Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen

Disneys animationsfilm Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Racerflyveren Dusty Markhopper, der blev verdensberømt under det dramatiske race rundt om Jorden i Flyvemaskiner, finder ud af at hans motor er blevet alvorligt beskadiget, så han ikke længere kan race mere.

Det tvinger Dusty til at skifte karriere, og han får job indenfor det mindst lige så dramatiske rednings- og brandbekæmpelses-område.

I sit nye job får Dusty nye venner, herunder transportflyveren Cabbie, helikopteren Blake Ranger og de ustyrlige køretøjer, Røgdykkerne.

Sammen skal alle vennerne ud på farlige missioner for at slukke skovbrande, og Dusty lærer, at man ikke nødvendigvis skal være hurtig, for at være en sand helt.

Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen på Netflix

Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen er efterfølgeren til Flyvemaskiner og den er desværre ikke helt så god som de andre Pixar-film: Biler og Biler 2, men familiens yngste vil helt sikkert elske den.

Politiken gav den 4 stjerner og skrev: “…et tæt sammenrend af bombastiske bagtanker og højstemt heroisering på spil i filmen, der virker som et resultat af kold kalkulation snarere end af kreativ virkelyst, men det vil filmens kernepublikum heldigvis ikke få øje på.”

Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen kom på Netflix den 6. januar 2016.

Se traileren til Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Kung Fu Panda 2 på Netflix

Den halvfede panda Po er tilbage i DreamWorks animationsfilmen Kung Fu Panda 2, der nu kan ses på Netflix.

Pandaen Po er nu dragekriger og lever det fede liv i Fredsdalen, som han og dyrekrigerne De Fantastiske Fem våger over.

En slem skurk har dog tænkt sig at erobre Kina og udradere al kungfu med et hemmeligt våben. For at nedkæmpe denne trussel må Po og vennerne rejse tværs over Kina for at tage kampen op mod sin mest destruktive rival til dato.

Kung Fu Panda 2 er et spændende eventyr fuld af nonstop action, smuk fortællerkunst og fantastisk animering.

Kung Fu Panda 2 på Netflix

De danske anmeldere var meget begejstrede da filmen kom i de danske biografer i 2011 og flere af dem gav filmen 5 stjerner. Det gjorde også Jyllands-Posten, der skrev: “Det er sjældent, at man i komisk animationsregi ser vellykkede følelsesbetonede handlingsstrenge, men her lykkes det mesterligt, og på en måde som mange action-film for voksne ville kunne tage ved lære af.”

Kung Fu Panda 2 kom på Netflix den 6. januar 2016, hvor den naturligvis kan ses med både engelsk og dansk tale. Det er i øvrigt Rune Klan, der lægger stemme til Po.

Se traileren til Kung Fu Panda 2

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Niko 2 – De flyvende brødre på Netflix

Den søde julefilm Niko 2 – De flyvende brødre fra 2012 kan nu ses på Netflix Danmark.

Niko 2 – De flyvende brødre er anden film om julemandens lille hjælper, rensdyret Niko (Emil Boda Spallanzani), bor alene sammen med sin mor Luna (Camilla Bendix).

Men da Luna finder en ny kæreste, Lenni (Nicolaj Kopernikus) får Niko også en ny halvbror ved navn Jonni (Gustav Ulfsgaard), som han dog ikke er ret glad for.

Niko tager en dag ud og leger med sine venner og efterlader Jonni. Men da de kommer tilbage, er halvbroren blevet kidnappet af Hvide Ulv (Annette Heick), der vil besejre rensdyrene for at overtage magten i vildmarken. Det er nu op til Niko, hans venner og et par nye allierede i hemmelighed at drage ud for at redde Jonni og forsøge at besejre Hvide Ulv og hendes hjælpere.

Glæd dig til et brag af en film, der helt sikkert vil fornøje familiens yngste, men så sandelig også deres forældre.

Filmen er instrueret af finske Kari Juusonen, der også stod bag den første Niko-film og danske Jørgen Lerdam, der stod bag den danske animationsfilm, Olsenbanden på de bonede gulve.

Niko 2 – De flyvende brødre på Netflix

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “2’erens fortælling holder lige så fin flyvehøjde som 1’eren, teknisk et niveau højere – og det vil sige på fuldt konkurrencedygtigt internationalt niveau.” 

Niko 2 – De flyvende brødre kom på Netflix den 20. december 2015, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Niko 2 – De flyvende brødre

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Thor – Legenden Fra Valhalla

Den islandske animationsfilm Thor – Legenden Fra Valhalla fra 2011 kan nu ses på Netflix Danmark.

Den unge Thor er en ganske almindelig smedelærling – hvis man altså ser bort fra, at han er søn af Odin, gudernes konge!

Hans guddommelige kræfter bliver for alvor sat på prøve, da hans landsby rammes af en hær af kæmper og underverdenens dronning har lagt en ond plan for hvordan hun kan overtage verdensherredømmet.

Ikke nok med det er hun også parat til at skaffe sig af med alt og alle, der står i vejen.

Så det er næppe tilfældigt, at verdens farligste våben – hammeren Mjølner – på magisk vis havner i Thors hænder. Glæd dig til det største eventyr siden vikingetiden!

Thor – Legenden Fra Valhalla på Netflix

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “… primært en film for mindre børn. Der er til gengæld så heller ikke tvivl om, at de små vil more sig ganske guddommeligt over de sprælske løjer.”

Thor – Legenden Fra Valhalla kom på Netflix den 5. december 2015, hvor den kan ses med dansk tale.

Se traileren til Thor – Legenden Fra Valhalla

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

DreamWorks-filmen Hjem på Netflix

Der er underholdning for hele familien i den søde DreamWorks animationsfilm, Hjem (Home) fra 2015, der nu kan ses på Netflix Danmark.

I Hjem overtages Jorden af de små rumvæsner Bøverne, der leder efter et nyt sted at kalde hjem, og de ivrige, lilla bøver får travlt med at omorganisere planeten.

De flytter alle mennesker til ét sted, så de selv kan få plads, men det lykkedes for den seje pige Tip at undslippe, hvorefter hun og katten ’Gris’ drager af sted for at finde hendes mor. Samtidig er den elskelige bøv, Oh, kommet i problemer og må gemme sig fra de andre bøver, og pludselig havner Tip og Oh sammen på flugt fra bøverne. De to drager af sted og udvikler et usandsynligt venskab.

Igennem en række komiske eventyr med Tip finder Oh ud af, at det at være anderledes og begå fejl alt sammen er en del af det at være menneske, og sammen finder de frem til den sande mening af ordet ”hjem”.

Det er folkene bag Sådan træner du din drage og Shrek, der står bag Hjem, der fik fine anmeldelser da den kom i biograferne herhjemme i marts 2015.

Hjem (Home) på Netflix

Politikken gav filmen 4 stjerner og skrev: “Pletfri animation, stram komposition plus rigtig morsom dialog hindrer ikke helt denne spændende og rørende venner-trods-alt-historie i også at være en lille smule skuffende – når nu den kommer fra Dreamworks-holdet …”

Hjem (Home) kom på Netflix den 25. november 2015.

Se traileren til Hjem (Home)

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Pingvinerne fra Madagascar på Netflix

DreamWorks forrygende animationsfilm Pingvinerne fra Madagascar fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om spionerne Skipper, Rekrut, Rico og Kowalski. Godt nok er de pingviner, men de er fuldt ud på højde med en vis hr. Bond, når det kommer til agentarbejde.

Normalt klarer fuglene enhver opgave med effektivitet, opfindsomhed og ulastelig stil. Men nu står de over for den onde Dr. Octavius Brine, som har en gemen plan om at ødelægge verden, som vi kender den.

Derfor slår Skipper og Co. sig sammen med Nordenvinden, en undergrundsorganisation under ledelse af den mest hemmelige af alle agenter. Pingvinerne og deres nye venner må nu samle alle kræfterne i kampen mod Dr. Brine for at redde verden.

Pingvinerne fra Madagascar er skabt folkene bag kæmpesuccesen Madagascar. Det er et vanvittigt sjovt globetrotter-eventyr, som hele familien vil elske!

Pingvinerne fra Madagascar på Netflix

Berlingske gav Pingvinerne fra Madagascar 4 stjerner og skrev: “Det er langt hen ad vejen rigtigt sjovt. Vi bombarderes med den ene skøre idé efter den anden, og tempoet er højt.”

Pingvinerne fra Madagascar kom på Netflix den 27. august 2015, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Pingvinerne fra Madagascar

Kategorier
FOR BØRN NYHEDER

Sådan Træner Du Din Drage på Netflix

Det fantastiske Dreamworks-eventyr Sådan Træner Du Din Drage fra 2010 kan nu ses på Netflix.

Sådan Træner Du Din Drage er historien om Hikke, en viking teenager, der bor på øen Berk i en ikke super idyllisk viking by.

Han passer ikke helt ind i sin stammes mangeårige tradition for heroiske dragekampe. Faktisk er det at bekæmpe en drage en del af stammens optagelsesceremoni, men Hikkes liv bliver vendt fuldstændigt på hovedet, da han skyder en natskygge-drage ned. Han får nemlig medlidenhed med dragen og bliver venner med det store dyr.

Et venskab der udfordrer ham og de andre vikinger til at se verden på en helt ny måde.

Filmen er baseret på Cressida Cowells roman og det er folkene bag store animationsfilm som Shrek, Madagascar og Kung Fu Panda, der står bag Sådan Træner Du Din Drage.

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev: “…er dermed flot bevis på, at DreamWorks stadig kan følge med Pixar og Disney, når det gælder underholdende animation, for filmen er ikke kun fyldt med overskud, den er decideret dragende.”

Sådan Træner Du Din Drage på Netflix

Sådan Træner Du Din Drage kom på Netflix den 15, august 2015.

Her er det også muligt at se Sådan Træner Du Din Drage 2. Hvis du elsker dette fantastiske vikinge- og drage univers kan du godt glæde dig Sådan Træner Du Din Drage 3 kommer formentlig i biograferne i 2017.

Se traileren til Sådan Træner Du Din Drage

 

Kategorier
FOR BØRN

Bionicle 3 – Et Net Af Skygger på Netflix

Der er action på programmet for familiens større børn i LEGO-filmen Bionicle 3 – Et Net Af Skygger, der nu kan ses på Netflix

De legendariske Bionicle-helte er fanget i et net af løgne, intriger og forræderi. Flere hemmeligheder fra Bionicle-verdenens dyb vil blive afsløret og Toaerne står ansigt til ansigt med nye ondsindede skurke i den mest actionfyldte Bionicle-film indtil nu.

De seks Toa-helte skal ud på en sidste opgave, inden de kan bygge deres nye hjem på øen Mata Nui. Derfor vender de tilbage til Metru Nui, og finder deres smukke by indhyldet i mørke skyer og invaderet af ondskabsfulde, netvævende edderkoppeskabninger – Visorak! På en eller anden mystisk måde forvandles heltene til nogle mærkelige monsterlignende Toaer, kendte som Toa Hordika. De indser at missionen med at redde den Matoran, som holdes fanget af mørkets kræfter, vil blive alt andet end enkel. Giftige modstandere, hårde prøvelser og store sejre, er altsammen med i dette nye eventyr!

Find ud af hvorfor fremtidige Matoran-generationer hylder disse Toaer som de største helte gennem tiderne!

Bionicle 3 – Et Net Af Skygger kom på Netflix den 1. august 2015, hvor den kan ses med dansk tale.

Se traileren til Bionicle 3 – Et Net Af Skygger (engelsk version)

 

Kategorier
FOR BØRN

Horton Og Støvfolket Hvem på Netflix

Der er underholdning for hele familien i den animerede tegnefilm Horton Og Støvfolket Hvem (Horton Hears a Who), som nu kan ses på Netflix.

Horton Og Støvfolket Hvem foregår i Hvem-byen og handler om den udødelige elefant,  Horton, der en dag hører et råb om hjælp fra et lillebitte støvfnug, der langsomt hvirvler rundt i luften. Horton er sikker på, at der må være liv gemt i det lille flyvende støvfnug og er derfor fast besluttet på at hjælpe.

Omverdenen har travlt med at fortælle Horton, at han er ved at blive skør, men Horton er sikker i sin sag, for støvfnugget viser sig at være befolket af det mikroskopiske støvfolk. Og støvfolket har brug for hjælp.

Horton Og Støvfolket Hvem (Horton Hears a Who) er baseret på den bog af samme navn, der første gang blev udgivet i 1954 af Ted Geisel. Han skrev under kunstnernavnet Dr. Seuss, der siden skulle vise sig at skrive nogle af de mest populære børnebøger nogensinde.

Filmen fik flotte anmeldelser og CinemaZones anmelder gav den 5 stjerner og skrev: “Men på sine egne præmisser er Horton og Støvfolket Hvems hyldest til såvel det kolossale som mikroskopiske endt som den mest mindeværdige og elskværdige animationsfilm siden Disney/Pixars Ratatouille.”

Horton Og Støvfolket Hvem (Horton Hears a Who) kom på Netflix den 15. juli 2015, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale. De danske stemmer leveres i øvrigt af Jens Jacob Tychsen (Horton), Troels Lyby (Borgmesteren) og Søs Egelind (Kænguru)

Se traileren til Horton Og Støvfolket Hvem (engelsk version)

https://youtu.be/MIQFTBsGccA

 

Kategorier
FOR BØRN

Myremobberen (The Ant Bully) på Netflix

Den computeranimerede børnefilm Myremobberen (The Ant Bully) fra 2006 kan nu ses på den danske udgave af Netflix. OBS: Kun med engelsk tale!!

Myremobberen (The Ant Bully) handler om den 10-årige Lucas, der lige er flyttet til byen. Han har ikke fået nogen nye venner endnu, forældrene har ikke rigtig tid til ham og han mobbes af en af de større drenge. Kort sagt: Lucas går rundt og keder sig. For at få tiden til at gå terroriserer han en myretue nede i baghaven.

Men hvad han ikke ved er, at myrerne er ude efter hævn. De fremskaffer en magisk drik, der får Lucas til at krympe og blive lige så lille som en myre! Nu er han lige pludselig helt alene mod en horde fjendligt indstillede myrer.

Det er folkene bag den populære animationsfilm om Niels Neutron, der står bag Myremobberen (The Ant Bully) .

BT gav filmen 3 stjerner og skrev: “…flot computer-animeret feel-good film for hele familien.” 

Myremobberen (The Ant Bully) kom på Netflix den 25. maj 2015, hvor den desværre kun kan ses med engelsk tale og danske undertekste. Netflix – det er en ommer!!

Se traileren til Myremobberen (Engelsk)