin i ruinerne efter 2. Verdenskrig. Den amerikanske journalist og krigsreporter Jake Geismer (George Clooney) er sendt til Berling for at dække Potsdam-konferencen. Han ved ikke hvad der venter ham, men han håber at komme på sporet af en god historie.

I Berlin møder han sin smukke ekskæreste Lena (Cate Blanchett), hvis mand bliver jagtet af både den amerikanske og den russiske hær. Hun gemmer på et hav af hemmeligheder og er allermest interesseret i at forlade Berlin hurtigst mulig.

I Berlin får Jake hjælp af den unge korporal Tully (Tobey Maguire) og det viser sig, at han har forbindelser til det sorte marked, som måske kan hjælpe Lena.

Det er Steven Soderbergh, der har instrueret tre af tidens største talenter i denne spændende thriller, der både er en hyldest til 1940’ernes filmtradition og en moderne film noir.

Filmen kom aldrig op i de danske biografer og det vil være synd at sige, at de udenlandske anmeldere var specielt begejstrede for filmen. Avisen The Guardian gav den således kun en enkelt stjerne.

The Good German kom på Netflix den 27. maj 2016.

Se traileren til The Good German

 

Kategorier
BREAKING FILM

Actionthrilleren Hanna på Netflix

Den amerikanske actionthriller fra 2011, Hanna kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om teenageren Hanna (Saoirse Ronan), der bestemt ikke er som sine jævnaldrene.

Hun er opfostret i den fjerneste finske ødemark af sin far, Erik Heller (Eric Bana), der er en tidligere CIA-agent. Han har lært sin datter at overleve i alle situationer og hun står i dag, som noget nær en perfekt dræbermaskine.

Den nu 17-årige pige er dog fra sin første færd på egen hånd jagtet af en flok efterretningsagenter, der vil have fat i den dødensfarlige pige – koste hvad det vil.

Cate Blanchett ses også på rollelisten.

Hanna på Netflix

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev: “…en underholdende og lidt skør film, der leger med tilskuerens forventninger gennem en genkendelig thrillerform tilsat en skæv tilgang og et hyperaktivt tempo.”

Hanna kom på Netflix den 11. marts 2016.

Se traileren til Hanna

https://youtu.be/Dj6zCJyTq2I

 

 

Kategorier
FILM

Ron Howards ‘The Missing’ på Netflix

Netflix har netop fået Ron Howards storslåede western The Missing fra 2003 i kataloget.

Vi er tilbage i 1885 i det lovløse og barske sydvestlige Amerika. Her kæmper den unge Maggie (Cate Blanchett) en brav kamp for at brødføde sig selv og sine to døtre – teenageren Lilly (Evan Rachel Wood)og den yngre Dot. Maggie ernærer sig selv og sin lille familie dels af landbrug og som læge. En dag dukker Maggies far, Jones (Tommy Lee Jones) op. Han forlod Maggie og hendes mor for tyve år siden, da Maggie var helt lille og sluttede sig til en gruppe apache-indianere.

Maggie afviser ham, men da den skruppelløse Pesh-Chidin og hans bande rider kidnapper Lilly tvinges Maggie til at gøre op med fortiden og søge hjælp hos sin far. Men Pesh-Chidin er en uhyggelig modstander. Udover at være en psykopatisk morder besidder han også mystiske kræfter, så Maggie og hendes far må opbyde al mod og styrke – og lægge fortidens stridigheder bag dem – inden det er for sent.

Med Ron Howard som instruktør og skuespillere som Tommy Lee Jones og Cate Blanchett på rollelisten er forventningerne til The Missing naturligvis høje.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en majestætisk fabel, hvor hjertegribende realisme smelter sammen med uhyggelige overnaturlige kræfter.” 

The Missing kom på Netflix Danmark den 21. januar 2015.

Se traileren til ‘The Missing’