Kategorier
BREAKING FILM

A History Of Violence

Den amerikanske thriller fra 2005, A History Of Violence med Viggo Mortensen kan nu ses på Netflix.

Restaurant-indehaveren Tom Stall (Viggo Mortensen) lever et lykkeligt og tilbagetrukket liv med sin kone, juristen Edie (Maria Bello), og deres to børn i den lille flække Millbrook, Indiana.

Familiens idylliske hverdag bliver dog brutalt forandret, da Tom en aften bliver udsat for et røverisk overfald i sin restaurant. Han nægter dog at overgive sig og skyder de to tyve for at redde både sig selv og gæsterne i restauranten.

Dagen efter er Toms billede på forsiden af alle landets aviser og nyhedsstationer, og han bliver – meget mod sin vilje – hvirvlet ind i en sand mediestorm. Tom er alt andet end begejstret for denne nyvundne berømmelse, og han forsøger indædt at få sin og familiens hverdag tilbage på rette, rolige spor.

Men problemerne for Tom og hans familie tårner sig dog for alvor op, da en mystisk mand ved navn Carl Fogarty (Ed Harris) dukker op i byen og anklager Tom for år tilbage at have generet ham…

Filmen er instrueret af David Cronenberg.

De danske anmeldere sendte 5 stjerner afsted til filmen, der i blandt også Ekstra Bladet som skrev: “Cronenberg har instrueret med stoisk ro, forbilledligt overblik og suveræn sans for mediet, og Viggo Mortensen spiller lige til en Oscar.”

A History Of Violence kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til A History Of Violence

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.