Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Stranger Things på Netflix

Artikel opdateret den 12. juli 2017. 

Den helt nye thriller-serie, Stranger Things med Winona Ryder i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.

Serien foregår i Indiana tilbage i 1983 og følger Joyce Byers (Winona Ryder), en mor hvis søn Will Byers pludselig forsvinder på mystisk vis.

Moderen, sønnens venner og det lokale politi starter en intens eftersøgning for at finde ham.

Under deres søgning støder drengene på en mærkværdig pige, der er på flugt. Pigen er skaldet og bærer en mystisk tatovering på håndleddet, med tallet ”11”.

Drengene bliver venner med den mystiske pige og begynder straks, at grave i detaljerne om hende. Efterhånden finde de ud af, at hun måske kan være med til at løse de mysterier, der lurer under overfladen i den lille by.

Stranger Things på Netflix
Stranger Things på Netflix

Stranger Things på Netflix

Det er brødrene Matt Duffer og Ross Duffer , der står bag serien.  De kendes især for Wayward Pines og Hidden. Serien er deres kærlighedserklæring til 80’ernes kultklassikere som ET, Goonies og Stand by Me.

Winona Ryder, David Harbour, Finn Wolfhard, Millie Brown, Gaten Matarazzo, Caleb McLaughlin, Noah Schnapp, Natalia Dyer, Cara Buono, Charlie Heaton og Matthew Modine medvirker i Stranger Things.

Stranger Things sæson 2 på Netflix
Stranger Things sæson 2 kommer på Netflix den 27. oktober 2017

Stranger Things sæson 2

Under Super Bowl den 6. februar 2017  viste Netflix i øvrigt en reklame,  der skulle teaser for premieren på Stranger Things sæson 2, der får premiere på Netflix den 27. oktober 2017.

I vores artikel om Stranger Things sæson 2 kan du se teaseren, der afslører at vendes verden op og ned, når serien vender tilbage.-

De første 8 afsnit af Stranger Things sæson 1 kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Stranger Things

https://www.youtube.com/watch?v=rJLpWliLedw

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.