Kategorier
BREAKING FOR BØRN

‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’ på Netflix

Der er god næring til små pigers prinsessedrømme i Disney-animationsfilmen ‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’, der netop har fået premiere på den danske Netflix.

Peter Pans gode veninde Klokkeblomst vover sig en dag ud af Drømmehaven og ind i Vinterskoven, selv om hun ved, at det er forbudt. Hun er nemlig en sommerfee, som ikke har noget at gøre i Vinterskoven, hvor frostfeerne lever.

I Vinterskoven møder hun frostfeen Vinterlilje og finder snart ud af at de to faktisk har nogle meget tætte bånd, som går dybere end bare et vendskab.

Eventyret er en del af serien af animationsfilm om Klokkeblomst, som vi kender fra Disney-klassikeren ‘Peter Pan’ fra 1953.

‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’ kom i de danske biografer i efterårsferien 2012, hvor anmelderne var alt andet end begejstrede, men de er formentlig heller ikke en del af filmens målgruppe: Piger i alderen 3 til 8 år, som helt sikkert vil more sig og nyde den flotte eventyrfilm.

KØB ‘KLOKKEBLOMST & FEERNES HEMMELIGHED’ TIL KUN 89,95

Disney animationsfilmen ‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’ fik premiere på Netflix Danmark den 23. marts 2014.

Se traileren til ‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

‘Boog & Elliott – Vilde Venner’ på Netflix

Der er dømt hygge for hele familien med ‘Boog & Elliott – Vilde Venner’, der netop er kommet på den danske Netflix.

Den godmodige grizzlybjørn Boog og den hurtigsnakkende elg Elliot kommer i skudlinien, da jagtsæsonen sætter ind. Ingen af dem har nemlig forstand på at gemme sig, finde vej eller overleve i skoven.

Der skal altså mere end bare held til at undgå at blive plaffet ned, især af en skydegal jæger, Shaw, som bilder sig ind at han allerede har ret til at sætte Elliots hoved op på væggen i jagthytten. Skovens mange dyr må holde sammen mod den fælles fjende.

Det er instruktøren Roger Allers, der står bag  ‘Boog & Elliott – Vilde Venner’. Du kender sikkert ‘Løvernes Konge’, som han også instruerede. Denne kommer dog ikke helt op på siden af Disney-klassikeren, men ‘Boog & Elliott’ er alligevel et hyggeligt bekendtskab.

De danske stemmer leveres af blandt andre Dick Kaysø, Martin Brygmann, Laus Høybye og Kasper Leisner.

Se traileren til ‘Boog & Elliott – Vilde Venner’ (Obs engelsk tale! – På Netflix kan du naturligvis se den med dansk tale)

Kategorier
BREAKING FILM

‘Olsenbanden på de bonede gulve’ nu på Netflix

For første gang er den berømte trio Egon, Kjeld og Benny nu i en animeret udgave.

Olsenbanden skal denne gang arbejde for selveste Statsministeriet. Opgaven lyder på at stjæle H.C. Andersens originale fjerpen fra det Danske Eksport Museum. Fjerpennen skal angiveligt gives til Kinas eventyrglade præsident som gave for en lyssky handel med våben. Det gælder intet mindre end Rigets sikkerhed og gode omdømme.

Heldigvis har Egon en plan. Han skal bare bruge en boremaskine, et glas honning, en flaske økologisk sveskejuice og en god bunke døde rotter.

Filmen kom i de danske biografer i 2010 i både en 3D og almindelig 2D udgave. Det er holdet som også lavede ‘Terkel i knibe’ og ‘Rejsen til Saturn‘, der står bag ‘Olsenbanden på de bonede gulve’.

De danske anmeldere var lidt lunke i deres anmeldelser af filmen. Politiken var dog begejstret og gav den 4 stjerner: ‘Stik imod alle odds virker filmen faktisk morsom, opfindsom og veldrejet i lange passager. Man kunne have ventet det modsatte, fordi originalerne jo allerede selv brugte alle tegnefilmenes gags, rytmer og detaljerede usandsynligheder’

De danske stemme leveres eminent af Martin Buch, Nicolaj Kopernikus og Esben Pretzmann – og Annette Heick er i særklasse fantastisk i sin gengivelse af Yvonne.

Der er helt sikkert lagt op til vaskeægte familiehygge foran fjernsynet med ‘Olsenbanden på de bonede gulve‘, som kom på Netflix den 15. marts 2014.

Se traileren til ‘Olsenbanden på de bonede gulve’

http://youtu.be/FCbeoh8UoY8

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

‘Avengers – Verdens mægtigste helte’ kæmper nu på Netflix

Er du til Marvel superheltene, så glæd dig til superhelte serien over den alle. Den fantastiske, animerede serie Avengers – Verdens mægtigste helte som netop er kommet på den danske Netflix.

Den står på non-stop action når Iron Man, Thor, Hulk, Ant-Man, Wasp, Hawkeye og Black Panther slår sig sammen for at bekæmpe en flok skurke med Klaw, Baron Zemo, Enchantress og samt en horde af Lederens gamma-muterede monster , som har besluttet sig for at udrydde menneskeheden.

Der er lavet to sæsoner af ‘Avengers – Verdens mægtigste helte‘ på i alt 52 afsnit, som alle er tilgængelige på den danske Netflix.

Er du til Avengers, så må du ikke snyde dig selv for filmene ‘Ultimate Avengers: The Movie‘ fra 2006 og  ‘Next Avengers: Heroes of Tomorrow‘ fra 2008, som begge ligger på Netflix Danmark.

Se traileren til Avengers – Verdens mægtigste helte (OBS – engelsk tale på traileren – Serien er naturligvis med dansk tale på Netflix)

http://youtu.be/fToS3tU2MxI

 

 

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

To Pokémon film nu på Netflix

Netflix har netop haft premiere på de to Pokémon film: ‘Black – Victini og Reshiram’ og ‘White – Victini og Zekrom’. Der vel best kan beskrives som er et dobbelt Pokémon-eventyr!

En helt må vælge: Skal man følge sine idealer eller gå sandhedens vej? Da Ash og hans venner melder sig til en konkurrence i Eindoak, som er bygget omkring slottet Sword of the Vale. Her møder de den mytiske Pokémon, Victini, som bliver deres nye ven. Men katastrofen rammer, da den vildledte vandrer, Damon, snupper Victini af egoistiske grunde.

Kan Ash bevise, at han er en helt og fortjene hjælp fra den legendariske Reshiram – eller Zekrom – til at redde Victini og Eindoak ? To legender og to versioner af historien! Følg dem begge i Pokémon the Movie: Black – Victini og Reshiram og Pokémon the Movie: White – Victini og Zekrom!

Begge Pokémon kom på Netflix den 4. marts 2014

Se traileren til Pokémon filmen: ‘Black – Victini og Reshiram’

http://youtu.be/xvHSNkdfm3Y

 

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Oplev alle Marvel-heltene i LEGO kortfilm

LEGO kortfilmen ‘Marvel Super Heroes: Maximum Overload’ kan nu ses på den danske Netflix.

Filmen handler om den onde Loki, der samler en hær for at erobre Jorden!

Spider-Man, Iron Man, Thro, Iron First, Captain America, Wolverine og andre Marvel helte kommer i den grad på hårdt arbejde i det ultimative opgør.

Filmen var oprindelig lavet som fem korte web-film, der kunne ses på forskellige sider. De er nu samlet til én lang kortfilm på 22 minutter.

LEGO filmen kom på Netflix den 28. februar 2014 og er naturligvis i både HD og med dansk tale.

 

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER FOR BØRN NYHEDER

De bedste børnefilm til vinterferien på Netflix

Så er det uge 7 og der er dømt vinterferie for landets skolebørn.

Desværre er der jo ikke udsigt til at kælkene bliver luftet i år. Med temperaturer over frysepunktet ser sidste års kælkebakker brune og kedelige ud. Det giver til gengæld tid til lidt indendørs hygge med familien foran fjernsynet.

Flixnyt har derfor fundet seks gode børne- og familiefilm til vinterferien på Netflix.

 

Filmplakat fra filmen Over hækkenOver Hækken: Animationsfilm fra Dreamworks der sikkert bliver et hit hos familiens yngste. Filmen handler om den uheldige vaskebjørn RJ, der stjæler fra en sovende gråbjørns forrådskammer. Bamsefar vågner dog under tyveriet og RJ må love bjørnen at fylde kammeret op igen – ellers vil han selv ende som en del af forrådskammeret. RJ får dog hjælp fra skovens dyr, som må bevæge sig ind mod forstaden for at skaffe mad.

De danske stemmer kommer fra blandt andre Søren Pilmark, Anna David, Ole Ernst og Anders Bircow, mens det er Bruce Willis, Jim Carrey og Avril Lavigne, der står bag stemmerne på original sproget.  Selv om filmen er fra 2006, kan den sagtens ses her otte år senere.

Se traileren til Over the Hedge (Over Hækken)

 

cars2

Biler 2: Pixars animationsfilm fra 2011. Dette er efterfølgeren til ‘Biler’ fra 2006. Racersuperstjernen Lynet McQueen og hans uheldige ven, kranbilen Bumle vender tilbage og denne gang drager de til Europa og Asien for at finde ud af, hvem der er verdens hurtigste bil. Pludselig er Bumle dog involveret i et internationale spioneventyr.

Handlingen i 2’eren lever ikke helt op til den fantastiske 1’er, men den er bestemt et kig værd. Fantastiske animationer og god humor.

Opdateret 22. april 2014. Biler 2 er ikke længere på Netflix!

Se traileren til ‘Biler 2’:

 

http://youtu.be/2Fcu2H1myKM

 

 

happyfeetHappy Feet: Oscarvindende animationsfilm fra 2006. Vi er nu havnet på Antarktis hos de stolte kejserpingviner, hvor en mage for livet findes ved at pingvinerne synger, så hjerterne slår klik. Desværre kan den unge pingvin Mumle ikke synge – han har faktisk ikke en tone i livet. Til gengæld har han et usædvanligt talent: Han kan steppe!  Men er det nok til at komme frem som pingvin og finde en mage?

Fantastisk musik – måske lidt for meget for de yngste, men en virkelig flot film.

Se traileren til “Happy Feet”

 

kung_fu_pandaKong Fu Panda: Dreamworks animationsfilm fra  2009.  Den store og klodsede panda, Po er en kæmpe Kung Fu-fan, hvilket ikke stemmer særlig godt overens med hans job i sin families nudelrestaurant. Pos drømme bliver til virkelighed, da skæbnen udvælger ham til at træne sammen med sine Kung Fu-idoler under ledelse af læremesteren Mester Shifu. Men før de ved af det, er den hævnfulde og forræderiske sneleopard Tai-Lung på vej mod dem, og det er nu op til Po at forsvare alle mod truslen.

Se traileren til ‘Kong Fu Panda’

http://youtu.be/UtgdQTkmPPQ

 

 

LEGO-Batman-TheMovie-DC-Superheroes-UniteLEGO Batman – The Movie: Kender du spillet LEGO Batman 2, så vil du mere eller mindre også kende handlingen i denne film. Det er nemlig handlingen i spillet, der er lavet om til film og så er der tilført dansk tale, hvilket bestemt gør filmen til en rigtig god oplevelse for familiens yngste. De stive LEGO figurer bliver i den grad levende og handlingen er god. Bestemt værd at se for alle LEGO superhelte fans. 

Se traileren til LEGO Batman – The movie:

 

far-til-fire-tilbage-til-naturenFar til fire – Tilbage til naturen: Filmen fra 2011 er den femte af de nye “Far til fire”-film. Denne gang sættes fars evner i friluftslivet  på prøve, da familien tager på weekendtur til Sverige. I ‘Far til fire’ vender alle de velkendte karakterer tilbage. Forvent ikke at blive blæst bagover af et fantastisk plot og eminente skuespilpræstationer. Til gengæld er der statsgaranti for harmløs familiehygge.

Se traileren til Far til fire – Tilbage til naturen

 

Skulle vi tage en 7. film med, så lad os anbefale Pixar animationsfilmen Modig, som Flixnyt skrev om, da den fik premiere på Netflix i januar 2014.

 

Har du et tip til de bedste børnefilm på Netflix, så skrive en kommentar nederst på siden eller på vores facebook-side. Så er du med til at gøre denne liste endnu bedre.

 

Kategorier
FOR BØRN

Oscarvindende animationsfilm på Netflix

Familiens yngste kan godt begynde at glæde sig til et storslået eventyr med Disney Pixar-animationsfilmen ‘Modig’ (Brave), som nu er kommet på Netflix i Danmark.

Filmen handler om den skotske prinsesse Merida, der er en talentfuld bueskytte og fast besluttet på selv at styre sit liv. Hun trodser en ældgammel skik, hvilket fører  til kaos og ødelæggelser i kongedømmet.

“Modig” er Pixars 13. spillefilm og den er instrueret af Mark Andrews, som tidligere har stået bag “De Utrolige” og “Ratatouille”. Filmen ‘Modig’ vandt en Oscar som Bedste animerede film i 2012. 

‘Modig’ kom på Netflix i Danmark den 6. januar 2014. Den kan både dansk tale og på originalsproget med undertekster, hvilket anbefales til voksne, da den skotske accent er charmerende og giver filmen lidt kant. Det er blandt andre Kelly MacDonald, Billy Connolly og Emma Thompson, der lægger de originale stemmer til filmen.

Kategorier
FILM

Dansk folke-rum-eventyr: ‘Rejsen til Saturn’

Nu kan du se “Rejsen til Saturn”, der er det første danske folke-rum-eventyr i verdenshistorien. En filmatisering af Claus Deleurans klassiske kulttegneserie fra 1977, der ofte beskrives som Danmarks bedste tegneserie. 

I ‘Rejsen til Saturn’ møder vi den helt almindelige dansker, Per, der pludselig sendes til afsted til Saturn sammen med en flok andre almindelige danskere, for at tage kampen op imod verdensrummets farligste hær af aliens. Filmen handler om ære, respekt, kærlighed og integritet. En historie om at sætte livet på spil, for at forsvare de danske værdier: Hjørnesofaen, kolonihaven og den kælderkolde pilsner.

Med ‘Rejsen til Saturn’ er der dømt animation uden sidestykke, humor og action skabt af holdet bag ‘Terkel i knibe’. Mød en perlerække af kendte danskere, der lægger stemme til denne hæsblæsende film: Ali Kazim, Anders Lund Madsen, Casper Christensen, Frank Hvam, Iben Hjejle og Simon Jul Jørgensen. 

Da filmen fik premiere i de danske biografer i 2008 delte den det danske anmelder korps. Politiken gav den 5 stjerner og anmelder Kim Skotte beskrev filmen som respektløs, sjofel, satirisk, blasfemisk og groft sjov. Omvendt gav Berlingske Tidende kun 3 stjerner til filmen og Anne Linn Andersen mente, at filmen havde mistet sit bid.