Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Den franske film-succes ‘De Urørlige’ på Netflix

Den mest sete franske film nogensinde De Urørlige fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Filmen fortælle den sande historie om champagnemageren og mangemillionæren, Phillipe (François Cluzet), som efter en paragliding-ulykke bliver lam fra halsen og ned.

Da Phillipe vil ansætte en ny hjælper, søger den arbejdsløse og småkriminelle Driss (Omar Sy) jobbet. Han er netop løsladt fra fængslet og har brug for et job, men forventer at få det kategoriske “nej”, som han er vant til.

Philippe savner dog forandring i ensformige hverdag og han overrumples af Driss’ sarkasme og befriende mangel på medlidenhed. De to oparbejder et usædvanligt venskab, som kommer til at udfordre deres respektive verdensbilleder.

De Urørlige er baseret på bogen ‘You Changed My Life’ af Abdel Sellou.

Filmen blev set af mere end 20 millioner franskmænd og hjemlandet har stemt filmen ind, som den væstentligste kulturelle begivenhed i Frankrig i 2012 med 52 procent af stemmerne. Også herhjemme blev filmen den mest sete franske film nogensinde og slog en mere end 35 år gammel rekord.

BT’s anmelder Niels Lind Larsen gav De Urørlige fem stjerner og skrev: “En film der bare skal ses – du går i hvert fald smilende og varm ud af biografen.”

De Urørlige kom på Netflix den 1. november 2014. Se De Urørlige på Netflix HER

Se traileren til ‘De Urørlige’

http://youtu.be/kaBAw70Xb-I

 

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.