Kategorier
FILM

Final Girl

Den amerikanske thriller, horror film fra 2015, Final Girl kan nu ses på Netflix.

En gruppe sociopater, der for sjov har dræbt piger i skoven, går efter en teenager, som viser sig at være en erfaren lejemorder.

En gruppe velstillede, men ganske psykopatiske unge mænd har en tvivlsom fritidsbeskæftigelse: De lokker unge, blonde piger ud af skoven, jager dem og myrder dem på brutal vist.
Det er også deres plan da de møder Veronica (Abigail Breslin).
Hvad de ikke ved er, at Veronica siden hun var en lille pige er blevet trænet til at være et dødbringede, iskoldt våben. Der venter de unge mænd en slem overraskelse!
Filmen er instrueret af Tyler Shields.

Final Girl på Netflix

Final Girl kom på Netflix den 13. april 2017.

Se traileren til Final Girl

Kategorier
BREAKING FILM

For Min Søsters Skyld (My Sister’s Keeper)

Det amerikanske drama, For Min Søsters Skyld (My Sister’s Keeper) kan nu ses på Netflix.

Sara (Cameron Diaz) og Brian (Jason Patric) lever et idyllisk liv med deres to børn, indtil den lille familie rammes af beskeden om, at deres datter Kate (Sofia Vassilieva) har fået leukæmi. Hvis Kate skal overleve, skal hun have en knoglemarvstransplantation, men der er ingen passende donorer i familien.

I et desperat forsøg på at redde Kates liv tager Sara og Brian et kontroversielt valg om at få et barn mere i håbet om, at barnet matcher genetisk som donor. Det moralske dilemma truer imidlertid med at ødelægge familien, og valget om et donorbarn rejser både moralske og etiske spørgsmål.

Da den yngste datter Anna (Abigail Breslin) finder ud af, at hun kun er kommet til verden som donorbarn for at forlænge sin søsters liv, beslutter hun at sagsøge sine forældre for retten til at bestemme over sin egen krop.

Hendes kamp for frihed til at vælge truer med at splitte familien, men er måske det første skridt mod virkelig tilgivelse, værdighed og familiesammenhold.

For Min Søsters Skyld på Netflix

Nick Cassavetes, der har instrueret The Notebook og John Q, beviser igen sin fornemmelse for historier om dybe, menneskelige relationer i denne inspirerende film om en kærlig familie, der udfordres og forenes af et barns sygdom.

SE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

Filmen er baseret på Jodi Picoult medrivende roman af samme navn.

For Min Søsters Skyld kom på Netflix den 15. juli 2016, hvor den i øvrigt ligger under den originale titel: My Sister’s Keeper

Se traileren til For Min Søsters Skyld 

Kategorier
BREAKING FILM

Den romantiske komedie ‘No Reservations’ på Netflix

Der er dømt total feel-good hygge i den romantiske komedie No Reservations (Kærlighed & Krydderier) fra 2007, som nu kan ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om Kate (Catherine Zeta-Jones), der er arbejds-narkoman og chefkok på den trendy Manhattan-restaurant 22 Bleecker. Da hendes søster omkommer i en bilulykke får Kate andet at se til, da hun pludselig får ansvaret for sin 9-årige niece, Zoe (Abigail Breslin).

Også i køkkenet hvor Kate ellers har været enerådig vendes der op og ned på tingene, da den unge kok Nick (Aaron Eckhart) ansættes som ny sous-chef.  Han er en ung mesterkok på vej op og han elsker opera, når han arbejder. Hans arbejdsmetoder kunne ikke være længere væk fra Kates.

No Reservations (Kærlighed & Krydderier) er den amerikanske version af den tyske film Bella Martha’ fra 2001. Resultatet er en både sjov, sød og romantisk film, der bestemt ikke er noget mesterværk, men gør det godt som god underholding til en hyggeaften i sofaen.

BT gav No Reservations 4 stjerner da den fik premiere i de danske biografer i 2007 og deres anmelder Henning Høeg skrev “…trods det forudsigelige sukkersøde plot og nogle forvirrende huller undervejs, så sikres den uventede høje kvalitet af trekløveret Zeta-Jones, Echart og Breslin.”

No Reservations (Kærlighed & Krydderier) kom på Netflix Danmark den 26. november 2014.

Se traileren til ‘No Reservations (Kærlighed & Krydderier)’