2. sæson af den prisvindende svenske sci-fi serie Ægte Mennesker (Äkta Människor) er nu på Netflix.
Det er den svenske tv-kanal SVT – i øvrigt i samarbejde med Danmarks Radio – der står bag dette fremtids drama, der er skrevet af Lars Lundström.
Ægte Mennesker foregår i et parallel univers, hvor forskere har udviklet robotter, der til forveksling ligner mennesker – de såkaldte hubotter. Robotterne fungerer som selskab, sexpartnere og arbejdskraft for os mennesker. For nogle mennesker erstatter de ligefrem kontakten med rigtige mennesker, da det ikke er muligt med det blotte øje, at se forskel på menneske og robot.
Her i anden sæson er vi et halv år efter sæson 1, hvor flere af de frie hubotter vækkes igen og genoptager kontakten med menneskeheden.
Ægte Mennesker (Äkta Människor) på Netflix
Ægte Mennesker (Äkta Människor) har vundet prisen som Bedste TV-serie ved PRIX Italia i 2013, ligesom Lars Lundström vandt prisen som bedste manuskriptforfatter ved Seoul Drama Awards 2013. Serien er solgt til mere end 50 lande, ligesom et amerikansk selskab allerede har købt rettighederne til en amerikansk udgave af serien.
Dette er en virkelig spændende og tankevækkende dramaserie, som bestemt er et kig værd.
2. sæson af Ægte Mennesker (Äkta Människor) kom på Netflix den 19. december 2014, hvor også 1. sæson ligger.
Se traileren til 2. sæson af Ægte Mennesker