Disneys animationsfilm Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen fra 2014 kan nu ses på Netflix.
Racerflyveren Dusty Markhopper, der blev verdensberømt under det dramatiske race rundt om Jorden i Flyvemaskiner, finder ud af at hans motor er blevet alvorligt beskadiget, så han ikke længere kan race mere.
Det tvinger Dusty til at skifte karriere, og han får job indenfor det mindst lige så dramatiske rednings- og brandbekæmpelses-område.
I sit nye job får Dusty nye venner, herunder transportflyveren Cabbie, helikopteren Blake Ranger og de ustyrlige køretøjer, Røgdykkerne.
Sammen skal alle vennerne ud på farlige missioner for at slukke skovbrande, og Dusty lærer, at man ikke nødvendigvis skal være hurtig, for at være en sand helt.
Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen på Netflix
Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen er efterfølgeren til Flyvemaskiner og den er desværre ikke helt så god som de andre Pixar-film: Biler og Biler 2, men familiens yngste vil helt sikkert elske den.
Politiken gav den 4 stjerner og skrev: “…et tæt sammenrend af bombastiske bagtanker og højstemt heroisering på spil i filmen, der virker som et resultat af kold kalkulation snarere end af kreativ virkelyst, men det vil filmens kernepublikum heldigvis ikke få øje på.”
Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen kom på Netflix den 6. januar 2016.