Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: LOVE

Netflix’ egen komedieserie LOVE sæson 2 kan nu ses på streamingtjenesten.

LOVE følger den pæne og godmodige Gus (Paul Rust) og den oprørske og hæmningsløse Mickey (Gillian Jacobs), der begge har haft uheld i kærlighed. Men da de mødes har kærligheden måske alligevel en chance?

Mickey og Gus tager os med på en rejse gennem alle parforholdets facetter: Usikkerhed, intimitet og forpligtelser, og så er der selvfølgelig masser af kærlighed.

Serien er skabt, skrevet og produceret af ægteparret Judd Apatow og Paul Rust samt Lesley Arfin.

LOVE på Netflix

LOVE er lavet specielt til Netflix og modsat serier, der skal passe til TV-stationernes programmer, har producerne lidt mere frihed, når serien kun skal vises på en streamingtjeneste. Derfor varierer længden på seriens afsnit meget og de kan være alt fra 27 minutter lange til 40 minutter.

Komedieserien har levet en noget anonym tilværelse på Netflix og den er ikke rigtig blevet den succes, som Netflix havde håbet på. Streamingtjenesten giver dog ikke op så let, og er nu klar med LOVE sæson 2. Har du ikke se serien før så prøv den. Den er faktisk en hylende morsom, tåkrummende og hudløst ærlig beretning om det moderne parforhold.

LOVE sæson 2 kom på Netflix den 10. marts 2017.

Se traileren til LOVE sæson 2

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.