Kategorier
BREAKING FILM

Den romantiske komedie ‘No Reservations’ på Netflix

Der er dømt total feel-good hygge i den romantiske komedie No Reservations (Kærlighed & Krydderier) fra 2007, som nu kan ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om Kate (Catherine Zeta-Jones), der er arbejds-narkoman og chefkok på den trendy Manhattan-restaurant 22 Bleecker. Da hendes søster omkommer i en bilulykke får Kate andet at se til, da hun pludselig får ansvaret for sin 9-årige niece, Zoe (Abigail Breslin).

Også i køkkenet hvor Kate ellers har været enerådig vendes der op og ned på tingene, da den unge kok Nick (Aaron Eckhart) ansættes som ny sous-chef.  Han er en ung mesterkok på vej op og han elsker opera, når han arbejder. Hans arbejdsmetoder kunne ikke være længere væk fra Kates.

No Reservations (Kærlighed & Krydderier) er den amerikanske version af den tyske film Bella Martha’ fra 2001. Resultatet er en både sjov, sød og romantisk film, der bestemt ikke er noget mesterværk, men gør det godt som god underholding til en hyggeaften i sofaen.

BT gav No Reservations 4 stjerner da den fik premiere i de danske biografer i 2007 og deres anmelder Henning Høeg skrev “…trods det forudsigelige sukkersøde plot og nogle forvirrende huller undervejs, så sikres den uventede høje kvalitet af trekløveret Zeta-Jones, Echart og Breslin.”

No Reservations (Kærlighed & Krydderier) kom på Netflix Danmark den 26. november 2014.

Se traileren til ‘No Reservations (Kærlighed & Krydderier)’

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.