Serien over dem alle: Friends (Venner) nu på Netflix

Serien over dem alle: Friends (Venner) nu på Netflix

I Danmark har tv-serien Venner (Friends) status som sitcom-serien over alle sitcom-serier og nu kan samtlige afsnit ses på Netflix.

Det er vel stort set overflødigt at beskrive serien Venner, men kort fortalt følger vi seks unge venners op- og nedture i Manhattan, New York.

Det var oprindelig meningen, at serien skulle dreje sig om Ross (David Schwimmer) og hans komplicerede forhold til Rachel (Jennifer Aniston). Men allerede efter de første afsnit stod det klar, at det var alle de seks venner, som var seriens omdrejningspunkt.

Det betød at Ross’ lillesøster, Monica (Courtney Cox), vennerne Joey (Matt LeBlanc) og Chandler (Matthew Perry) samt den lidt mere excentriske Phoebe (Lisa Kudrow) fik deres egne story-lines.

Friends nåede at køre hen over skærmen i ti år og har stort set været sendt uafbrudt på dansk tv siden premieren i 1994. Selv her 20 år efter premieren sender TV2 Zulu fortsat to daglige afsnit først på aftenen, mens TV2 har rykket det daglige afsnit af Venner til om natten.

Den 1. marts 2014 kom de første tre sæsoner af Friends på Netflix og her den 1. november kom alle de resterende sæsoner så også på.

Glæd dig til et fantastisk gensyn. Kan du i øvrigt huske, hvem af de seks venner, der var den første til at sige noget i serien? Svaret står under videoen.

Se nogle fantastisk klip fra de første sæsoner af Friends.

Svaret er: Monica var den første af de seks venner til at sige noget.