Kategorier
BREAKING FILM

Fars Fede Juleferie på Netflix

Det er en af de helt store juleklassikere, der nu kan ses på Netflix: Fars Fede Juleferie fra 1989.

Clark Griswald (Chevy Chase) har en juledrøm.

Han vil se sneen falde let og fint på sit oplyste julehus. Indenfor skal pejsen være tændt, og juletræet skal funkle i stuen, mens børnene Audrey (Juliette Lewis) og Rusty (Johnny Galecki) står sammen med hans kone, Ellen (Beverly D’Angelo) ved klaveret og synger julesalmer.

Men uheldigvis kan sneen være glat, lysene kan tage for meget strøm, og træet kan være velsignet med for store og lange grene. Desuden kan familien ved klaveret have fået besøg af sine nærmeste slægtninge, som for eksempel den fattige fætter Eddie (Randy Quaid).

Og endelig er Clarks julegratiale muligvis forsvundet…. Der kan således synes langt fra drøm til virkelighed, men som bekendt er Clark ikke typen der giver op!

Fars Fede Juleferie kom på Netflix den 30. november 2016.

Se traileren til Fars Fede Juleferie

 

Kategorier
FOR BØRN

Tom & Jerry: Spy Quest

Den amerikanske tegnefilm Tom & Jerry: Spy Quest fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Det evigt duellerende par. Tom & Jerry møder to juniorspioner Jonny Quest og Hadji, samt deres hund Bandit, som beder om hjælp til at forhindre en hær af onde katte i at stjæle Dr. Benton’s opfindelse, der kan redde verden.

Filmen findes desværre ikke med dansk tale på Netflix, men kun med danske undertekster.

Tom & Jerry: Spy Quest kom på Netflix den 5. februar 2016.

Se traileren til Tom & Jerry: Spy Quest

 

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Chelsea Does – eksklusiv på Netflix

Den amerikanske komiker og tv-vært, Chelsea Handler kan nu ses på Netflix med sin nye dokumentarserie Chelsea Does.

Chelsea Handler udforsker en række personlige, men også universelle emner – fra ægteskab, stoffer og racisme til teknologiens hastige udvikling i Silicon Valley. Chelsea er bramfri, ærlig og virkelig sjov.

Chelsea Does er instrueret af den Oscar- og Emmy nominerede Eddie Schmidt og produceret af blandt andet Morgan Neville, der har vundet en Oscar for filmen 20 Feet From Stardom og som også står bag filmen Keith Richards: Under the influence, der en af Netflix originale film.

Chelsea Does kom på Netflix d. 23 januar 2016

Se traileren til Chelsea Does

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Kung Fu Panda 2 på Netflix

Den halvfede panda Po er tilbage i DreamWorks animationsfilmen Kung Fu Panda 2, der nu kan ses på Netflix.

Pandaen Po er nu dragekriger og lever det fede liv i Fredsdalen, som han og dyrekrigerne De Fantastiske Fem våger over.

En slem skurk har dog tænkt sig at erobre Kina og udradere al kungfu med et hemmeligt våben. For at nedkæmpe denne trussel må Po og vennerne rejse tværs over Kina for at tage kampen op mod sin mest destruktive rival til dato.

Kung Fu Panda 2 er et spændende eventyr fuld af nonstop action, smuk fortællerkunst og fantastisk animering.

Kung Fu Panda 2 på Netflix

De danske anmeldere var meget begejstrede da filmen kom i de danske biografer i 2011 og flere af dem gav filmen 5 stjerner. Det gjorde også Jyllands-Posten, der skrev: “Det er sjældent, at man i komisk animationsregi ser vellykkede følelsesbetonede handlingsstrenge, men her lykkes det mesterligt, og på en måde som mange action-film for voksne ville kunne tage ved lære af.”

Kung Fu Panda 2 kom på Netflix den 6. januar 2016, hvor den naturligvis kan ses med både engelsk og dansk tale. Det er i øvrigt Rune Klan, der lægger stemme til Po.

Se traileren til Kung Fu Panda 2

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Pingvinerne fra Madagascar på Netflix

DreamWorks forrygende animationsfilm Pingvinerne fra Madagascar fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om spionerne Skipper, Rekrut, Rico og Kowalski. Godt nok er de pingviner, men de er fuldt ud på højde med en vis hr. Bond, når det kommer til agentarbejde.

Normalt klarer fuglene enhver opgave med effektivitet, opfindsomhed og ulastelig stil. Men nu står de over for den onde Dr. Octavius Brine, som har en gemen plan om at ødelægge verden, som vi kender den.

Derfor slår Skipper og Co. sig sammen med Nordenvinden, en undergrundsorganisation under ledelse af den mest hemmelige af alle agenter. Pingvinerne og deres nye venner må nu samle alle kræfterne i kampen mod Dr. Brine for at redde verden.

Pingvinerne fra Madagascar er skabt folkene bag kæmpesuccesen Madagascar. Det er et vanvittigt sjovt globetrotter-eventyr, som hele familien vil elske!

Pingvinerne fra Madagascar på Netflix

Berlingske gav Pingvinerne fra Madagascar 4 stjerner og skrev: “Det er langt hen ad vejen rigtigt sjovt. Vi bombarderes med den ene skøre idé efter den anden, og tempoet er højt.”

Pingvinerne fra Madagascar kom på Netflix den 27. august 2015, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Pingvinerne fra Madagascar

Kategorier
BREAKING FILM

Den super sjove komedie ‘Superbad’ på Netflix

Den anmelderroste amerikanske komedie Superbad fra 2007 er nu på Netflix Danmark.

Komedien handler om de to teenagere Seth (Jonah Hill) og Evan (Michael Cera), der ikke ligefrem er en del af det seje selskab på skolen. De står foran at skulle på hver sit college efter sommerferien.

Endelig lykkes det at blive inviteret med til fest hos den lækreste pige i klassen mod at de skaffer sprut festen. Det er imidlertid temmelig vanskeligt at skaffe sprut i de mængder, når man ikke er gammel nok til at købe det i butikkerne, og de må gennem mange prøvelser for at nå deres mål: At komme med til den ultimative sidste fest sammen.

Superbad er produceret af Judd Apatow, der også stod bag ‘The 40 Year Old Virgin’.

De hører til sjældenhederne, at de danske anmeldere uddeler mange stjerner til disse amerikanske teenagefilm, men Superbad hører til undtagelsen. BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “Komik, der grænser til det groteske, mikses helt naturligt med den smukkeste menneskelige indsigt.”

Superbad kom på Netflix den 18. februar 2015.

Se traileren til ‘Superbad’