Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

The Good Wife på Netflix

Samtlige afsnit af det anmelderroste og Golden Globe-vindende politiske drama, The Good Wife kan nu ses på Netflix.

Serien foregår i Chicago og handler om politiker-hustruen Alicia (Julianna Margulies) prøver at tackle hverdagen, efter at hendes mand, Peter (Chris Noth), havner i fængsel for en sex- og korruptionsskandale.

Hun skal tage sig af parrets to teenagere, samtidig med, at hun skal genoplive sit professionelle liv og håndtere den offentlige ydmygelse, hun har været igennem. Hun beslutter sig for at forfølge sin oprindelige drøm om at blive en succesrig forsvarsadvokat – en drøm, hun opgav, da hun stiftede familie.

Alle syv sæsoner af The Good Wife kan nu ses på Netflix.

OBS! Spoiler Alert: Herunder går vi igennem de enkelte sæsoner og dele af handlingen bliver afsløret. Læs derfor kun så langt, som du har set.  

Sæson 1:

Hun bliver ansat i samme firma som sin tidligere klassekammerat fra jurastudiet, og nu kommer hendes evner som forsvarsadvokat virkelig på en prøve. Efter i 13 år ikke at have sat sine ben i en retssal står hun her nu igen, men denne gang over for en flok unge konkurrenter. Alicia er dog fast besluttet på at skabe et nyt liv for sig selv og sine børn … én sag ad gangen.

Sæson 2:

Der er gang i den i sæson to, hvor Alicia Florrick fortsat forsøger at følge sin intuition og sit hjerte. I retsalen holder Alicia utrættelige rival Cary (Matt Czuchry) hende til ilden. På kontoret bliver hun tættere knyttet til sin chef Diane (Christine Baranski) og sin bedste veninde Kalinda (Archie Panjabi), mens hun forsøger at adskille arbejde og fornøjelse i

Sæson 3:

Alicia tager fløjlshandskerne af på jobbet og er med til at hjælpe Lockhart/Gardner gennem et hårdt år. Endelig lykkes det for hende og Will (Josh Charles) at få romantikken til at blomstre, men det har store konsekvenser for dem begge. Hun får nyt, jobmæssigt modspil fra sin eks, der slår pjalterne sammen med Alicias rival Cary.

Sæson 4:

I denne fjerde sæson møder hun nye udfordringer privat og på jobbet og er igen …. Den gode hustru og en stærk leder! Zach kommer i problemer med loven da der foretages narkotika test, en direktør forbereder sig på at implementere budgetnedskæringer i virksomheden, og virksomhedens nye klient viser sig at være en del af Kalindas fortid.

Sæson 5:

Da Alicia Florrick grundlægger sit eget advokatfirma sammen med Cary, kommer hun på kant med sine omgivelser, og det påvirker alle hendes vigtige relationer. I denne sæson ændrer Alicia sig fra den gode hustru til stjerneadvokat.

Sæson 6:

Alicia Florrick stod ved sin mands side i hans stræben efter at blive guvernør − nu stiller hun op til at blive statsadvokat. Ud over firma og kampagne skal Alicia støtte sin partner Cary i en tid, der kan gøre en ende på hans karriere og gode liv.

Sæson 7:

Alicia Florrick møder en ny fortrolig ven, udforsker sine grænser, hører en overraskende tilståelse og støtter sin mand i hans stræben efter pladsen i Det Hvide Hus. Se hvordan det hele hænger sammen i dette gribende dramas chokerende finale.

The Good Wife sæson 7 på Netflix

The Good Wife på Netflix

Der er lavet i alt 7 sæsoner af denne anmelderroste serie og det ligger fast at der ikke kommer flere. Mens The Good Wife sæson 7 blev sendt på den amerikanske tv-station CBS kom meldingen i februar 2016, at det også ville blive den sidst sæson.

Det danske filmsite CinemaOnline gav The Good Wife 5 stjerner og skrev: “Er dette en realistisk serie? Nej, overhovedet ikke…..Er det spændende og fængende? Helt sikkert! Jeg er klar til endnu en sæson.”

The Good Wife sæson 7 kom på Netflix den 1. april 2017, hvor også de seks foregående sæsoner kan ses.

Se traileren til The Good Wife

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Mad Men sæson 7 på Netflix

Artikel opdateret den 1. april 2017

Serien Mad Men er blevet kaldt ‘den mest sexede serie på tv’ og nu er den sidste sæson – Mad Men sæson 7 –  endelig kommet på Netflix.

Serien foregår i New York City i 1960’erne i reklameverdens guldalder. Hos det nye bureau Sterling Cooper Draper Pryce summer de kreative idéer, der skal lokke nye kunder til, men det har konsekvenser at tilsidesætte etik

Don Draper (Jon Hamm) og resten af ​​den prisbelønnede skuespiller opsætning, fortsætter med at fange seernes udelte opmærksomhed, mens de bearbejder og lever med eftervirkningerne af utroskab, skilsmisse, en kæmpe stor fusion, og det stadig skiftende sociale klima.

OBS: Spoiler alert! Her under kan vi afsløre dele af handlingen i sæson 6, så har du ikke set den endnu, er det om at få tændt for Netflix og komme igang!

madmen-season 6 netflix

Mad Men sæson 7 på Netflix

Don er tilbage på kontoret og har i samarbejde med Peggy (Elisabeth Moss) fået til opgave at lave en stor kampagne til Burger Chef, men Don bliver dog distraheret da han møder en yderst tiltrækkende servitrice. Megan (Jessica Paré) tager til New York for at hente sine ejendele, alt imens Don indleder et forhold til hans nye bekendtskab, servitricen.

Firmaet går nye tider i møde, og Peggy må beslutte sig for om hun vil med, eller om hun vil gå nye veje og acceptere et job fra anden side. Don smutter fra kontoret og tager på en rejse som ender i Californien, hvor han har tid til at reflektere over fremtiden.

mad-men-season-7 netflix
Så er syvende og sidste sæson af Mad Men endelig kommet på Netflix

Mad Men på Netflix

Mad Men har vundet ikke færre end 87 priser, der i blandt fire gange Primetime Emmy for fremragende dramaserie og fem Golden Globes. Flixnyt kårede i 2015 Mad Men til at være blandt de 5 bedste serier på Netflix.

SE DE NYESTE SERIER PÅ NETFLIX

Mad Men sæson 7 kom på Netflix den 1. april 2017. Hvis du endnu ikke er startet på denne stilsikre og medrivende serie, så er det ikke for sent endnu. De seks foregående sæsoner ligger nemlig også på Netflix.

Se traileren til Mad Men sæson 7

https://www.youtube.com/watch?v=3JUqwwjgLAY

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) på Netflix

Artiklen opdateret den 25. maj 2017. 

Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) er titlen på den nye ungdomsserie, der netop har fået premiere på Netflix.

Serien handler om den unge Clay Jensen (Dylan Minette), der kommer hjem fra skole og finder en mystisk kasse med sit navn på.

I kassen ligger flere gamle kasettebånd (Maxell 60 hvis du er lidt nostalgisk anlagt) indspillet af hans klassekammeret og helt store kærlighed, Hannah Baker (Katherine Langford), som på tragisk vis har begået selvmord blot to uger tidligere.

Døde piger lyver ikke sæson 1 netflix
Clay finder en kasse med kassettebånd indtalt af hans store kærlighed, Hannah.

På båndene forklarer Hannah de tretten grunde til, at hun valgte at tage sit eget liv – og Clay er en af grundene.

For at finde ud af hvordan og hvorfor han passer ind i billedet, er Clay nødt til at høre båndene igennem på en walkman. Her afsløres mange hemmeligheder om Hannah, men der afsløres også nogle foruroligende hemmeligheder om hans klassekammerater – hemmeligheder, som Clay slet ikke er klar til at høre.

Se traileren til Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why)

Hvornår kommer Døde Piger Lyver Ikke sæson 2 på Netflix?

Serien er på rekordtid blevet en af de mest omtalte og populæreste serie på streamingtjenesten, som allerede har meldt ud, at der kommer en Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) sæson 2. 

Ifølge Netflix kommer den næste sæson til at handle om karakterenes vej mod helbredelse, efter Hannah Bakers selvmord.

Det var uvist om der ville komme endnu en sæson, fordi der ikke er lavet en 2’er til bogen, som serien er baseret på, men den overvældende succes har altså gjort, at streaminggiganten har bestilt endnu en sæson.

Netflix har ikke meldt en endelig dato ud for hvornår Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) sæson 2 får premiere, men her på Flixnyt-redaktionen gætter vi på, at det bliver til april eller maj 2018.

Nederst i denne artikel kigger vi lidt nærmere på, hvad Døde Piger Lyver Ikke sæson 2 kommer til at handle om.

Døde piger lyver ikke sæson 2 netflix
Det er uvist om der kommer en Døde Piger Lyver Ikke sæson 2 på Netflix.

Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) på Netflix

Døde Piger Lyver Ikke er producerer af Tom McCarthy og Selena Gomez, der oprindelig skulle have haft rollen som Hannah, men som nu ‘blot’ er producer på serien. Den er i øvrigt baseret på Jay Ashers bestsellerroman fra 2007 med samme titel.

På rollelisten finder vi også Kate Walsh og Brian D’Arcy James som Hannahs forældre, Derek Luke som Mr. Porter, Brandon Flynn som Justin Foley, Justin Prentice som Bryce Walker, Alisha Boe som Jessica Davis og Christian Navarro som Tony Padilla.

Soundvenue gav serien 4 stjerner og skrev: “Døde Piger Lyver Ikke er alt andet en banal highschool-fnidder og sladder på gangene. Brian Yorkeys serie om en teenagers selvmord er en relevant og medrivende fortælling, der på trods af en langsom opstart nuancerer mobningens mange konsekvenser.”

Serien er på rekordtid blevet en af de mest omtalte serie. Både fordi anmelderne og seerne er vilde med den, men også fordi flere amerikanske skoler har frarådet deres elever at se den, fordi de mener serien glorificerer selvmord. Også herhjemme har serien vakt debat i medierne.

Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) kom på Netflix den 31. marts 2017.

Døde Piger Lyver ikke sæson 2 Netflix
Døde Piger Lyver ikke sæson 1 kan nu streames på Netflix

Hvad kan vi forvente af Døde Piger Lyver Ikke sæson 2?

OBS – Spoileralert: Dele af handlingen i sæson 1 afsløres herunder, så har du ikke set sæson 1 færdig, bør du straks stoppe med at læse videre og få tændt for Netflix.  

Seriens skaber Brian Yorkey har udtalt sig til avisen LA Times, at historien om Hannah Baker bestemt ikke er slut endnu.

“Hendes forældre kender stadig ikke den fulde historie om deres datters selvmord. Samtidig er der en voldtægtmand, der ikke har fået sin straf endnu og der er et levende offer for voldtægtsmanden, som først nu er i gang med sin rejse for at bliv hel igen.” lyder det fra Brian Yorkey.

13 reasons why saeson 2 Netflix
Døde Piger Lyver Ikke sæson 2 kommer formentlig på Netflix til maj 2018

Omdrejningspunktet i sæson 2 vil dog fortsat være Hannah Bakers selvmord.

Til PopBuzz fortæller Yorkey, at spørgsmålet om hvem der er ansvarlig for Hannah Bakers selvmord stadig hænger i luften.

Han siger videre, at der kommer nye sider af allerede afslørede historier i sæson 1, ligesom der kommer helt nye historier frem i sæson 2, der måske kan være de manglende brikker i det store puslespil.

Se teaseren til Døde Piger Lyver Ikke sæson 2 (13 reasons Why sæson 2)

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Suits sæson 5 på Netflix

Suits sæson 5 er endelig kommet på Netflix Danmark.

Glæd dig til 16 nye, spændende afsnit med løgn og intriger, og hvor loyaliteten mellem den unge advokat Mike Ross (Patrick J. Adams) og den dygtige erhvervsadvokat Harvey Specter (Gabriel Macht) kommer på en prøve.

Mike, der aldrig har taget uddannelsen som advokat færdig, fortsætter med at arbejde sig op i graderne i advokatfirmaet, hvor hans klæbehjerne og naturtalent kommer til sin ret. Kun Harvey Specter kender til Mikes hemmelighed, men spørgsmålet er, om det kan forblive en hemmelighed?

OBS: Spoiler alert! Dele af handlingen i sæson 4 omtales herunder, så har du ikke set hele sæsonen endnu, bør du ikke læse videre, men i stedet få tændt for Netflix og få set sæson 4.

Suits sæson 5 på Netflix

Grænser krydses, og alliancer udfordres i Suits sæson 5.

Harvey har svært ved at håndtere sine følelser, fordi Donna forlader ham for at arbejde for Louis. Louis bliver forrådt, da hans søster vil have advokatbistand fra firmaet… bare ikke fra ham. Mike er på den forkerte side af loven, og da han bliver arresteret, sætter han både sit forhold til Rachel og firmaets fremtid på spil. Jessica skal beslutte, om Harvey er den rette person at have ved sin side.

SUITS SÆSON 6 NETFLIX
Det er endnu uvist hvornår Suits sæson 6 – finale sæsonen – kommer på Netflix

Hvornår kommer Suits sæson 6 på Netflix?

Det er et af de spørgsmål vi får mange gange på Flixnyt-redaktionen og vi ved det faktisk ikke. Selv om sæson 6 har være sendt på amerikansk TV, går der gerne et års tid inden sæsonen er at finde på Netflix.

Vi ser dog ofte, at Netflix lægger nye sæsoner på mellem 10 og 14 måneder efter den foregående sæson er lagt på. Det betyder, at Suits sæson 6 formentlig vil komme på Netflix i peroden februar til maj 2018. Det er som nævnt, kun et kvalificeret gæt, men så snart vi har en officiel melding fra Netflix vil du blive informeret her og på vores facebookside.

Suits forsvinder ikke fra Netflix

Suits forsvinder fra Netflix
Sådan så det ud i starten af februar, hvor Netflix fortalte at Suits snart ville forsvinde. Teksten er nu forsvundet fra seriens side på Netflix.

I starten af februar meddelte Netflix at Suits kun ville være tilgængelig til den 17. februar 2017, hvorefter den ville blive fjernet.

Heldigvis har det ikke vist sig at holde stik og streamingtjenesten har formentlig fået genforhandlet aftalen, hvilket betyder, at serien stadig kan ses på Netflix.

Suits er en af de populæreste serier på Netflix og i vores undersøgelse over de mest sete og populæreste Netflix-serier kommer Suits ind på en flot 3. plads i kategorien: drama-serier.

Suits på Netflix

Der er indtil videre lavet seks sæsoner af serien, hvoraf sæson 6 kører netop nu (foråret 2017) på den amerikanske tv-station USA Network med sæsonafslutning den 1. marts 2017. Heldigvis kan fans godt begynde at glæde sig, for der også kommer en Suits sæson 7.

Serien er en af de populæreste serie på Netflix, med en stor skare af trofaste fans. Hvis du endnu ikke er kommet i gang med denne velspillede og medrivende serie, så kan du rolig gå i gang på Netflix for også de første sæsoner ligger.

Suits sæson 5 kom på Netflix Danmark den 31. marts 2017.

Se traileren til Suits sæson 5

Kategorier
BREAKING GUIDES NYHEDER

Sådan får du ubegrænset mobilt bredbånd på ferien

For bare få år siden var det ikke muligt at få mobilt bredbånd med ubegrænset data.

Den gang betød en weekend i sommerhuset eller på campingpladsen en weekend uden internet og dermed også en weekend uden Netflix og andre streamingtjenester.

Dels fordi sommerhuset lå et sted, hvor mobildækningen var begrænset eller fordi hotellets eller campingpladsens dyre wi-fi var af en tvivlsom kvalitet og så langsom, at du reelt ikke kunne bruge den til noget.

Heldigvis er der sket rigtig meget på den front og i dag kan du få mobilt bredbånd med ubegrænset data, der dækker hele Danmark, vel og mærket til priser, der er til at betale. Og da der er tale om ubegrænset mobilt bredbånd, har du endelig en datamængde, som du rent faktisk kan bruge til noget.

Det er dog ikke lige meget hvilket mobilselskab du vælger, da der er stor forskel på dækning og hvilken datamængde, der følger med. Du kan let spare 100 kroner om måneden, ved at vælge det rigtige abonnement fra starten.

Flixnyt har fundet frem til Danmarks billigste mobile bredbånd med ubegrænset data, så du ikke behøver undvære Netflix, ViaPlay og HBO på din ferie i det danske sommerland.

Mobilt bredbånd ubegrænset data

Hvis du ligger fast i en campingvogn eller ofte er i sommerhus og gerne vil være sikker på at kunne streame Netflix eller Tour de France, bør du helt klart gå efter mobile bredbånd med ubegrænset data.

For bare få år siden var det nærmest umuligt at betale sig fra, men her i 2017 er det faktisk muligt at få ubegrænset mobilt bredbånd til få hundrede kroner om måneden. Dermed bliver denne løsning et reelt alternativ til din fast internetforbindelse derhjemme, som du jo kan overveje at sige op, så du ikke betaler for internet, som du alligevel ikke bruger.

I dag er det reelt kun mobilselskabet Net1, der tilbyder rigtig ubegrænset mobilt bredbånd. Selskaber som Oister, Telmore og Fullrate har også mobilt bredbånd med store datapakker på over 100 Gb, men ingen af dem tilbyder mobilt bredbånd med ubegrænset data som Net1.

Ubegrænset mobil bredbånd fra Net1

Net1 giver hele Danmark ubegrænset mobilt bredbånd

Net1 har sit eget netværk af sendemaster, der ifølge deres egne tal dækker 98% af Danmark og som rækker op til 10 gange længere end andre udbydere.

Uden at gøre det specielt teknisk, så kører deres sendemaster på den langtrækkende 450 MHz frekvens (det gamle NMT-sendenet). Mens de normale mobilmaster dække en radius af 5-6 km, kan Net1’s sendemaster dækker i en radius af 60 km, hvilket gør det muligt for Net1, at levere mobilt bredbånd i landdistrikter og ved kyststrækninger, hvor mange af landets campingpladser og sommerhuse jo ligger.

Se dækningskortet fra Net1.

Net1 tilbyder som de eneste, at du kan købe mobilt bredbånd i en meget kort periode. Skal du f.eks. kun bruge mobilt bredbånd i 24 timer, en uge eller to uger, kan du med fordel bruge Net1’s løsning. Med Net1 kan du også bruge mobilt bredbånd ubegrænset i Sverige og på havet, uden at det koster dig ekstra.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Flere brugere fortæller nemlig, at Net1 har udfordringer med hastigheden, hvis der er for mange brugere på masten på samme tid. Netop det kan blive et problem, da Net1 dækker Danmark med 35 master, mens f.eks. TDC bruger over 4000 master på at dække samme område.

Overvejer du mobilt bredbånd med ubegrænset data, kan du lige nu teste Net1 til halv pris i to måneder. Du har samtidig 14 dages returret, så finder du ud af, at der ikke er dækning, der hvor du skal bruge mobilt bredbånd, er det bare at sende det hele retur.

Se mere på www.net1.dk

 

Oister ubegrænset mobil bredbånd

Oister er skarpe priser og attraktive datapakker

Oister har længe været vores favorit, fordi de er lidt billigere end de andre mobilselskaber, men kører på samme net, nemlig 3’s net. Samtidig har Oister nogle fantastisk datapakker. De tilbyder ikke mobilt bredbånd med ubegrænset data, men du kommer tæt på.

Deres største pakke inkluderer 150 Gb data om måneden, hvilket burde være nok for langt de fleste af os, der bare gerne vil streame lidt Netflix og Spotify, når vi er på farten.

Med Oister kan du en gang om måneden skifte datapakke, så hvis du ikke skal bruge ret meget mobildata i en måned eller to, kan du sagtens gå ned i den lille pakke med f.eks. 5 Gb mobilt bredbånd om måneden til blot 49,-.  Det optimale havde selvfølgelig været, at du helt kunne sætte dit abonnement på pause i vinterhalvåret, men det er ikke muligt.

Oister benytter 3’s landsdækkende netværk og ifølge dem selv, kan du forvente en downloadhastighed på mellem 8-35 Mbit/s og 2-24 MBit/s i uploadhastighed. Dette afhænger naturligvis af, hvor langt du befinder dig fra en sendemast og hvor mange brugere, der er på masten.

Se dækningskortet fra Oister.

Hvis du ikke vil give knap 300,- om måneden for at få ubegrænset mobil data hos Net1, er pakkerne fra Oister værd at overveje. Mobilt bredbånd med 150 Gb data er meget tæt på ubegrænset data og til en pris på kun 199,- om måneden er den værd at overveje for dig, der kun skal bruge mobil data i sommerhuset eller på campingpladsen.

Se mere på  www.oister.dk

Ubegrænset mobilt bredbånd fra Telmore

Telmore mobilt bredbånd på TDC’s net

Telmore har været kendt for deres omfattende underholdningspakke med TV2 Play, HBO Nordic, MinBio og CMore Play, som fulgte med når man bestilte et Telmore Play-abonnement, men også når det handler om ubegrænset mobilt bredbånd gør Telmore sig bemærket.

De har deres Telmore Play-pakker endnu og du kan købe det i en kombination med 200 Gb data. Altså både underholdning, telefoni og mobilt bredbånd. Prisen er 399,- om måneden, hvilket måske er i den høje ende, men hvis du har planer om, at købe både TV2 Play og evt. HBO eller C More Play, så er det faktisk en rigtig god deal.

Derudover har Telmore tre store mobile bredbåndspakker med henholdsvis 100 Gb, 300 Gb og hele 500 Gb data om måneden og her er vi bestemt i kategorien ubegrænset mobilt bredbånd. Prismæssigt ligger Telmore over f.eks. Oister og Net1, men du er til gengæld også sikret det bedste mobilnetværk. Telmore kører nemlig på TDC’s netværk, som Teknologisk Institut har kåret til at være Danmarks bedste og hurtigste mobilnetværk.

Se dækningskortet fra Telmore.

Hvis du virkelig har brug for masser af data, når du er på farten eller hvis du vil erstatte dit fastnet hjemme med mobilt bredbånd, så er Telmores store pakker mere eller mindre optimale.

Til www.telmore.dk

TIL TELMORE

Mobilt bredbånd fra 3

3 mobilt bredbånd – også i udlandet

Et af de steder, hvor der endnu ikke er sket det store, er når vi taler mobilt bredbånd i udlandet. Her skal vi stadig være ekstra opmærksom og huske at slå mobildata fra, når vi kører over grænsen og er i et andet landet. Eneste selskab, der har en reel løsning på dette problem er mobilselskabet 3, som tilbyder 3LikeHome.

Med det kan du bruge din mobil og tablet i hele EU, USA og store dele af Asien samt flere andre lande verden over på samme vilkår som i Danmark. Det vil sige du kan ringe og SMS’e gratis, men har du pakken med 300 Gb, så gælder det ikke i udlandet. Her har du dog 10 Gb data, hvilket burde række til lidt Netflix-streaming på laveste kvalitet og brug af Google Maps som GPS, mens du er i udlandet.

Se dækningskortet for mobil bredbånd hos 3. 3’s dækning er naturligvis den samme, som Oister, der benytter sig af 3’s netværk.

Hvis du ofte er i udlandet er 3’s mobilt bredbånd en oplagt løsning, men vær opmærksom på, at deres pakker er dyrere end konkurrenten Oister, som kører på præcis samme net. Så overvej nøje, om du er nok i udlandet til, at det kan betale sig at vælge 3 fremfor f.eks. Oister.

3 tilbyder ikke mobilt bredbånd med ubegrænset data, men de tilbyder datapakker med 150 Gb og 300 Gb, som i vores øjne er meget tæt på at være ubegrænset mobilt bredbånd.

Se mere på www.3.dk

 

Kategorier
BREAKING KOMMENDE FILM & SERIER NYHEDER

Nye film og serier på Netflix i april 2017

Der er masser af nye film og serier på plakaten hos Netflix årets første forårsmåned. Streamingtjenesten har netop løftet lidt af sløret for, hvad du kan glæde dig til i april 2017.

Dette er naturligvis ikke en komplet liste, men blot en lille teaser for, hvad du blandt andet kan se frem til.

Her på redaktionen glæder vi os naturligvis til, at se Better Call Saul sæson 3 og sidste sæson af The Get Down, der fortæller historien om hvordan hiphoppen opstod i slutningen af 70’erne i New York. Er du til krimier kan du roligt glæde dig til sæson 2 af den walisiske krimiserie Hinterland og hvis du går med en lille iværksætter i maven bør du helt klart se serien Girlboss, der får premiere på Netflix i april.

Serienyheder på Netflix til april 2017

1. april 2017 – Hinterland sæson 2 (Mord i Wales / Y Gwyll)

Der er godt nyt til krimielskere. Den walisiske krimiserie Hinterland sæson 2 kommer snart på Netflix Danmark. Serien hedder også Y Gwyll, der på walisisk betyder tusmørke. Serien handler om kriminalinspektøren Tom Mathias (Richard Harrington), der er en betjent med mange personlige problemer. Efter eget ønske forlader han London for i stedet at slå sig ned på landet i det vestlige Wales.

1. april 2017 – Frikendt sæson 1 (Frikjent)

Den norske dramaserie Frikendt (Frikjent) får snart premiere på Netflix. Forretningsmanden Aksel vender tilbage til sin norske hjemstavn 20 år efter, at han blev frikendt for mordet på ungdomskæresten Karine, men både familie og gamle venner giver ham en kølig modtagelse. Samtidig er kystsamfundets store virksomhed, der ejes af Karines mor, i fare for at lukke. Glæd dig til en stærk dramaserie om forbrydelse og forsoning.

4. april 2017 – Chewing Gum sæson 2

Serien Chewing Gum handler om den jomfruelige Tracey (Michaela Coel), der har fået en stærkt religiøs opdragelse. Hun er nu klar til at udleve sit potentiale og det første skridt er at prøve sex. Hun dropper sin forlovede Ronald (Robert Lonsdale) og kaster sin kærlighed på den unge digter Conner (John Macmillan). Politiken skrev om serien: “Stærkt underholdende britisk situationskomedie vrimler med djærve og bramfri typer”

7. april 2017 – The Get Down sæson 2

The Get Down sæson 2 er sidste kapitel i Baz Luhrmanns storslåede historie om hiphoppens spæde begyndelse i New York City i slutningen af 70’erne. De unge talenter i South Bronx jagter deres drømme og de halsbrækkende rytmer, der kommer til at transformere musikbranchen.

11.april 2017 – Better Call Saul sæson 3

Denne Emmy-nominerede forhistorie til Breaking Bad følger advokaten Jimmy McGill og hans forvandling til den skruppelløse advokat Saul Goodman. Glæd dig til Better Call Saul sæson 3, der kommer på Netflix den 11. april, dagen efter afsnittet har haft premiere på den amerikanske tv-station AMC.

https://www.youtube.com/watch?v=lg46JNrVCvk

14. april 2017 – Chelsea sæson 2

Netflix er nu klar med endnu en sæson af deres første talkshow, Chelsea. Det er den amerikanske komiker, skuespiller og tv-vært Chelsea Handler, der står bag talkshowet, der er alt andet end et traditionelt talkshow med en vært, der kun sidder bag et skrivebord. Første sæson bestod af 90 udsendelser, men det tal bliver kraftigt beskåret i den nye sæson. Fremover vil der kun kom et nyt talkshow om ugen, mod tidligere tre ugentlige udsendelser.

Chelsea Netflix sæson 2 l

21. april 2017 – Girlboss sæson 1

Girlboss handler om kvinden bag modeimperiet Nasty Gal, Sophia Amoruso (Britt Robertson). I serien følger vi Amoruso, der som 22-årig begyndte at sælge vintagetøj på eBay. I en alder af blot 28 år, havde Amoruso opbygget en millionforretning under navnet Nasty Gal.

21. april 2017 – Bill Nye Saves The World sæson 1

Netflix er med Bill Nye Saves The World klar med endnu et talkshow. Stilen er dog langt fra et traditionelt talkshow og emnerne i Bill Nye Saves The World spænder fra videnskab til alvorlige hverdagsting som religion og politik.

21. april 2017 – Hot Girls Wanted: Turned On sæson 1

Netflix er klar med fortsættelsen til deres 2015-dokumentar Hot Girls Wanted, der tegnede et billede af hverdagen i pornobranchen. Fortsættelsen er en serie bestående af seks afsnit, som hver vil fokusere på hvordan sex og moderne teknologi har haft betydning for menneskers liv. Serien fik verdenspremiere på Sundance Film Festivalen i januar.

28. april 2017 – Dear White People sæson 1

Serien Dear White People er baseret på spillefilmen af samme navn fra 2014. Her følger vi en flok studerende på det overvejende hvide Ivy League-universitet. Både filmen og serien er inspireret af en autentisk episode fra USA, hvor rige hvide studerende holdt fest klædt ud som sorte. Serien titel har vakt masser af opsigt særligt i USA.

https://www.youtube.com/watch?v=kvulsveZeTE

Nye film på Netflix til april 2017

1. april 2017 – Når du mindst venter det (2003)

Harry Sanborn (Jack Nicholson) er en uforbederlig skørtejæger, hvis libido er meget yngre end hans alder. Under det, der skulle have været en romantisk weekend med hans seneste erobring Marin (Amanda Peet), får Harry pludselig smerter i brystet. Marins mor Erica (Diane Keaton), der er en succesfuld manuskriptforfatter, plejer den syge Harry, og pludselig begynder Harry at forelske sig i hende. Harry har normalt ingen interesse for kvinder på sin egen alder.

1. april 2017 – Kidnapping Mr. Heineken (2015)

Fire barndomsvenner besluttede sig i 1984 for at udføre det, der senere skulle blive kaldt ”århundredets forbrydelse”.  De kidnappede Freddy Heineken (Anthony Hopkins), arving og drivkraft bag Heineken-imperiet, og en af verdens rigeste mænd. Cor van Hout (Jim Sturgess), bandens enigmatiske leder og strateg, og dengang endnu ukendt af politiet, stod bag den vovede plan, der udløste den største løsesum, der nogensinde er blevet betalt for en kidnappet person. Størstedelen af pengene er endnu ikke blevet fundet.

1. april 2017 – Playing It Cool (2015)

Chris Evans spiller en manuskriptforfatter, der gerne vil skrive actionfilm, men hans agent insisterer på, at han først skal skrive en kærlighedsfilm. Problemet er bare, at han ikke tror på kærligheden, og han hader tanken om at binde sig. Men så møder han en kvinde, som han tror kan få ham til at ændre mening og hjælpe ham med at skrive om kærligheden, lige indtil han opdager, at hun er forlovet. Kan han overvinde sin frygt for at binde sig og sin mangel på erfaring med romantik, så han kan vinde hendes hjerte?

5. april 2017 – The Tourist (2010)

Frank (Johnny Depp) er en amerikansk turist, der er rejst til Italien for at komme sig over et knust hjerte. Elise (Angelina Jolie) er en ekstraordinær kvinde, der bevidst sørger for at deres veje mødes. Med det betagende Venedig som baggrund søger Frank at starte en romance. Men som romancen skrider frem opdager Fransk, at han er den jagede i forholdet. De to fanges ind i et net af intrige og fare.

https://www.youtube.com/watch?v=GrqpKEOF8uw

 7. april 2017 – Win It All (2017)

Win It All handler om  gambleren Eddie Garrett (Jake Johnson), der taber mere end han vinder. Ja, faktisk vinder han næsten aldrig. Han siger ja til hjælpe med en bekendt, der er på vej i fængsel med at opbevare en rygsæk. Da han opdager, at der er penge i rygsækken, kan han ikke styre sin lyst og bruger alle pengene til at gamble med……og igen taber han stort. Hun har han kun få dage til at få skaffe pengene inden hans bekendt kommer ud af fængslet igen.

14. april 2017 – Tramps (2016)

Filmen handler om Danny (Callum Turner), der trækkes ind i en lyssky aftale og tvinges til at aflevere en mappe. Ved en fejl aflevere Danny den forkerte mappe og ender pludselig på en vild tur med en smukke chauffør i forsøget på at få den rigtige mappe tilbage.

14. april 2017 – Sandy Wexler (2017)

Denne film følger Sandy Wexler (Adam Sandler), en talentspejder med base i Los Angeles i 1990’erne, som repræsenterer en gruppe excentriske klienter i udkanten af underholdningsbranchen. Hans målbevidste arbejde sættes på prøve, da han forelsker sig i sin nyeste klient, Courtney Clarke (Jennifer Hudson), en utrolig talentfuld sanger, som han opdager i en forlystelsespark.

https://www.youtube.com/watch?v=aTpLeAiwy7E

15. april 2017 – Nattens dæmoner 2 (2016)

Glæd dig til efterfølgeren til Nattens Dæmoner fra 2013, der er blevet kåret som verdens bedste gyserfilm. Nattens Dæmoner 2 er baseret på de virkelige paranormale efterforskere Lorraine og Ed Warren, der denne gang rejser til det nordlige London for at hjælpe en enlig mor med fire børn, som er alene i et hjemsøgt hus.

17. april 2017 – Southpaw (2016)

‘Southpaw’ fortæller historien om Billy ’The Great’ Hope – regerende mellemvægtsbokser, der med sin uortodokse boksestil blev kendt som en yderst brutal og aggressiv fighter. Drevet af sin egen følelse af utilstrækkelighed og et stort behov for kærlighed, penge og berømmelse har han kæmpet for alt, hvad han drømte om. Men en tragisk ulykke får Billys liv til at falde fra hinanden, og nu er han tvunget til at se sine egne dæmoner i øjnene og indse, at man ofte er sin egen værste fjende.

19. april 2017 – Jack And Jill (2015)

Jack Sadelstein (Adam Sandler) er en glad familiefar og succesfuld reklamemand i Los Angeles. Han har en smuk kone (Katie Holmes) samt børn. Den idylliske familie frygter hvert år besøget fra Jacks indentiske tvillingesøster Jill (også Adam Sandler). Jill har det med at gå Jack ret meget på nerverne og da hun beslutter at forlænge sit besøg i L.A. begynder tingene virkeligt at gå skævt.

21. april 2017 – Sand Castle (2017)

FIlmen Sand Castle følger en gruppe amerikanske soldater efter invasionen af Irak i 2003. Menig Matt Ocre (Nicholas Hoult) bliver sammen med sin deling sendt på en farlig mission til landsbyen Baqubah for at reparere deres vandsystem, som blev ødelagt under det amerikanske bombardement. De modtages dog langt fra som helte og Matt ser hvad en krig koster for civilbefolkningen.

26. april 2017 – Faster (2010)

Efter 10 år i fængsel fokuserer Driver (Dwayne Johnson) kun på én ting: at hævne sig på dem, der var ansvarlige for hans brors brutale mord. Han er nu en fri mand med et skrækindjagende formål, og han begiver sig ud for at finde og myrde personerne på sin liste. Men han bliver skarpt forfulgt af to mænd, som vil gøre alt for at stoppe ham – en erfaren strisser (Billy Bob Thornton) og en lejemorder (Oliver Jackson-Cohen), der synes, han er en ligeværdig og værdig modstander. Nu bliver jægeren selv jaget …

https://www.youtube.com/watch?v=Buf4_Crt27c

28. april 2017 – Small Crimes (2017)

Filmen handler om den tidligere politibetjent, Joe Denton (Nikolaj Coster-Waldau), der har afsonet en længere fængselsdom for forsøg på at myrde en offentlig anklager. Efter dommen kommer han ud til et liv, hvor hans forældre er flove over ham og hans kone har forladt ham. Bedst som tingene ikke ser ud til at kunne blive værre, havner Joe i et kaos mellem en korrupt politichef, en mafiaboss, der ved lidt for meget og den offentlige anklager, der vil have hævn.

28. april 2017 – Casting Jonbenet (2017)

I 1996 blev Boulder, Colorado, rystet af den seksårige skønhedsdronning JonBenet Ramseys mystiske dødsfald. To årtier senere vender instruktøren Kitty Green tilbage for at møde lokale skuespillere, som hver især fortæller, hvordan de husker og relaterer sig til den ulykkelige Ramsey-familie. I en dyster bevægende undersøgelse af kriminalitet, skyld og personlige synsvinkler udvisker Casting JonBenet mesterligt grænserne mellem dokumentar og drama.

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Grace and Frankie sæson 3 på Netflix

Netflix-komedieserien Grace and Frankie sæson 3 med Jane Fonda og Lily Tomlin kan nu ses på streamingtjenesten.

Grace (Jane Fonda) og Frankie (Lily Tomlin) er to kvinder, der knytter et højest uventet venskab, da deres mænd – Sol (Sam Waterston) og Robert (Martin Sheen) – under en middag afslører, at de er bøsser, forelskede og vil giftes med hinanden.

Det efterlader Grace og Frankie som single kvinder i 70’erne, mens deres to eks-mænd tilsyneladende lever et lykkeligt liv sammen.

De to kvinder er dog vidt forskellige. Hvor Grace er motions-fanatiker og går meget op i sundhed, er Frankie noget mere alternativ og mere ligeglad med hvordan hun ser ud. De to kvinder knytter dog et bånd på trods af forskellighederne og det faktum, at de faktisk ikke kan døje hinanden.

grace-and-frankie-sæson 3 på Netflix
Grace and Frankie sæson 3 kan nu ses på Netflix

Hvornår kommer Grace and Frankie sæson 4 på Netflix?

Det fleste af os er vel klar til den næste sæson af Grace and Frankie og den god nyhed er, at der kommer en sæson 4. Du må dog væbne dig lidt med tålmodighed.

Grace and Frankie sæson 4 kommer nemlig først på Netflix i løbet af 2018 – formentlig i slutningen af marts 2018.

Allerede nu ligger det dog fast, at den tidligere Friends-stjerne, den Emmy-vindende skuespiller Lisa Kudrow får en gæsterolle i den nye sæson.

Hun skal spille Shree, der ordner Frankies negle. De to kommer tæt på hinanden i den nye sæson, hvilket sætter Grace og Frankies venskab på en alvorlig prøve. Der er for alvor lagt an til – endnu – et trekantsdrama i serien.

Glæd dig til den sæson 4, der kommer på Netflix i 2018.

Grace and Frankie saeson4 pa netflix
Lisa Kudrow har fået en fremtrædende gæsterolle i Grace and Frankie sæson 4

Grace and Frankie på Netflix

Det danske filmmagasin Ekko gav Grace and Frankie 3 stjerner (ud af 5) og skrev: “Hyggelig Netflix-komedieserie lider af desperat angst for ikke at fremkalde grin.”

Det er en af bagmændene bag tv-serien Venner, Marta Kaufmann, der sammen med Howard J. Morris står bag Grace and Frankie.

Grace and Frankie sæson 3 kom på Netflix den 24. marts 2017, hvor også sæson 1 og sæson 2 kan ses.

Se traileren til Grace and Frankie sæson 3

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Marvel’s Iron Fist nu på Netflix

Den længe ventede superhelte-serie Marvel’s Iron Fist kan nu ses på Netflix.

Femten år efter Danny Rand (Finn Jones) formodes at være omkommet i en flyulykke, vender han på mystisk vis tilbage til New York City, fast besluttet på at genvinde sin fødselsret og familievirksomhed.

Men da en fjende, der længe har haft kurs mod New York, kommer til byen, bliver dette levende våben nødt til at vælge mellem sin families arv og sine pligter som Iron Fist. Med sine Kung-Fu-evner og næver af stål er Danny Rand klar til at tage kampen op mod New Yorks kriminelle.

marvels-iron-fist-netflixMarvel’s Iron Fist på Netflix

Serien er den fjerde i rækken af Netflix’ Marvel-superhelte-serier, der jo alle foregår i det kendte Marvel-univers.

Marvel’s Iron Fist kommer efter Jessica Jones, Daredevil og Luke Cage, der alle leder op Marvel’s The Defenders, som får premiere senere på året på Netflix.

Marvel’s Iron Fist sæson 1 med 13 spændende afsnit kom på Netflix Danmark den 17. marts 2017.

Se traileren til Marvel’s Iron Fist

 

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR NYHEDER

Metallica: Some Kind of Monster på Netflix

Dokumentarfilmen fra 2004, Metallica: Some Kind of Monster kan nu streames på Netflix.

Some Kind of Monster åbner dørene til pladestudiet og Metallica-medlemmernes tanker under optagelserne af deres Grammy-belønnede album St. Anger i årene 2001 – 2003.

Filmen giver et indblik i kampen mod kommunikationsproblemer, stofmisbrug, frafald, faderskab, hjemligt kaos og en truende opløsning i, hvad bandet selv kalder den mest turbulente periode i deres 20 årige historie.

Filmen overgår alt, hvad der tidligere er set inden for rock’n’roll-drama!

Instruktørduoen Joe Berlinger & Bruce Sinofsky optog mere end 1200 timer, og resultatet blev dette 135 minutter lange portræt.

Metallica: Some Kind of Monster på Netflix

BT gav filmen 6 stjerner: “…en seriøs kandidat til verdens bedste dokumentarfilm om et rockband.”

Metallica: Some Kind of Monster kom på Netflix den 10. marts 2017. 

Se traileren til Metallica: Some Kind of Monster

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Bates Motel sæson 3 på Netflix

Den amerikanske gyser/thriller serie Bates Motel sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Serien er en slags moderne udgave af Alfred Hitchcocks verdensberømte gyser, Psycho fra 1960, men er i virkeligheden en såkaldt prequel – altså en forløber – til filmen og foregår før Marion Crane ankommer til det berømte motel i udkanten af ​​den idylliske kystby White Pine Bay.

Denne historie begynder med de første år af teenageren Norman Bates (Freddie Highmore) og hans mor Norma (Vera Farmiga), efter faderens mystiske død. De køber et gammelt motel, hvor de vil starte et nyt liv sammen og går strakt i gang med at renovere det gamle motel. .

Huset og hotellet gemmer hver på deres egne hemmeligheder, ligesom den nye by de netop er flyttet til, og som Bates nu kalder sit nye hjem.

Bates Motel sæson 3

OBS – Spoiler alert: Dele af handlingen i sæson 2 afsløres herunder, så har du ikke set sæson 2 færdig endnu bør du stoppe med at læse og få tændt for Netflix!

I Bates Motel sæson 3 vender Norman tilbage til skolen, efter en sommer med en lyksalig nærhed med sin mor. Han fyldes med frygt for, hvad der virkelig skete med Blaire Watson.

Norma er for første gang tvunget til at se sandheden om Norman i øjnene, og hun søger støtte fra Normans halvbror, Dylan (Max Thieriot). Da Normas fremmedgjorte bror Caleb (Kenny Johnson) vender tilbage til White Pine Bay, udfordres familebåndet som aldrig før, og Norma forsøger at beskytte sin forretning og sin søn, inden skæbnen indhenter hende.

Bates Motel på Netflix

Glæd dig til 10 nye spændende afsnit af Bates Motel. Netop nu (foråret 2017) kører Bates Motel sæson 5 på den amerikanske kabel tv-kanal A&E og meget tyder på, at det også bliver den sidste sæson af den populære serie. Rihanna har i øvrigt fået en rolle i sæson 5.

Bates Motel sæson 3 kom på Netflix den 10. marts 2017.

Se traileren til Bates Motel sæson 3