Kategorier
BREAKING FILM

The Transporter Refueled på Netflix

Den franske action thriller fra 2015, The Transporter Refueled (Le Transporteur : Héritage) kan nu ses på Netflix.

Vi er nu nået til den 4. film om Frank Martin (Ed Skrein), der er kendt som The Transporter, fordi han er den bedste chauffør og lejesoldat penge kan købe.

I denne tranche, møder han Anna (Loan Chabanol), og de forsøger at tage ned en gruppe af hensynsløse russiske menneskesmuglere, som også har kidnappet Franks far.

Filmen er instrueret af Camille Delamarre.

The Transporter Refueled Netflix

The Transporter Refueled på Netflix

Filmmagasinet EKKO gav filmen 2 stjerner og skrev: “Ny brite overtager førersædet i fjerde film om chaufføren Frank Martin, men man skal være umådeligt glad for hurtige biler og slåskampe for ikke at kede sig.”

The Transporter Refueled kom på Netflix den 9. juli 2017.

Se traileren til The Transporter Refueled

Kategorier
BREAKING FILM

Modvind (Des vents contraires) på Netflix

Det franske drama fra 2011, Modvind (Des vents contraires) kan nu ses på Netflix.

Paul (Benoît Magimel) og hans kone Sarah (Audrey Tautou) lever et idyllisk liv sammen med parrets to børn, men en morgen ændres familiens liv for altid.

Sarah tager på en løbetur, men vender aldrig tilbage. Politiet efterforsker sagen, men kommer ikke til nogen konklusion og hendes forsvinden forbliver et mysterium.

Paul beslutter sig for at flytte fra Paris og tilbage til sin hjemby i Bretagne. Her forsøger han sig at komme over sorgen og videre i livet, men hele tiden nager tvivlen ham: For hvad nu hvis han har noget med Sarahs forsvinden at gøre.

Filmen er instrueret af Jalil Lespert og baseret på Oliver Adams bestseller roman, Headwinds.

Modvind på Netflix

 Modvind (Des vents contraires) kom på Netflix den 18. januar 2017.

Se traileren til Modvind

Kategorier
BREAKING FILM

Mr. Morgan’s Last Love på Netflix

De romantiske drama fra 2013, Mr. Morgan’s Last Love kan nu ses på Netflix.

Matthew Morgan (Michael Caine) er en ældre, livstræt professor, som har mistet sin kone, er blevet kynisk og ikke længere ser nogen fremtid for sig.

Men han bor i Paris, hvor alt kan ske, og en dag møder han den unge danseinstruktør Pauline (Clémence Poésy). Med hende danner han et umage par og genvinder lysten til livet.

Men i ethvert paradis er der en slange, og i professorens er der flere, og de kan naturligvis ikke acceptere, at deres gamle slangefar stadig snor sig.

Filmen er instrueret af Sandra Nettelbeck.

Mr. Morgan’s Last Love kom på Netflix den 1. december 2016.

Se traileren til Mr. Morgan’s Last Love

Kategorier
BREAKING FILM

The African Doctor (Bienvenue à Marly-Gomont)

Det franske drama fra 2016, The African Doctor (Bienvenue à Marly-Gomont) kan nu ses på Netflix Danmark.

I 1975 beslutter Seyolo Zantoko (Marc Zinga) en lægestuderende fra Congo sig for at flygte fra diktaturet. Han bliver hyret af borgmesteren i den nordfranske by, Marly-Gomont til at blive landsbylæge i byen.

Det bliver noget af et kulturchok for alle involverede, for ingen i den franske by har set folk fra Afrika før. Men Sayolo er målrettet på at dette skal blive en succes og han vil gøre alt for at vinde indbyggernes tillid.

Filmen er instrueret af Julien Rambaldi.

The African Doctor (Bienvenue à Marly-Gomont) kom på Netflix den 28. oktober 2016.

Se traileren til The African Doctor (Bienvenue à Marly-Gomont)

 

Kategorier
FILM

En Lang Forlovelse (A Very Long Engagement)

Det romantiske drama fra 2004, En Lang Forlovelse (A Very Long Engagement) kan nu ses på Netflix.

I 1919 var Mathilde (Audrey Tautou) 19 år gammel. To år forinden var hendes forlovede Manech draget til fronten ved Somme. I lighed med mange ”omkom han på slagmarken”. Det står sort på hvidt i den officielle besked.

Mathilde nægter dog at tro på det. Hun er overbevist om, at hvis Manech var død, ville hun vide det. Hun klynger sig til sin intuition og den sidste rest af håb, der forbinder hende til hendes elsker.

En tidligere sergent fortæller hende forgæves, at Manech døde i ingenmandsland i en skyttegrav ved navn Bingo Crepuscule sammen med fire andre mænd, som døde af sår, de havde påført sig selv. For Mathilde er vejen fremad fyldt med forhindringer, men hun er ikke bange. Alt er muligt for en, der er villig til at udfordre skæbnen.

Det er den franske instruktør, Jean Pierre Jeunet, som vi også kender fra filmen Amélie, der står bag En Lang Forlovelse.

Berlingske gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er en på stort set alle måder tilfredsstillende film.”

En Lang Forlovelse (A Very Long Engagement) kom på Netflix den 27. april 2016.

Se traileren til En Lang Forlovelse

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Je suis Charlie – dokumentar om massakren på Charlie Hebdo

Den franske dokumentarfilm Je suis Charlie (L’humour à mort) fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Filmen sætter fokus på tragedien, efterspillet og den demokratiske krise efter angrebet på det satiriske ugeblad, Charlie Hebdo den 7. januar 2015, hvor 12 personer blev slået ihjel.

Angrebet på Charlie Hebdo var et afskyvækkende angreb på to af det vestlige demokratis grundpiller: ytringsfriheden og satiren.

I oprulningen af både det chokerende angreb og dets efterspil, og i dybdegående interviews med de overlevende, ser instruktør Daniel Leconte (der også stod bag Charlie Hebdo-filmen ‘It’s Hard to be Loved by Jerks’ i 2009) og hans søn Emmanuel nærmere både på tragedien, hykleriet og den glemsomhed, som også satte ind efter den famøse karikaturkrise i 2005.

Dokumentaren Je suis Charlie på Netflix

Filmen er blevet rost til skyerne af anmelderne og Filmmagasinet Ekko gav dokumentaren 5 stjerner og skrev: “I en uhyggeligt gribende dokumentar beretter de overlevende fra vor tids vigtigste satireblad om massakren, mens gamle optagelser vækker de døde tegnere til live”

Information skrev: “Hvis man gerne vil finde ud af, hvem Charlie var – og til dels stadig er – findes der næppe en mere gribende kilde til indsigt end dokumentarfilmen L’humour à mort”

Je suis Charlie (L’humour à mort) kom på Netflix den 1. marts 2016.

Se traileren til Je suis Charlie (L’humour à mort)

 

Kategorier
BREAKING FILM

A Gang Story (Les Lyonnais)

Den franske gangsterfilm A Gang Story (Les Lyonnais) fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Vi følger det to barndomsvenner, sigøjneren Edmond Vidal, aka Momon (Gérard Lanvin) og Serge Suttel (Tchéky Karyo) fra de stjæler den første bakke kirsebær, som sender dem 6 måneder i fængslet, til de senere bliver bandemedlemmer.

De to starter nemlig forbryderbanden Gang des Lyonnais og bliver pludselig Frankrigs mest berygtede og frygtede røvere i de tidlige 70’ere. I 1974 overmandes de dog af politiet og sættes bag tremmer.

Mange år senere nærmer Momon sig de 60 og vil helst lægge sin fortid bag sig og fokusere på sin kone Janou og børnebørnene. Men da Serge Suttel pludselig dukker op, må Momon stå ansigt til ansigt med den barske fortid.

Filmen er baseret på en sand historie.

A Gang Story (Les Lyonnais) på Netflix

Filmsitet CinemaOnline.dk gav filmen 4 stjerner og skrev: “Denne film er dyb nok til at man bliver fanget af den, men alligevel ikke dyb nok til at påvirket af den.”

A Gang Story (Les Lyonnais) kom på Netflix den 16. januar 2016.

Se traileren til A Gang Story (Les Lyonnais)

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Filmen om Sjakalen ‘Carlos’ nu på Netflix

Den franske thriller Carlos the Jackal fra 2010 kan nu ses på Netflix Danmark.

Dette er den autentiske historie om Ilich Ramirez-Sanchez (Édgar Ramírez) fra Venezuela – kendt og berygtet under navnet Sjakalen Carlos, der i 20 år var den mest eftersøgte terrorist på jorden.

I forskellige forklædninger og under mange pseudonymer var han i spidsen for en verdensomspændende organisation med ansvar for hensynsløse drab, kapringer og bombninger. Sjakalen var skånselsløs i sine terrorhandlinger, eftertragtet af alverdens kvinder og en iskold snigmorder, som nåede at finde allierede blandt arabiske terrorister og østblokkens regimer.

Dette er hans utrolige historie, fra han blev uddannet af palæstinensiske guerillasoldater, over alle snigmordene, kidnapningerne og bombeattentaterne – til han endelig blev fanget og dømt i 1994.

Filmen Carlos the Jacka blev nomineret i flere Golden Globe-kategorier.

Hovedpersonen selv er i dag 66 år gammel og sidder i en fængselscelle i Paris. Han er ikke specielt imponeret over filmen om ham selv. Han er især kritisk overfor den måde, hvorpå filmen fremstiller kidnapningen af flere ministre fra Opecs hovedkvarter i Wien i 1975.

Carlos the Jackal findes i en 5-timers TV-version, men på Netflix er det den 2 timer og 38 minutter lange biografversion.

Carlos the Jackal kom på Netflix den 4. februar 2015.

Se traileren til ‘Carlos the Jackal’

Kategorier
FILM

Den psykologiske thriller ‘Vinyan’ på Netflix

Den belgisk-franske film Vinyan fra 2008 kan nu ses på Netflix Danmark.

Vinyan handler om Jeanne og Paul, et ungt amerikansk par, der mister deres 10-årige søn Joshua under tsunamien i Thailand i 2004.

En dag mener Jeanne, at have set deres savnede søn i en video om fattige børn i Burma, og meget mod Paul’s vilje begiver parret sig ud på en farlig tur ind i Myanmar for at finde deres dreng. Det viser sig dog at det farefulde territorium mellem Thailand og Burma gemmer på noget, som er værre end regnskovens vilde dyr og de korrupte grænsepatruljer.

Vinyan er et psykologisk drama / thriller, der tager os med helt ned i dybet i spørgsmålet: Hvor langt skal et menneske gå for at redde sit barn? Det er en film, der bestemt ikke er for sarte sjæle. SÅ er du advaret.

Den belgisk-franske film, der i øvrigt ikke kom i de danske biografer, er engelsk-sproget.

Vinyan kom på Netflix den 1. februar 2015.

Se traileren til ‘Vinyan’

Kategorier
FILM

Den romantiske, franske film ‘Tango Libre’ på Netflix

Den romantiske, franske film Tango Libre fra 2012 kan nu se på Netflix Danmark.

Filmen handler om fængselsvagten Jean-Christophe, der kaldes J.C. (François Damiens), der lever et nøgternt liv, hvor han indretter sig efter samfundets regler og restriktioner. J.C.’s har dog en svaghed for at danse tango og under et danselektion møder han den smukke Alice (Anne Paulicevich), som han hurtigt tiltrækkes af.

En dag dukker Alice op i besøgslokalet på fængslet. Hun er på besøg for at hilse på to fanger, Fernand (Sergi López) og Dominic (an Hammenecker) – den ene er hendes mand og den anden hendes elsker – og her havner J.C. i problemer, for det er strengt forbudt for fængslets personale at omgås med fangernes familier.

J.C.’s tiltrækning af Alice og hendes usædvanlige liv gør det dog umuligt for ham at følge reglementet, og da han bliver endnu mere involveret i trekantsdramaet, bliver det i stedet fangerne, som må lære at danse tango.

Den franske film Tango Libre (Sidste chance) kom på Netflix den 1. februar 2015.

Se traileren til ‘Tango Libre’