Kategorier
FOR BØRN

‘En Som Hodder’ på Netflix

Filmatiseringen af Bjarne Reuters bog En Som Hodder fra 2003 kan nu streames på Netflix.

En Som Hodder handler om den ni årige Hodder, der lige er startet i tredje klasse. Hans mor er død og hans far hænger plakater op om natten. Hodder har ikke rigtig nogen venner og i klassen synes de, han er lidt mærkelig. Med sin fantasi holder Hodder modet oppe.

En aften får han besøg af en fe, som beder ham frelse hele verden. Det er ikke lige en opgave for Hodder og han vælger at begynde med at redde den lillebitte ø Guambilua ud for Afrikas kyst.

Hodder går straks i gang med at samle en ekspedition og spørger de to sejeste drenge Filip og Alex, om de vil med. De siger ja, men kun for at tage fusen på Hodder og han flygter nu ind i sin egen verden. Da Hodder er ved at miste forbindelsen til virkeligheden, opdager Filip, at de to har mere til fælles, end han troede.

Berlingske gav En Som Hodder 5 stjerner og skrev “Det er så sjældent, man får mulighed for at sige det, så lad mig straks konstatere, at filmen er bedre end bogen.”

En Som Hodder kom på Netflix den 20. december 2014.

 

 

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

2. sæson af Ægte Mennesker (Äkta Människor) på Netflix

2. sæson af den prisvindende svenske sci-fi serie Ægte Mennesker (Äkta Människor) er nu på Netflix.

Det er den svenske tv-kanal SVT – i øvrigt i samarbejde med Danmarks Radio – der står bag dette fremtids drama, der er skrevet af Lars Lundström.

Ægte Mennesker foregår i et parallel univers, hvor forskere har udviklet robotter, der til forveksling ligner mennesker – de såkaldte hubotter. Robotterne fungerer som selskab, sexpartnere og arbejdskraft for os mennesker. For nogle mennesker erstatter de ligefrem kontakten med rigtige mennesker, da det ikke er muligt med det blotte øje, at se forskel på menneske og robot.

Her i anden sæson er vi et halv år efter sæson 1, hvor flere af de frie hubotter vækkes igen og genoptager kontakten med menneskeheden.

Ægte Mennesker (Äkta Människor) på Netflix

Ægte Mennesker (Äkta Människor) har vundet prisen som Bedste TV-serie ved PRIX Italia i 2013, ligesom Lars Lundström vandt prisen som bedste manuskriptforfatter ved Seoul Drama Awards 2013. Serien er solgt til mere end 50 lande, ligesom et amerikansk selskab allerede har købt rettighederne til en amerikansk udgave af serien.

Dette er en virkelig spændende og tankevækkende dramaserie, som bestemt er et kig værd.

2. sæson af Ægte Mennesker (Äkta Människor) kom på Netflix den 19. december 2014, hvor også 1. sæson ligger.

Se traileren til 2. sæson af Ægte Mennesker

 

Kategorier
NETFLIX SERIER SERIER

2. sæson af sci-fi serien Continuum på Netflix

Fans af den canadiske sci-fi serie Continuum kan godt glæde sig. 2. sæson er netop kommet på Netflix Danmark.

Continuum handler om agenten Kiera Cameron (Rachel Nichols), der i år 2077 ved et uheld sendes tilbage til 2012, da Liber8 – en gruppe terrorister – flygter tilbage i tiden for at undgå en dødstraf.

Fanget i denne mere primitive fortid begynder Kiera at infiltrere den lokale politiafdeling i et forsøg på at opspore terroristerne.

I 2077 ser verden nemlig noget anderledes ud end vi kender den i dag. Verden regeres ikke længere af lande, men af megafirmaer, som opretholder orden ved at overvåge jorden befolkning. Der er dog folk, som tager kampen op mod kapitalismen og de ser sig selv om frihedskæmpere og ikke terrorister. Agtent Cameron vil dog gøre hvad hun kan for at forhindre, at terroristerne (eller er de i virkeligheden frihedskæmpere) ændre på fortiden.

SE ANDRE SERIER NYHEDER PÅ NETFLIX

I anden sæson kommer Kiera sig efter et mordforsøg. Hun forsøger at genskabe kontakten til Alec, som har dog har ændret sig.

Continuum på Netflix

Der er indtil videre lavet tre sæsoner af Continuum og meget tyder på at fjerde sæson, der kommer i 2015 også bliver den sidste.

2. sæson af Continuum kom på Netflix den 12. december 2014.

Se traileren til 2. sæson af Continuum

Kategorier
BREAKING FILM

Johnny Depp i ‘The Lone Ranger’ på Netflix

Disney filmen The Lone Ranger fra 2013 med Johnny Depp i hovedrollen, kan us ses på Netflix Danmark.

The Lone Ranger fortæller historien om den unge Texas Ranger, John Reid (Armie Hammer), der sammen med sin bror og flere revolvermænd jagter den berygtede Butch Cavendish. De falder i et bagholdsangreb og alle – undtagen Reid – dør. Han reddes af den besynderlige indianske Comanche åndekriger Tonto (Johnny Depp) på hans mystiske hvide hest Silver.

Mødet med Tonto får Reid til at ændre sig. Han bliver til The Lone Ranger ved at maskere sig bag en stort maske og det umage par slår sig sammen. Sammen begynder de at rydde op i det vilde vesten og skabe en form for retfærdighed.

The Lone Ranger er en superhelt i USA på linje med Zorro og Supermand. Han startede som en del af et hørespil i amerikansk radio og siden blev der lavet flere bøger og en TV-serie om ham.

BT gav filmen 4 stjerner, da den kom i de danske biografer i 2013. Deres anmelder Henning Høeg skrev : “Selv computereffekterne er elegant brugt til at understøtte stunts, eksploderende broer og koreograferede slåskampe, så de bliver store og vilde nok til et moderne publikum uden at underminere det klassiske westernunivers”

The Lone Ranger kom på Netflix den 12. december 2014.

Se traileren til ‘The Lone Ranger’

 

Kategorier
BREAKING FILM USA

‘Anchorman 2: The Legend Continues’ på Netflix USA

Filmen Anchorman 2: The Legend Continues (Fortsat Flimmer på Skærmen, dansk titel) kan nu streames på Netflix USA.

Anchorman 2: The Legend Continues fortsætter lige præcis der hvor etteren sluttede.

Den legendariske og kontroversielle nyhedsvært, Ron Burgundy må erkende, at storhedstiden fra 70’ernes San Diego er slut. Ron mister sit job til sin kone Veronica og en tidligere kollega.

Redningen kommer i New York hvor GNN – verdens første 24-timers nyhedskanal, skal bruge nye værter og de ansætter Ron. Endnu en gang samler han sit gamle Channel 4 News Team med Champ, Brick og Brian.

Anchorman-2-The-Legend-Continues-filmfotoFilmen er den længe ventede fortsættelse til Anchorman: The Legend of Ron Burgundy fra 2004. En film der efterhånden har opnået kultstatus.

SÅDAN KAN DU SE NETFLIX USA

Anchorman 2: The Legend Continues delte det danske anmelserkorps da den udkom i Danmark i 2013.

BT gav filmen 1 stjerne og skrev: “Med et ambitionsniveau på linje med den gennemsnitlige skosål er det lykkes nogle af verdens bedste komikere at lave én af årtiets værste film.” mens Filmmagasinet Ekko i den anden ende gav filmen 5 stjerner og skrev: “Hvis film nummer to ikke er helt så sjov som nummer ét, er den til gengæld mere yderliggående i sine ekstremer, den er både mørkere og mere desperat, lysere og mere poetisk.”

Anchorman 2: The Legend Continues kom på Netflix USA den 9. december 2014

Se traileren til ‘Anchorman 2: The Legend Continues’

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Seriepremiere: Welcome To Sweden på Netflix

Den svenske komedieserie fra svensk TV4 Welcome To Sweden kan nu ses på Netflix i Danmark.

I serien forelsker den amerikanske revisor, Bruce (Greg Poehler) sig i den svenske pige Emma (Josephine Bornebusch). Bruce beslutter sig for at hive teltpælene op i USA og flytte til Sverige for at være sammen med sin kæreste. Det sker selvsagt ikke uden forviklinger og Bruce har mere end svært ved at leve i en helt anden kultur end han er vant til i USA.

Welcome To Sweden er skabt af Greg Poehler og er faktisk baseret på hans eget liv. Han har også giftet sig med en svensk kvinde og bor store dele af året i Sverige. I øvrigt i lighed med den amerikanske skuespiller Will Ferrell, som gæsteoptræder i serien.

Welcome To Sweden blev i efteråret solgt til den amerikanske tv-kanal NBC. I Sverige er man allerede ved at gøre klar til at indspille 2. sæson af serien.

Welcome To Sweden kom på Netflix Danmark den 1. december 2014.

Se traileren til ‘Welcome To Sweden’

Kategorier
BREAKING FILM

Mark Wahlberg i den autentiske ‘Lone Survivor’

Mark Wahlberg har hovedrollen i den amerikanske film Lone Survivor, der nu kan ses på Netflix.

Filmen er baseret på virkelige begivenheder og handler om fire Navy Seal medlemmer, der i 2005 får til opgave fange – eller dræbe – den berygtede Talibanleder, Ahmad Shahd, som gemmer sig i Afghanistan.

Det lykkedes teamet at lokalisere ham, men de bliver opdaget af tre hyrder og pludselig er de omringet af talibanere på en bjergside i fjendeland. Snart bliver missionen til en kamp for bare at overleve opholdet i Afghanistans ufremkommelige bjerge.

Berlingske gav filmen 4 stjerner da den fik premiere i de danske biografer i 2013 og skrev “Det er intenst og bestemt ikke for sarte sjæle.”

7 NYERE BIOGRAFFILM PÅ NETFLIX LIGE NU!

Det er Peter Berg, der er instruktør på Lone Survivor, hvor der i den grad er skruet op for actionfilteret når kuglerne flyver om ørene på de fire amerikanere i et intens lydinferno.

Lone Survivor kom på Netflix Danmark den 1. december 2014.

Se traileren til ‘Lone Survivor’

Kategorier
BREAKING FILM

Gyserfænomenet ‘Paranormal Activity 2’ på Netflix

Efterfølgeren til gyser-fænomenet Paranormal Activity fra 2007 er nu på Netflix, hvor Paranomal Activity 2 nu har fået premiere.

Netop som Dan og Kristi vender hjem med deres nyfødte baby Hunter, oplever de en række begivenheder og tror der har været indbrud.

Familien beslutter sig for at opsætte overvågningskamaraer og snart finder de ud af, at det er langt mere uhyggelige begivenheder, der udspiller sig i deres hjem. Det forvandler deres ellers så perfekte liv til et grusomt mareridt.

Instruktøren Oren Peli er tilbage som manuskriptforfatter på Paranormal Activity 2.

Anmelderene var noget delte, da Paranomal Activity 2 kom frem i 2011. Ekstra Bladet gav filmen 4 stjerner og anmelderen Kirstine Krefeld skrev “Uh, ligesom i etteren sniger uhyggen sig ind på tilskueren og lader fantasien gøre det meste af arbejdet… Er det så lidt en gentagelse af etteren? Både og… stadig så spændende, at man gibber lidt ekstra over mærkelige knirkelyde derhjemme.”

Paranomal Activity 2 kom på Netflix den 25. november 2014.

Se traileren til ‘Paranomal Activity 2’

Kategorier
BREAKING FILM

Den romantiske komedie ‘No Reservations’ på Netflix

Der er dømt total feel-good hygge i den romantiske komedie No Reservations (Kærlighed & Krydderier) fra 2007, som nu kan ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om Kate (Catherine Zeta-Jones), der er arbejds-narkoman og chefkok på den trendy Manhattan-restaurant 22 Bleecker. Da hendes søster omkommer i en bilulykke får Kate andet at se til, da hun pludselig får ansvaret for sin 9-årige niece, Zoe (Abigail Breslin).

Også i køkkenet hvor Kate ellers har været enerådig vendes der op og ned på tingene, da den unge kok Nick (Aaron Eckhart) ansættes som ny sous-chef.  Han er en ung mesterkok på vej op og han elsker opera, når han arbejder. Hans arbejdsmetoder kunne ikke være længere væk fra Kates.

No Reservations (Kærlighed & Krydderier) er den amerikanske version af den tyske film Bella Martha’ fra 2001. Resultatet er en både sjov, sød og romantisk film, der bestemt ikke er noget mesterværk, men gør det godt som god underholding til en hyggeaften i sofaen.

BT gav No Reservations 4 stjerner da den fik premiere i de danske biografer i 2007 og deres anmelder Henning Høeg skrev “…trods det forudsigelige sukkersøde plot og nogle forvirrende huller undervejs, så sikres den uventede høje kvalitet af trekløveret Zeta-Jones, Echart og Breslin.”

No Reservations (Kærlighed & Krydderier) kom på Netflix Danmark den 26. november 2014.

Se traileren til ‘No Reservations (Kærlighed & Krydderier)’

 

Kategorier
BREAKING FILM USA

George Clooney i ‘The Ides of March’ på Netflix Canada

Den stjernespækkede politiske thriller The Ides of March, som på dansk fik titlen Kamæleonen, kan nu ses på bl.a. Netflix Canada, Norge, Holland mv.

Det er George Clooney, der har skrevet og selv instrueret The Ides of March, hvor han selv spiller senator Morris, der stiller op som demokraternes præsidentkandidat i Ohio.

Den unge pressesekretær Stephen Myers (Ryan Gosling) får ansvaret for kampagnen, der skal gøre Morris til præsidentkandidat. Stephen er dygtig, ambitiøs og overbevist om, at Morris er den rette mand til jobbet.

Myers fanges imidlertid i et politisk magtspil, da rivalens kampagneleder Tom Duffy (Paul Giamatti) begynder at manipulere og knuse Meyers’ idealisme og tro på sin kandidat.

Hvis du kunne lide Netflix-serien House of Cards, så vil du helt sikkert elske The Ides of March.

SÅDAN SER DU NETFLIX CANADA / NORGE / USA

Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Berlingeskes anmeldere gav hver filmen 5 stjerner (ud af 6). Jyllands-Postens anmelder skrev: “…en voldsomt underholdende og stærkt fortalt politisk thriller og ikke mindst båret af eminent filmhåndværk.” 
The Ides of March (Kamæleonen) kom på Netflix Canada og Norge den 22. november 2014. 

Se traileren til The Ides of March