Der er dømt 100% Erik Clausen i filmen Ledsaget Udgang, som nu kan ses på Netflix Danmark.
John (Erik Clausen) er en midaldrende vaneforbryder, der afsoner en længere fængselsdom. Da hans søn skal giftes, får han bevilget en ledsaget udgang for at kunne at med ved brylluppet. John planlægger dog at stikke af sammen med massagepigen Lisbeth (Ditte Gråbøl). Det ser umiddelbart ud til at være en let sag, da Bo (Jesper Asholt) – den fængselsbetjent der skal ledsage John – ikke er den skarpeste kniv i skuffen.
Intet går dog som planlagt. Brylluppet får en masse følelser op i John og Bo er måske slet ikke så dum endda.
Der er både alvor og humor i Ledsaget Udgang, som er en rigtig Erik Clausen-film på både godt og ondt.
De danske anmelderkorps var bestemt ikke enige, da de anmeldte Ledsaget Udgang i 2006. Information gav filmen 1 stjerne og kaldte den et både kejtet og klodset forsøg på at blande slumromantik og systemkritik. I den anden ende lå BT, der gav filmen 5 stjerner og roste filmen for sine kvikke replikker, skarpe pointer og Clausens kærlige, skæve sans for gadens sære eksistenser.
Ledsaget Udgang kom på Netflix den 20. december 2014.