Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

The Americans sæson 4 på Netflix

Den amerikanske spionthriller The Americans sæson 4 kan nu ses på Netflix.

Vi er endnu en gang tilbage i 80’erne hvor Ronald Reagan var præsident i USA og den Kolde Krig var på sit højeste niveau siden tresserne.

Ægteparret Elisabeth (Keri Russell) og Phillip Jennings (Matthew Rhys) er spioner for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB. De bor i Washington DC med deres to børn: Den 13-årige datter Paige (Holly Taylor) og den 10-årige søn Henry (Keidrich Sellati) og er på papiret en helt normal amerikanske familie.

Alt er dog et spil for galleriet. Elisabeth og Phillip er i virkeligheden russere og deres ægteskab er arrangeret af KGB, ligesom deres børn ikke aner noget om forældrenes sande identitet.

Elisabeth og Phillips liv bliver endnu mere kompliceret af, at de får Stan Beeman (Noah Emmerich) som nabo. Han er nemtlig en FBI-agent, som sammen med sin partner Chris Amador (Maximiliano Hernández) har arbejder på at afsløre russiske spioner. Netop Stan er meget mistroisk overfor sine naboer.

The Americans sæson 4

OBS: Spoiler-alert: Dele af handlingen i sæson 3 kan afsløres herunder, så har du ikke fået set den endnu, bør du nok stoppe læsningen og få tændt for Netflix.  

Her i The Americans sæson 4 stiger spændingen. Ef­ter at Phi­lip og Eliza­beth har af­slø­ret de­res ægte iden­ti­tet over for dat­te­ren, Pai­ge, må de for­sø­ge at ef­ter­le­ve hen­des bed­ste in­ter­es­ser og sam­ti­dig skju­le de­res man­ge iden­ti­te­ter, for at be­skyt­te dem alle.

FBI na­bo­en Stan nær­mer sig stil­le og ro­ligt i hans nu ek­stra fo­ku­se­re­de søg­ning på KGB agen­ter. Sam­ti­dig har han for­met et stærkt bånd til Phi­lip og Eliza­bet­hs søn, Hen­ry.

The Americans på Netflix

The Americans har to år i træk vundet en AFI awards (2014 og 2015) som ‘Årets bedste tv-program’, ligesom serien har været nomineret til tre Primetime Emmy Awards.

Der er indtil videre lavet fem sæsoner af The Americans og netop nu (forår 2017) kører sæson 5 på den amerikanske kabel tv-kanal FX, der har meldt ud, at der også kommer en sæson 6 i 2018. Det skulle efter sigende blive den sidste sæson i serien.

The Americans sæson 4 kom på Netflix den 8. marts 2017, hvor også de tre første sæsoner kan ses.

Se traileren til The Americans sæson 4

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Greenleaf på Netflix

Den anmelderroste amerikanske drama-serie Greenleaf, der er skabt af  Oprah Winfrey’s produktionsselskab, kan nu ses på Netflix.

Serien handler om den skrubelløse familie Greenleaf, der styrer deres egen menighed i en megakirke i Memphis, men forretningen og privatlivet er fordærvet af grådighed, utroskab og andre synder.

Familiens overhoved er præsten James (Keith David) og hans kone Lady Mae (Lynn Whitfield), der sammen med døtrene Grace (Merle Dandridge) og Sophia (Desiree Ross) vikles ind i et net af løgne og skandaler.

Det er Oprah Winfrey’s produktionsselskab OWN, der står bag serien, som er skabt af Craig Wright. Oprah har i øvrigt selv fået en rolle i serien.

Greenleaf på Netflix

Det ligger allerede nu fast, at der også kommer en Greenleaf sæson 2. Du kan få et smugkig på, hvad der sker i sæson 2 på seriens hjemmeside HER.

Greenleaf sæson 1 kom på Netflix den 3. marts 2017.

Se traileren til Greenleaf

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

New Girl sæson 5 på Netflix

Den populære amerikanske sit-com, New Girl sæson 4 kan nu ses på Netflix.

Serien foregår i Los Angeles, hvor Jess (Zooey Deschanel) forlader sin utro kæreste og flytter ind i en lejlighed med de tre singlefyre Nick (Jake Johnson), Schmidt (Max Greenfield) og Winston (Lamorne Morris).

Efter at have ligget sammenkrøllet på sofaen i flere dage og set ‘Dirty Dancing’ utallige gange, beslutter Jess’ nye roommates at hjælpe hende med at komme videre i livet.

Sammen med sin bedste veninde Cece (Hannah Simone) opdager den nye pige, at det kan være udfordrende og hyldende morsomt – eventyr at hænge ud med fyrene!

New Girl sæson 5 på Netflix

OBS: Spoiler alert!! Har du ikke set sæson 4, så bør du ikke læse videre, men skynd dig straks at se den. Der afsløres nemlig noget af handlingen i teksten herunder.

New-Girl-Season-4-Jessica-Biel-Netflix
Jessica Biel er med i New Girl sæson 4 på Netflix

Her i New Girl sæson 5 skal Jess og Nick planlægge en storslået forlovelsesfest for Cece og Schmidt, men tingene går ikke helt som planlagt for det kommende brudepar.

Jess må for en kort stund forlade sit værelse fordi hun skal sidde i juryen i en retssag. Hendes venner lejer i stedet hendes værelse ud til den interessante kvinde, Reagan (Megan Fox).

Da Jess vender tilbage møder hun en person som hun kender særdeles godt fra tidligere. Nick er mere seriøs med sit arbejde i baren, mens Winston er træt at at blive opfattet som en helt.

New Girl på Netflix

Zooey Deschanel, som i øvrigt selv synger intro-sangen ‘Hey Girl, blev nomineret til en Golden Globe i 2012 som ‘Bedste skuespillerinde i en komedie-serie’  for sin rolle i New Girl. Serien har været nomineret til hele 5 Golden Globes og blev af ‘The Critics’ Choice Television Awards’ kaldt for en af de mest spændende nye tv-serier i 2011.

Serien har længe været stemplet som ‘den nye Venner’. Der er indtil videre lavet seks sæsoner af serien og sæson 6 kører netop nu på amerikansk TV. Det er her den 1. marts 2017 uvist om der kommer en New Girl sæson 7 eller om serien slutter med sæson 6.

Har du endnu ikke se New Girl, så bør du starte fra sæson et, som også ligger på Netflix, men pas på: Serien er stærkt vanedannende!

New Girl sæson 5 kom på Netflix den 1. marts 2017.

Se traileren til New Girl sæson 5

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Falling Skies sæson 5 på Netflix

Steven Spielbergs sci-fi serie Falling Skies sæson 5, der også er sidste sæson, kan nu ses på Netflix Danmark.

Serien foregår seks måneder efter en invasion af rumvæsner, som har efterladt det meste af verden ude af funktion.

Byer ligger i ruiner og infrastrukturen er smadret.

Vi følger Tom Mason (Noah Wyle), som tidligere var historieprofessor og far til tre, men nu er leder af modstandsbevægelsen i Boston, kendt som 2:e Mass. En gruppe, der vil gøre gå langt for at trænge de ondsindede aliens tilbage.

OBS – Spoileralert: Herunder afsløres dele af handlingen i sæson 4, så har du ikke set den endnu, bør du ikke læse videre. 

Alle levende væsener og mutanter går grassat på Jorden. Espheni-invasionstyrkernes kernekraft er ødelagt, og menneskeheden er nu klar til at kæmpe på deres præmisser.

Efter i årevis at være blevet tortureret, fængslet, muteret og have oplevet, at deres kære blev bortført, er Tom og 2nd Mass her i Falling Skies sæson 5 fyldt med raseri og parate til at udslette fjenden i en alt eller intet-kamp, der vil afgøre Jordens skæbne.

Falling Skies på Netflix

Det er fortsat Steven Spielberg, der producerer Falling Skies. Der er lavet ialt 5 sæsoner af serien og meget tyder på, at der ikke kommer flere afsnit af serien. Den amerikanske tv-station TNT meddelte nemlig i slutningen af 2015, at de droppede at lave flere afsnit.

Falling Skies sæson 5 som kom på Netflix den 1. marts 2017 – og er du endnu ikke begyndt på serien, så ligger de fire første sæsoner også på streamingtjenesten.

Se traileren til Falling Skies sæson 5

 

Kategorier
NYHEDER SHOWS

Ultimate Beastmaster nu på Netflix

Normalt forbinder vi Netflix med film og serier, men nu er streamingtjenesten klar med en helt ny programtype: Et gameshow med selveste Sylvester Stallone som vært.

Det nye, actionspækkede gameshow har fået titlen Ultimate Beastmaster og her vil 108 sportsudøvere fra USA, Brasilien, Sydkorea, Mexico, Tyskland og Japan kæmpe mod hinanden i et af de mest krævende forhindringsløb om titlen som Beastmaster.

Bag showet står action-ikonet Sylvester Stallone og Dave Broome (The Biggest Loser, Strong), der, udover rollen som producere, også medvirker i gameshowet.

Ultimate Beastmaster på Netflix

Gameshowet produceres i seks lokale versioner, med lokale værter og deltagere, og består af i alt ti 60 minutter lange episoder. I hver episode vil 12 deltagere, to fra hvert land, konkurrere om at blive udnævnt som Beastmaster – og i tiende og sidste afsnit af gameshowet vil de ni vindere så mødes i et endeligt opgør – nemlig den afgørende kamp om at blive kåret som årets Ultimate Beastmaster.

Ultimate Beastmaster sæson 1 kom på Netflix den 24. februar 2017.

Se hvad du kan glæde dig til her i traileren:

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Dragerytterne: Kapløb Til Kanten sæson 4

Nu er Dragerytterne: Kapløb Til Kanten (Dragons: Race to the Edge) sæson 4 klar på Netflix.

Det er folkene bag “Sådan træner du din drage”, der står bag denne nye serie og det er da også hovedpersonerne fra de populære film, Hikke og Tandløs skal på nye eventyr.

Hikke og Tandløs leder dragerytterne ud over Bersærkøs grænser og opdager et mystisk drageøje med ældgamle hemmeligheder, der fører dem til nye verdener fyldt med aldrig før sete drager. Men heltene forfølges af grådige dragejægere, der ikke skyr nogen midler for at få fingrene i drageøjet.

I Dragerytterne: Kapløb Til Kanten sæson 2 blev Bersærksø igen angrebet og derfor besluttede Astrid sig for at træne en ekstra gruppe drageryttere for en sikkerheds skyld. Men ingen kunne forstille sig, hvor hurtigt gruppen måtte i aktion.

I Dragerytterne: Kapløb Til Kanten sæson 3 bliver Hikke og Tandløs lokket i en fælde. En usandsynlig redningsmand må komme dem til undsætning.

I Dragerytterne: Kapløb Til Kanten sæson 4 forsøger dragerytterne at redde Dronning Malas drage, som Viggo stjal for at kunne tilintetgøre Dragefortet.

Dragerytterne: Kapløb til kanten på Netflix

Med Dragerytterne: Kapløb til kanten har Hikke og Tandløs i den grad indtaget Netflix, hvor også filmene Sådan Trænder Du Din Drage og kortfilmen Dragons: Dawn of the Dragon Racers kan ses.

Dragerytterne: Kapløb til kanten sæson 4 kom på Netflix den 17. februar 2017, hvor de tre første sæsoner også kan ses. Serien kan naturligvis ses med dansk tale.

Se traileren til Dragerytterne: Kapløb til kanten

Kategorier
DET BEDSTE FRA NETFLIX NYHEDER

De 7 bedste børnefilm til vinterferien på Netflix

Det er vinterferie og tid til at hygge med børnene. Heldigvis er der masser af gode familiefilm på Netlix, hvis den skal stå på lidt hjemlig hygge.

Flixnyt har fundet frem til de syv bedste børnefilm på Netflix, som resten af familien også kan holde ud at se.

Alle filmene på denne liste kan ses på Netflix Danmark lige nu (februar 2017), men det er vigtigt at huske på, at udvalget af film på Netflix løbende skiftes ud efterhånden som deres rettigheder til filmene udløber. Det betyder, at filmene kan være væk om en måned.

De 7 bedste børnefilm til vinterferien på Netflix

Vores kriterier har været: Dansk tale på filmene. Der er ikke meget ved, at skulle lege simultantolk igennem en hel film med engelsk tale. Derfor er dansk tale på filmene er et minimumskrav. Derudover har vi vægtet anmeldelser og hvor populære filmene var, da de gik i biografen.

Endelig har mine egne to drenge også haft en finger med i spillet: Oscar på 9 år har Det Regner Med Frikadeller og Sådan Trænder Du Din Drage som sine favoritter, mens Jacob på 6 år har Inderst Inde som sin favorit.

Rigtig god fornøjelse…

Pub Star (2016)

Fra folkene bag de populære Air Bud-film, kommer nu endnu en hundefilm, Pup Star, som nu kan ses på Netflix. Filmen handler om den lille yorkshireterrier-hvalp, Tiny der har en fantastisk sangstemme og hun drømmer om at blive en sangstjerne. Hun deltager i en sangkonkurrencen Pup Star på TV, hvor hun får en plads i finalen. Hun bliver imidlertid bortført af en ond hundefanger.

Inderst Inde (2015)

Det er de kreative folk hos Disney Pixar, der har lavet animationsfilmen Inderst Inde, der er sjov, varm og usædvanlig “følelsesfilm”, som anmelderne elsker. Ser du nogensinde på folk og undrer hvad der foregår i deres hoved? Disney•Pixars Inderst Inde tager dig med på en rejse gennem sindet, for at give svaret på det spørgsmål. I den 11-årige Rileys hjerne arbejder fem følelser på hovedkontoret, ledet af optimisten Glæde. Hun gør alt for at Riley skal forblive lykkelig, hvad der end sker, og ved sin side har hun de andre følelser Frygt, Vrede, Afsky og Triste.

Far til Fire: Onkel Sofus vender tilbage (2014)

Hele den glade familie kommer på en hård prøve da Onkel Anders’ tvillingebror, Sofus, vender hjem fra Australien. Og Far fortryder næsten, han har lært sine børn, at man skal være rummelig og gæstfri. For Onkel Sofus er den diametrale modsætning til elskelige Onkel Anders: Sofus er sur og vrissen, han kommanderer med alle – og så har han oveni købet en ko med sig! Glæd dig til at se Far til Fire: Onkel Sofus vender tilbage på Netflix.

Hokus Pokus – Alfons Åberg (2013)

Alfons Åberg er begyndt i skole og fylder snart syv år. Derfor synes han, at det er smadder uretfærdigt, at hans far stadig mener, han er for lille til at få en hund. Alfons gør alt for at vise, at han er stor nok, men det er svært at virke overbevisende, når man stadig bruger en fantasiven til at løse sine problemer. Da Alfons og hans venner møder en vaskeægte tryllekunstner, får den lille dreng nyt håb og kaster sig entusiastisk ud i magiens verden. Men selvom Alfons hurtigt må indse, at alverdens tryllerier ikke kan skaffe ham det ønskede kæledyr, bliver mødet med magien en stor oplevelse. Gunilla Bergströms første bog om Alfons Åberg udkom i 1972, og siden er det blevet til 25 bøger, trykt i tæt på otte millioner kopier og oversat til næsten 30 sprog.

Hotel Transylvania (2012)

Hotel Transylvania er en animationsfilm med velkendte gyser-figurer. Dracula har samlet alle monstre fra nær og fjern på sit Hotel Transylvania til sin datter Mavis’ 118 års fødselsdag. Frankenstein, den usynlige mand, mumien og hele varulvefamilien er alle kommet for at fejre Mavis og samtidig holde lidt ferie. Den overbeskyttende far har travlt med at gøre dagen helt perfekt, men pludselig står hotellets fredelige verden over for at falde sammen, da den nysgerrige backpacker Jonathan valser ind på det (u)hyggelige hotel og får et godt øje til Draculas datter.

Sådan Træner Du Din Drage (2010)

Sådan Træner Du Din Drage foregår i de vilde vikingers og ildsprudende dragers mytiske verden. En ung teenage-viking, som bor på øen Berk, hvor det at bekæmpe drager er en livsstil, står foran sin optagelsesceremoni, som er hans chance for at vise sin far og stammen sit mod. Da han endelig møder en drage, som han bliver gode venner med, vender det op og ned på hans liv.

Det Regner Med Frikadeller 1 & 2 (2009 / 2013)

Der er sjov for hele familien i den animerede film Det Regner Med Frikadeller, der handler om opfinderen Flint Lockwoods, hvis nye opfindelse ved et uheld farer op i skyerne som en raket og ødelægger byens rådhusplads, hvorefter det begynder at regne med burgere. Endelig en opfindelse, der virker! Men da folk grådigt spørger efter mere og mere mad, går maskinen amok og skaber spaghettitornadoer og kæmpefrikadeller. Nu er det op til Flint og hans to medhjælpere: vejr-pigen Sam Sparks og den talende abe Steve,  at få slukket maskinen. Det Regner Med Frikadeller er baseret på en børnebog fra 1978 skrevet af Judi og Ron Barett. Fantastisk underholdende film!

Kategorier
BREAKING DET BEDSTE FRA NETFLIX NYHEDER

Dette er den mest sete Netflix-serie!

Den mest sete serie på Netflix i 2016

Siger navnene Carrie Mathison, Nicholas Brody, Saul Berenson og Peter Quinn dig noget?

Hvis ja, så har du måske noget til fælles med næsten halvdelen af alle Neflix-brugere. 

Ifølge den store Netflix-undersøgelse, som Flixnyt.dk gennemførte i januar 2017, så næsten halvdelen af alle Netflix-brugere serien Homeland sidste år, hvilket gør serien til den mest sete serie på Netflix i 2016.

I undersøgelsen, der beror på mere end 1.200 besvarelser fra sites brugere, tilkendegav 47%, at de havde set mindst et afsnit af Homeland i løbet af 2016.

Dermed må serier som House of Cards og Orange is the New Black se sig slået på målstregen. Det er dog kun marginalt, at CIA agenten Carrie Mathison slår præsident Francis Underwood fra House of Cards.

Vi kan ikke få nok af gode serier

Mest sete serie på Netflix 2016
Den mest sete serie på Netflix i 2016: Homeland

Homeland er et glimrende eksempel på, at vi danskere tilsyneladende ikke kan få nok af gode serier. Modsat House of Cards og Orange is the New Black, som er rene Netflix-serier og kun bliver vist der, er det anderledes med Homeland.

Serien om den geniale, men ustabile CIA-agent Carrie Mathison, der mistænker en amerikansk krigsfange for ikke at være den, han udgiver sig for at være, vises også på DR2. Derfor kunne man måske være tilbøjelig til at tro, at der er færre, der gider at se den igen på Netflix. Men sådan forholder det sig ikke.

Præcis samme scenarie ses med tv-serien Venner, der er blevet vist utallige gange på TV2 og TV2 Zulu. På trods af at vi er blevet stopfodret med Venner, er serien dog stadig én af de populære sit-com/komedie-serier på Netflix, ifølge Flixnyt.dk’s undersøgelse. Kun overgået af serien White Collar.

Dette er den bedste serie på Netflix

Selvom Homeland var den mest sete serie i 2016, trumfer Kevin Spacey’s præstation som den magtliderligere præsident, Francis Underwood, der ikke skyer nogen midler for at nå den absolutte top, alle andre serier.

Det synes danskerne er den bedste Netflix-serie: House of Cards.

For når det kommer til, hvad vi danskere synes er den bedste serie på Netflix, er det House of Cards, der ifølge undersøgelsen henviser Homeland til andenpladsen og Breaking Bad til tredjepladsen. 

Den populære drama-serie om Mike Ross og topadvokaten Harvey Specter, Suits er den fjerde bedste serier på Netflix, mens den britiske tv-serie Downton Abbey, måske lidt overraskende lige akkurat kommer med i Top 5 over Netflix-brugernes absolutte favoritter. 

Hvis du har planer om at se Suits på Netflix må du i øvrigt til at skynde dig. Streaminggiganten har netop meddelt, at serien fjernes i midten af februar-måned.

Nye serier på Netflix, der trender

Netflix har dog grund til at være godt til freds med sine nye serie-satsninger, som i den grad er faldet i god jord hos danskerne.

På listen over de mest sete Netflix-serier i 2016 er således drama-serien The Crown, der portrætterer den britiske dronning Elizabeth II, at finde blandt højdespringerne. Det er angiveligt den dyreste serie, der nogensinde er blevet produceret, hvorfor lidt succes blandt seerne vel er kærkomment.

Netflix-serien Stranger Things har virkelig taget danskerne med storm.

Også den nye sci-fi serie fra Netflix, Stranger Things, som udkom i sommeren 2016, er ifølge undersøgelsen gået rent ind hos Netflix-brugerne. Det blev den mest sete sci-fi serie i 2016 og også den sci-fi serie, som Netflix brugerne synes er bedst.

Stranger Things er et produkt af diverse undersøgelser af Netflix-brugernes adfærd. Man har simpelthen taget cremen af de bedste og mest populære serier på Netflix og har skabt en serie, der forener de skarpeste elementer fra alt, hvad vi kan lide at se i en TV-serie. Og det virker tilsyneladende for interessen for serien tager til.

Den mystiske forsvinden af en dreng tilbage i start 80’erne, den amerikanske regerings tophemmelige projekter og overnaturlige kræfter er åbenbart det, folk vil se. 

Designated Survivor er på kort tid blevet en af danskerne favorit serier på Netflix.

I kategorien action/thriller-serier gør to Netflix-serier sig bemærket:

Serien Narcos, der handler om den colombianske narkobaron Pablo Escobar, er med i Top 5 over de mest sete action/thriller-serier i 2016, da hele 27% har set Narcos i løbet af 2016. Den vurderes dog ikke højt nok af brugerne til at komme med i Top 5 over bedste action/thriller serier.

Men her har den nye Netflix-serie, Designated Survivor med Kiefer Sutherland i hovedrollen, lige akkurat sneget sig ind i Top 5 med opbakning fra 7% af Netflix-brugerne, der mener, at det er den bedste action/thriller serier på streamingtjenesten. 

De hårde fakta fra undersøgelsen:

De meste seete drama-serier på Netflix i 2016

1181 ud af 1248 deltagere har set mindst en af drama-serierne.

1. House of Cards set af 48% (573 stemmer)

2. Orange is the new Black set af 44% (528 stemmer)

3. Suits set af 35% (415 stemmer)

4. Downton Abbey set af 26% (309 stemmer)

5. The Crown set af 25% (300 stemmer)

 

Hvilken drama-serie er Netflix-brugernes favorit:

1. House of Cards  (24% af stemmerne)

2. Orange is the new Black (14%% af stemmerne)

3. Suits (13% af stemmerne)

 

De meste sete sit com/komedie-serier på Netflix i 2016

1028 af de adspurgte 1248 har set komedieserier på Netflix i 2016.

1. White Collar set af 26% (272 stemmer)

2. Venner set af 26% (267 stemmer)

3. Modern Family set af 26% (264 stemmer)

4. Rita set af 20% (209 stemmer)

5. Lilyhammer set af 19% (198 stemmer)

 

 

Hvilken sit com/komedie-serie er Netflix-brugernes favorit:

1. Modern Family  (18% af stemmerne – 187 stemmer)

2. White Collar (18% af stemmerne – 181 stemmer)

3. Venner (12% af stemmerne)

 

De meste sete action/thriller-serier på Netflix i 2016

1117 ud af 1248 deltagere har set en action/thriller serier i 2016.

1. Homeland set af 52% (272 stemmer)

2. Breaking Bad set af 37% (415 stemmer)

3. The Blacklist set af 36% (399 stemmer)

4. Sons of Anarchy set af 31% (349 stemmer)

5. Narcos set af 27% (307 stemmer)

 

Hvilken action/thriller-serie er Netflix-brugernes favorit:

1. Homeland  (26% af stemmerne)

2. Breaking Bad (17% af stemmerne)

3. Sons of Anarchy (14% af stemmerne)

 

De meste sete krimi-serier på Netflix i 2016

1050 ud af 1248 deltagere har set en krimi serier i 2016.

1. Sherlock set af 38% (403 stemmer)

2. Broen set af 37% (390 stemmer)

3. The Fall set af 35% (368 stemmer)

4. Elementary set af 23% (244 stemmer)

5. Person of Interest set af 22% (228 stemmer)

Hvilken krimi-serie er Netflix-brugernes favorit:

1. Sherlock  (18% af stemmerne)

2. The Fall (16% af stemmerne)

3. Dexter (9% af stemmerne)

 

De meste sete gyser/horror-serier på Netflix i 2016

680 af de 1248 deltagere har set en gyser/horror serier i 2016.

1. Hannibal set af 42% (293 stemmer)

2. American Horror Story set af 25% (174 stemmer)

3. Penny Dreadfull set af 24% (166 stemmer)

 

Hvilken gyser/horror-serie er Netflix-brugernes favorit:

1. Hannibal  (25% af stemmerne)

2. American Horror Story (13% af stemmerne)

3. Penny Dreadfull (12% af stemmerne)

 

De meste sete sci-fi/fantasy-serier på Netflix i 2016

918 af de 1248 deltagere har set en gyser/horror serier i 2016.

1. Stranger Things set af 42% (383 stemmer)

2. Under the Dome set af 36% (330 stemmer)

3. Outlander set af 33% (301 stemmer)

Hvilken gyser/horror-serie er Netflix-brugernes favorit:

1. Stranger Things  (25% af stemmerne)

2. Under the Dome (13% af stemmerne)

3. Sense8 (9% af stemmerne)

 

De meste sete superhelte-serier på Netflix i 2016

677 af de 1248 deltagere har set en superhelte-serie på Netflix i 2016.

1. Arrow set af 53% (359 stemmer)

2. Jessica Jones set af 41% (179 stemmer)

3. DareDevil set af 40% (1681 stemmer)

Hvilken superhelte-serie er Netflix-brugernes favorit:

1. Arrow  (31% af stemmerne)

2. Jessica Jones (18% af stemmerne)

3. DareDevil (16% af stemmerne)

 

De meste børne-serier på Netflix i 2016

278 af de 1248 deltagere har set en superhelte-serie på Netflix i 2016.

1. Troldejægerne set af 36% (101 stemmer)

2. Dragerytterne set af 32% (89 stemmer)

3. PokéMon set af 29% (80 stemmer)

 

Tak til alle, der har deltaget i undersøgelsen.

Vi har trukket en heldig vinder af 6 måneders gratis Netflix og vinderen blev Trine Larsen, Århus C. Vinderen har fået direkte besked.

Kategorier
BREAKING FILM OG SERIE NYT NYHEDER

Stranger Things sæson 2 kommer i 2017

Artikel opdateret den 6. februar 2017: Så er der godt nyt til alle fans af thriller-serien Stranger Things.

Netflix har nemlig bekræftet, at Stranger Things sæson 2 med ni helt nye afsnit får premiere på streamingtjenesten i 2017.

Der har været massiv interesse for serien om drengen Will Byers, der pludselig forsvinder på mystisk vis tilbage i 1983. Hans mor (Winona Ryder) igangsætter en større efterforskning sammen med det lokale politi, og undervejs afsløres en række mysterier om bl.a. den amerikanske regerings top-hemmelige eksperimenter, nogle uhyggelige overnaturlige kræfter og en meget mystisk lille pige.

Stranger Things sæson 1 kom på Netflix den 15. juli 2016 og lige siden premiere har vi her på redaktionen fået rigtig mange henvendelser om hvorvidt, der mon ville komme endnu en sæson, hvilket Netflix altså nu har bekræftet. Samtidig løfter Netflix sløret for, at executive producers Shawn Levy, Dan Cohen og the Duffer Brothers igen er med om bord.

Dansker med i Stranger Things sæson 2

Det unge danske talent, Linnea Berthelsen har fået en fremtrædende rolle i den næste sæson af Stranger Things.

Her skal hun spille Roman, der beskrives som en kvinde, der led et stort tab som barn og derfor er følelsesmæssigt skadet. Roman bor ikke i selve Hawkins, men har dog alligevel en forbindelse til det laboratorium, hvor Eleven blev til den hun er.

Det er fantastisk. Det er et drømmeprojekt at få lov at lave. En spændende, spændende rolle og virkelig et fantastisk team at lave det med, så jeg har det rigtig godt, siger Linnea Berthelsen stolt i et interview med ugebladet Her&Nu.

Stranger Things sæson 2 på Netflix

Streamingtjenesten brugte den dyre reklamepause under årets Super Bowl til at sende en 30 sekunders reklame for den nye sæson.

I Stranger Things 2 Super Bowl-reklamen ses originale klip fra en Eggo-vaffel-reklame fra 1979, og som også kunne ses på tv i 1980’erne

Reklamen afslører med al tydelighed, at vendes verden op og ned, når Stranger Things vender tilbage.

Et år efter Will er kommet hjem, virker alting at være normalt igen … men mørket lurer lige under overfladen og truer hele Hawkins.

Stranger Things på NetflixDet er hvad vi ved om handlingen på nuværende tidspunkt. Samtidig har Netflix løftet sløret for, hvad titlerne på de enkelte afsnit i sæon 2 bliver:

  1. Madmax
  2. The Boy Who Came Back to Life
  3. The Pumpkin Patch
  4. The Palace
  5. The Storm
  6. The Pollywog
  7. The Secret Cabin
  8. The Brain
  9. and The Lost Brother

De er formentlig titlerne på de ni nye afsnit. Det store spørgsmål må naturligvis være: Hvem er den fortabte bror?

Derudover kommer sætningen “In the Fall of 1984…The Adventure Continues.” hvilket kunne tyde på, at handlingen i sæson 2 foregår i efteråret 1984.

Stranger Things sæson 2 kommer på Netflix den 31. oktober 2017. (Denne artikel opdateres når vi ved mere)

Se den kryptiske teaser for Stranger Things sæson 2

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

The Blacklist sæson 3 på Netflix

The Blacklist, sæson 3  kan nu ses på Netflix. Serien af en af de mest seete tv-serie på amerikansk TV.

Dette er serien om den tidligere flådeofficier, Raymond Reddington (James Spader), der vender familie og karriere ryggen for at blive rådgiver for internationale terrorister og forbrydere under navnet ’The Concierge of Crime’, hvilket gør ham til en af verdens mest eftersøgte forbrydere.

En dag dukker ‘Red’ pludselig op til overfladen igen og melder sig selv til CIA. Han tilbyder at sladre om alle dem, han har arbejdet sammen med – alle dem der står på hans ‘blacklist’. Hans eneste betingelse er, at han kun vil tale med den nyslået CIA-agent, profileringseksperten Elizabeth “Liz” Keen (Megan Boone), der har første dag på jobbet.

Spørgsmålet er om Reddington kender  Liz i forvejen?

The Blacklist sæson 3

Spoileralert: I det følgende afsløres noget af handlingen i de foregående sæsoner, så har du ikke set dem, bør du ikke læse videre 🙂

Blacklist-season-2-netflix
Lige nu kan du se The Blacklist sæson 4 på ViaPlay. Prøv ViaPlay 100% gratis i 30 dage.

Her i The Blacklist sæson 3 er FBI-agenten Elizabeth “Liz” Keen på flugt sammen med Raymond “Red” Reddington.

De kæmper for hele tiden at være et skridt foran deres tidligere kolleger, og Liz dykker dybere og dybere ned i Reds underverden af kriminelle kontakter og hemmelige missioner.

Følg med i, om rækken af nye, berygtede personer på den sorte liste i denne sæson vil føre til deres overlevelse eller død …

Se The Blacklist sæson 4 på ViaPlay –  Prøv ViaPlay gratis i 30 dage. Klik her!

The Blacklist på Netflix

Glæd dig til en vanvittig spændende serie, med en James Spader i absolut storform. Han er intet mindre end perfekt i rollen som Raymond Reddington og han var i 2015 nomineret til en Golden Globe for netop den rolle.

Politiken gav serien 3 stjerner og skrev (om første sæson) “Den er spændende, velklippet og overlegent produceret, action-spækket og tilpas uforudsigelig til at holde selv en kræsen thriller-aficionado fangen, men gør sig ingen anstrengelser for at realisere egentlige romankvaliteter. Det er, hvad det er.”

Der er indtil videre lavet fire sæsoner af The Blacklist. Sæson 4 kører netop nu (februar 2017) på den amerikanske tv-station, NBC og kan ses på ViaPlay.

Det er på nuværende tidspunkt uvist om der kommer en The Blacklist sæson 5. Flere amerikanske medier, der i blandt den velansete avis The Wall Street Journal og netmediet International Business Time spekulerer i, at sæson 4 bliver sidste sæson – især efter afsnit 8, der har titlen: Dr. Adrian Shaw: Conclusion.

Når du har set sæson 3 på Netflix kan du se The Blacklist sæson 4 på ViaPlay. Husk at du kan se ViaPlay 100% gratis i 30 dage ved at klikke her. Gælder kun for nye kunder.

The Blacklist sæson 3 kom på Netflix den 3. februar 2017.

Se traileren til The Blacklist sæson 3

https://www.youtube.com/watch?v=JzO5EIDiUqQ