Hvis du var en af dem, der slugte filmen ‘Taken’ for år tilbage, så vil du helt sikkert glæde dig over, at Taken 2 nu er på Netflix.
I action-thrilleren Taken 2 er der gået et år, siden den pensionerede CIA-agent, Bryan Mills (Liam Neeson), reddede sin kidnappede datter, Kim, fra en brutal menneskehandlende albansk mafia.
På sin intense færd med at opspore datteren dræbte han en række af kidnapperne og nu vil mafiabossen og faderen til et af Bryans ofre have hævn.
Under en familieferie i Istanbul bliver Bryan, hans ekskone (Famke Janssen) og datter (Maggie Grace) derfor opsporet af de hævntørstige kriminelle. For at redde sig selv og sin familie får den tidligere agent endnu engang brug for de særlige evner, han tilegnede sig under sin tid hos CIA.
Så på mange måder minder Taken 2 om etteren – og heldigvis for det. Det er intet mesterværk, men derimod forbandet god underholdning.
SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX
Har du endnu ikke set etteren fra 2008, så kan du glæde dig over, at den også ligger på Netflix. Du kan med andre ord sluge dem begge på én aften.
Det kan du så bruge som opvarmning på Taken 3, som ventes i biograferne i 2015 – igen med Liam Neeson, som den tidligere CIA-agent.
Taken 2 kom på Netflix den 1. september 2014
Se traileren til ‘Taken 2’:
http://youtu.be/VpaT8NzkLgE