She’s Out of My League (Overscoring) på Netflix

She’s Out of My League (Overscoring) på Netflix
Den amerikanske komedie fra 2010, She’s Out of My League – der på dansk fik titlen Overscoring, kan du streames på Netflix.
Overscoring er en romantisk komedie om en almindelig fyr, der møder den perfekte pige. En glemt mobiltelefon bliver indledningen til et bekendtskab mellem den akavede sikkerhedsvagt i lufthavnen, Kirk (Jay Baruchel) , og den smukke, succesfulde eventmager, Molly (Alice Eve).
Både hans og hendes venner mener, at det er et helt umuligt match: Han er i bedste fald en 5’er, og hun er en ren 10’er. Til alles – ikke mindst Kirks – overraskelse lader Molly dog til at kunne lide ham, og hun inviterer ham på en date, lader sig invitere hjem til hans forældre og inden længe er de kærester. Men hvordan kan en 5’er date en ren 10’er?

Mens både Politiken og Jyllands-Posten gav filmen én enkelt stjerne, var BT’s anmelder Henning Høeg anderledes positiv. Han gav filmen 4 stjerner og skrev “Gode skuespillere, god historie og en perfekt balancegang imellem det forudsigelige og det frisk overraskende.Ugens bedste bud på virkelighedsflugt til grineland.” 

Overscoring kom på Netflix den 24. december 2014, hvor den ligger under den originale titel: She’s Out of My League.

Se traileren til ‘Overscoring / She’s Out of My League’