Netflix er nu klar med serien Anne With An E (Anne fra Grønnebakken), der er baseret på de kendte bøger fra forfatteren Lucy Maud Montgomery.
Serien foregår i slutningen af 1890’erne, hvor den forældreløse Anne Shirley (Amybeth McNulty) – efter en barndom fyldt med vold og svigt på et børnehjem – ved en fejl sendes til søskendeparret Marilla (Geraldine James) og Matthew Cuthbert (R.H. Thomson) for at blive adopteret.
Det aldrende søskendepar er ikke meget for at få den livlige pige ind i deres liv, for de havde håbet, at børnehjemmet ville sende en dreng, som kunne hjælpe dem i dagligdagen. Anne giver dog ikke op, og er klar til at kæmpe for kærlighed og hendes plads i livet.
Hendes åbenmundethed og livlige fantasi betyder dog, at hun konstant havner i problemer, men hendes elskelige væsen gør, at hun charmerer sig ind på alle, hun møder.
Anne With An E på Netflix
Serien er baseret på den canadiske forfatter, Lucy Maud Montgomerys elskede bøger fra 1908 og er tidligere blevet filmatiseret som Anne fra Grønnebakken, der sidst blev sendt på TV2 i 2011.
Mange fans af den fandenivoldske outsider Anne var i oprør over, at streaminggiganten ville lave en opdateret udgave af den elskede tv-serie.
Vi må bare sige, at ud fra traileren at dømme tyder meget på, at Netflix-versionen kommer til at ramme stemningen og handlingen i bøgerne spot on.
Anne With An E er blevet til i et samarbejde mellem den canadiske tv-station CBC og Netflix. Første sæson kommer til at bestå af 8 afsnit.
Anne With An E kom på Netflix den 12. maj 2017.
Se traileren til Anne