Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Feed the Beast på Netflix

Den amerikanske krimi komedie-serie, Feed the Beast, der er baseret på en dansk tv-serie, kan nu ses på Netflix.

Thomas “Tommy” Moran (David Schwimmer) er en alkoholisk vinkender og sommelier, som udklækker en plan om at åbne en fin restaurant i Bronx sammen med sin iltre ven Dion Patras (Jim Sturges).

Dion er netop løsladt fra fængslet og har svært ved at holde sig fra den kriminelle underverden.

Da de to venner vil i gang med at leve deres drøm ud, havner de i en hvepserede af gangstere og korrupte myndigheder.

Det er den velkendte producer og  manuskriptforfatter Clyde Phillips, der står bag Feed the Beast. Han har tidligere stået bag Dexter og Nurse Jackie.

Feed the Beast er baseret på dansk tv-serie

Serien er baseret på den danske tv-serie, Bankerot som Kim Fupz Aakeson stod bag. Den blev sendt på DR tv i 2014 og 2015.

Desværre fik den amerikanske udgave kun en enkelt sæson, da TV-stationen AMC droppede serien efter den første sæson på grund af for dårlige seertal.

Feed the Beast er baseret på den danske tv-serie Bankerot

Feed the Beast på Netflix

Feed the Beast kom på Netflix den 14. april 2017 og der kommer desværre ikke flere afsnit af serien.

Se traileren til Feed the Beast

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Serien over dem alle: Friends (Venner) nu på Netflix

I Danmark har tv-serien Venner (Friends) status som sitcom-serien over alle sitcom-serier og nu kan samtlige afsnit ses på Netflix.

Det er vel stort set overflødigt at beskrive serien Venner, men kort fortalt følger vi seks unge venners op- og nedture i Manhattan, New York.

Det var oprindelig meningen, at serien skulle dreje sig om Ross (David Schwimmer) og hans komplicerede forhold til Rachel (Jennifer Aniston). Men allerede efter de første afsnit stod det klar, at det var alle de seks venner, som var seriens omdrejningspunkt.

Det betød at Ross’ lillesøster, Monica (Courtney Cox), vennerne Joey (Matt LeBlanc) og Chandler (Matthew Perry) samt den lidt mere excentriske Phoebe (Lisa Kudrow) fik deres egne story-lines.

Friends nåede at køre hen over skærmen i ti år og har stort set været sendt uafbrudt på dansk tv siden premieren i 1994. Selv her 20 år efter premieren sender TV2 Zulu fortsat to daglige afsnit først på aftenen, mens TV2 har rykket det daglige afsnit af Venner til om natten.

Den 1. marts 2014 kom de første tre sæsoner af Friends på Netflix og her den 1. november kom alle de resterende sæsoner så også på.

Glæd dig til et fantastisk gensyn. Kan du i øvrigt huske, hvem af de seks venner, der var den første til at sige noget i serien? Svaret står under videoen.

Se nogle fantastisk klip fra de første sæsoner af Friends.

http://youtu.be/hDNNmeeJs1Q

Svaret er: Monica var den første af de seks venner til at sige noget.