Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Filmen om Sjakalen ‘Carlos’ nu på Netflix

Den franske thriller Carlos the Jackal fra 2010 kan nu ses på Netflix Danmark.

Dette er den autentiske historie om Ilich Ramirez-Sanchez (Édgar Ramírez) fra Venezuela – kendt og berygtet under navnet Sjakalen Carlos, der i 20 år var den mest eftersøgte terrorist på jorden.

I forskellige forklædninger og under mange pseudonymer var han i spidsen for en verdensomspændende organisation med ansvar for hensynsløse drab, kapringer og bombninger. Sjakalen var skånselsløs i sine terrorhandlinger, eftertragtet af alverdens kvinder og en iskold snigmorder, som nåede at finde allierede blandt arabiske terrorister og østblokkens regimer.

Dette er hans utrolige historie, fra han blev uddannet af palæstinensiske guerillasoldater, over alle snigmordene, kidnapningerne og bombeattentaterne – til han endelig blev fanget og dømt i 1994.

Filmen Carlos the Jacka blev nomineret i flere Golden Globe-kategorier.

Hovedpersonen selv er i dag 66 år gammel og sidder i en fængselscelle i Paris. Han er ikke specielt imponeret over filmen om ham selv. Han er især kritisk overfor den måde, hvorpå filmen fremstiller kidnapningen af flere ministre fra Opecs hovedkvarter i Wien i 1975.

Carlos the Jackal findes i en 5-timers TV-version, men på Netflix er det den 2 timer og 38 minutter lange biografversion.

Carlos the Jackal kom på Netflix den 4. februar 2015.

Se traileren til ‘Carlos the Jackal’

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.