Der er god næring til små pigers prinsessedrømme i Disney-animationsfilmen ‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’, der netop har fået premiere på den danske Netflix.
Peter Pans gode veninde Klokkeblomst vover sig en dag ud af Drømmehaven og ind i Vinterskoven, selv om hun ved, at det er forbudt. Hun er nemlig en sommerfee, som ikke har noget at gøre i Vinterskoven, hvor frostfeerne lever.
I Vinterskoven møder hun frostfeen Vinterlilje og finder snart ud af at de to faktisk har nogle meget tætte bånd, som går dybere end bare et vendskab.
Eventyret er en del af serien af animationsfilm om Klokkeblomst, som vi kender fra Disney-klassikeren ‘Peter Pan’ fra 1953.
‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’ kom i de danske biografer i efterårsferien 2012, hvor anmelderne var alt andet end begejstrede, men de er formentlig heller ikke en del af filmens målgruppe: Piger i alderen 3 til 8 år, som helt sikkert vil more sig og nyde den flotte eventyrfilm.
KØB ‘KLOKKEBLOMST & FEERNES HEMMELIGHED’ TIL KUN 89,95
Disney animationsfilmen ‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’ fik premiere på Netflix Danmark den 23. marts 2014.
Se traileren til ‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’