Den svenske komedieserie fra svensk TV4 Welcome To Sweden kan nu ses på Netflix i Danmark.
I serien forelsker den amerikanske revisor, Bruce (Greg Poehler) sig i den svenske pige Emma (Josephine Bornebusch). Bruce beslutter sig for at hive teltpælene op i USA og flytte til Sverige for at være sammen med sin kæreste. Det sker selvsagt ikke uden forviklinger og Bruce har mere end svært ved at leve i en helt anden kultur end han er vant til i USA.
Welcome To Sweden er skabt af Greg Poehler og er faktisk baseret på hans eget liv. Han har også giftet sig med en svensk kvinde og bor store dele af året i Sverige. I øvrigt i lighed med den amerikanske skuespiller Will Ferrell, som gæsteoptræder i serien.
Welcome To Sweden blev i efteråret solgt til den amerikanske tv-kanal NBC. I Sverige er man allerede ved at gøre klar til at indspille 2. sæson af serien.
Welcome To Sweden kom på Netflix Danmark den 1. december 2014.