Den mange gange prisvindende dokumentarfilm Dirty Wars fra 2013 om USA’s krig mod terror, kan nu ses på Netflix Danmark.
Bestseller-journalisten Jeremy Schahill har brugt år på at opspore den hemmelighedsfulde elitestyrke J.S.O.C, der blev etableret i 80’erne og som har næsten ubegrænsede beføjelser til sine hemmelige operationer, udført af mænd som officielt ikke eksisterer.
Schahills ensomme og barske mission starter i Mellemøsten, men i takt med at han dykker dybere ned i JSOC’s aktiviteter, kobles og kortlægges krigshandlinger og mord over det meste af kloden. Og han ved at han er på rette spor, da han selv begynder at blive overvåget, hacket og truet.
Dirty Wars på Netflix
Dirty Wars er en enestående dokumentar om en enkelt mands søgen efter sandheden. Et stykke undersøgende og dybdegående journalistik, krydret med dramatiske rekonstruktione, der tegner et billede af en endeløs og selvforstærkende krig, som hemmeligholdes for offentligheden.
Dirty Wars kom på Netflix den 1. juni 2015.