Fars Fede Juleferie på Netflix

Fars Fede Juleferie på Netflix

Det er en af de helt store juleklassikere, der nu kan ses på Netflix: Fars Fede Juleferie fra 1989.

Clark Griswald (Chevy Chase) har en juledrøm.

Han vil se sneen falde let og fint på sit oplyste julehus. Indenfor skal pejsen være tændt, og juletræet skal funkle i stuen, mens børnene Audrey (Juliette Lewis) og Rusty (Johnny Galecki) står sammen med hans kone, Ellen (Beverly D’Angelo) ved klaveret og synger julesalmer.

Men uheldigvis kan sneen være glat, lysene kan tage for meget strøm, og træet kan være velsignet med for store og lange grene. Desuden kan familien ved klaveret have fået besøg af sine nærmeste slægtninge, som for eksempel den fattige fætter Eddie (Randy Quaid).

Og endelig er Clarks julegratiale muligvis forsvundet…. Der kan således synes langt fra drøm til virkelighed, men som bekendt er Clark ikke typen der giver op!

Fars Fede Juleferie kom på Netflix den 30. november 2016.

Se traileren til Fars Fede Juleferie