Kategorier
FILM

The Good German

Den amerikanske thriller fra 2006, The Good German med blandt andre George Clooney, Toby Maguire og Cate Blanchett kan nu ses på Netflix.

The Good German udspiller sig i Berlin i ruinerne efter 2. Verdenskrig. Den amerikanske journalist og krigsreporter Jake Geismer (George Clooney) er sendt til Berling for at dække Potsdam-konferencen. Han ved ikke hvad der venter ham, men han håber at komme på sporet af en god historie.

I Berlin møder han sin smukke ekskæreste Lena (Cate Blanchett), hvis mand bliver jagtet af både den amerikanske og den russiske hær. Hun gemmer på et hav af hemmeligheder og er allermest interesseret i at forlade Berlin hurtigst mulig.

I Berlin får Jake hjælp af den unge korporal Tully (Tobey Maguire) og det viser sig, at han har forbindelser til det sorte marked, som måske kan hjælpe Lena.

Det er Steven Soderbergh, der har instrueret tre af tidens største talenter i denne spændende thriller, der både er en hyldest til 1940’ernes filmtradition og en moderne film noir.

Filmen kom aldrig op i de danske biografer og det vil være synd at sige, at de udenlandske anmeldere var specielt begejstrede for filmen. Avisen The Guardian gav den således kun en enkelt stjerne.

The Good German kom på Netflix den 27. maj 2016.

Se traileren til The Good German

 

Kategorier
BREAKING FILM

Side Effects med Jude Law og Channing Tatum

Du har udsigt til en perlerække af kendte skuespillere i filmen Side Effects fra 2013, der nu kan ses på Netflix.

Emily (Rooney Mara) og Martin Taylor (Channing Tatum) levede et liv i overhalingsbanen, som ungt, smukt og velhavende par i New York, da Martin helt uventet blev anholdt og fængslet for insider handel.

Emily mistede alt, hvad hun nogensinde havde drømt om, og nu fire hårde år senere bliver Martin løsladt. Emily har ventet tålmodigt som den gode hustru, hun er, men hans løsladelse viser sig at være ligeså ødelæggende som hans fængsling, og Emily får en svær depression.

Efter et selvmordsforsøg forsøger psykiater Jonathan Banks (Jude Law) at hjælpe Emily, og han beslutter sig for at give hende antidepressiver. Da medicinen ikke fungerer efter hensigten, beslutter Banks at indlemme hende i et forsøg med en ny slags antidepressiver – en beslutning som får ekstreme og uhyggelige konsekvenser for alle involverede.

Et ægteskab går til grunde, Banks karriere ligger i ruiner og nogen er død – men hvem er ansvarlig? Banks insisterer på at finde svarene, men sandheden truer med at ødelægge ham fuldstændig…

Side Effects på Netflix

Side Effects er instrueret af Steven Soderbergh, der også var manden bag film som Ocean’s Eleven, Sex Løgn og Video og Traffic. På rollelisten ses også Cathrine Zeta-Jones.

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev: “Det er som altid bragende god underholdning, selv om de mange plotdrejninger til tider er ved at køre troværdigheden helt ud over kanten – så længe man accepterer, at man har løst billet til en sjov forlystelse snarere end et foredrag om en korrupt medicinalindustri.”

Side Effects kom på Netflix den 1. maj 2016.

Se traileren til Side Effects

https://www.youtube.com/watch?v=QGe2ZE0prGg

 

Kategorier
BREAKING FILM

‘Magic Mike’ er nu på Netflix

Det stjernebesatte amerikanske drama om stripperen Magic Mike er nu på Netflix.

I filmen følger vi Mike (Channing Tatum), som er en mand med mange talenter: Han bygger tage, laver biler og designer møbler om dagen – og om natten arbejder han som mandestripper. Han er intet mindre end magisk på en scene og har i mange år været kongen af Club Xquisite.

En dag kommer den unge Adam (Alex Pettyfer) til byen og Mike ser potentiale i ham.  Inden længe er Adam – der nu har fået tilnavnet ‘The Kid’ – også en stjerne i G-streng, og det vilde natteliv med sex, stoffer og alkohol kan begynde.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Også Matthew McConaughey og Cody Horn er at finde i filmen Magic Mike, som er løst baseret på skuespilleren Channing Tatums fortid som mandlig stripper.

Filmen er instrueret af Steven Soderbergh, som også har stået bag ‘Oceans Eleven’, ‘Traffic’, ‘Sex, løgn og videobånd’, ’Traffic’ og ’Erin Brockovich’

Da Magic Mike kom i de danske biografer i 2012 var det danske anmelderkorps meget positive og hovedparten af anmelderne gav filmen 4 stjerner. Politiken skrev: “Channing Tatum har sin bedste og mest personlige rolle hidtil i Steven Soderberghs charmerende stripperkomedie.”

BT skrev: “Dialogen er skarp og mundret. Koreogran og fotograferingen af samme er intet mindre end perfekt. Og selvom historien ikke ligefrem er banebrydende, så fungerer den hele vejen.”

Magic Mike kom på Netflix den 1. maj 2014

Se traileren til Magic Mike