Kategorier
BREAKING FILM

Nicolas Cage i ‘Season of the Witch’ på Netflix

Nicolas Cage og Ron Perlman kan nu opleves i middelalderdramet Season of the Witch, der netop er kommet på Netflix.

Vi er tilbage i det 14. århundrede, hvor de to heltemodige korsriddere Behmen og Felson vender tilbage fra Mellemøstens krigsmarker.

Deres hjem er dog udslettet af en ny fjende: Den sorte Død. En gruppe præster mener at en ung, hekseanklaget kvinde er skyld i sygdommen, og modvilligt påtager de to korsriddere sig opgaven at bringe hende til et fjerntliggende kloster, hvor munkene vil rense hende for helvedets ondskab og bringe en stopper for den frygtede sygdom.

Det bliver en både skræmmende og farefuld rejse de tre begiver sig ud på.

Season of the Witch er instrueret af Dominic Sena og med på rollelisten er danske Ulrich Thomsen og Christopher Lee.

Det vil være synd at sige, at de danske anmeldere elskede filmen da den kom i biograferne i 2011. Politiken gav kun filmen en enkelt stjerne og skrev: “Man tager sig til hovedet, når man læser, at Bragi Schut Jr.s manuskript til ’Season of the Witch’ vandt verdens mest prestigiøse manuskriptkonkurrence”. Heller ikke anmelderen på Filmz.dk var imponeret: “‘Season of the Witch’ fortjener ikke en anmeldelse. Den fortjener at blive brændt på bålet.” 

Nu kan du selv se om Season of the Witch virkerlig er så jammerlig, som de danske anmeldere mener. Filmen kom på Netflix den 3. marts 2015.

Se traileren til ‘Season of the Witch’

http://youtu.be/Wh3X5JB5urs

Kategorier
FILM NYHEDER

Robert Downey Jr. tilbage som ‘Iron Man 2’ på Netflix

Robert Downey Jr. er endnu en gang tilbage i rollen som milliardæren Tony Stark i Iron Man 2 fra 2010 som nu kan ses på Netflix Danmark.

Nu hvor Tony Stark (Robert Downey Jr.) har afsløret over for alle, at han er Iron Man, er der ikke længere en hemmelighed som skal beskyttes for en hver pris.

Til gengæld er hans liv blevet noget mere intenst for alle vil have fat i teknologien bag Iron Man. Nogle for at opnå profit andre for at få tilsvarende styrke og så er der lige Ivan Vanko alias Whiplash (Mickey Rourke), for hvem det kun handler om at få hævn.

Den amerikanske regering vil også have fingrene i dragten og presser Tony Stark til at udlevere sine hemmeligheder, som dermed ryger lige i hænderne på hans rival, Justin Hammer (Sam Rockwell), som har slået sig sammen med Ivan Vanko.

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev “…helt som forgængeren. Bare med flere eksplosioner. Og mere russisk accent.”

Iron Man 2 kom på Netflix den 4. marts 2015 og dermed ligge både Iron Man fra 2008, Iron Man 2 fra 2010 og Iron Man 3 fra 2013 på Netflix Danmark.

Se traileren til ‘Iron Man 2’

http://youtu.be/FNQowwwwYa0

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

6. sæson af Sons of Anarchy på Netflix

6. og næstsidste sæson af den populære amerikanske biker-serie Sons Of Anarchy (SOA) kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er endnu en gang tilbage hos Sons of Anarchy, alias SAMCRO, der er en motorcykel klub i den lille by Charming, i det nordlige Californien.

Her i 6. sæson presses Jax Teller (Charlie Hunnam) fra alle sider. Flere hemmeligheder afsløres og spændingen stiger hen mod den noget overraskende sæsonafslutning, som forandre alt for Jax og klubben.

Sons of Anarchy på Netflix

Sons of Anarchy er en af de mest populære serier på Netflix og en af de serier vi får flest henvendelser om her på redaktionen. Hvis du er til action og ikke har noget imod, at det bliver lidt voldeligt, er dette serien for dig.

Den danske blogger NanaMaria har lavet en fremragende anmeldelse af Sons of Anarchy, som hun i øvrigt giver 5 stjerner (ud af 6).

DROP VENTETIDEN OG KØB 7. OG SIDSTE SÆSON AF ‘SOA’ PÅ DVD ALLEREDE NU!

Der er lavet i alt 7 sæsoner af Sons of Anarchy og de første seks sæsoner ligger nu på Netflix. På den amerikanske udgave af Netflix kan du se sæson 7 af Sons of Anarchy

Serien blev oprindelig sendt på den amerikanske kabel tv-station FX, som har opnået sine højeste seertal med Sons of Anarchy i kanalens 20-årige historie.

6. sæson af Sons of Anarchy kom på Netflix den 26. februar 2015.

Se traileren til 6. sæson af Sons of Anarchy (SOA)

http://youtu.be/54DIS3qioo0

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Spider-Man 3 på Netflix

Tobey Maguire og Kirsten Dunst vender tilbage på Netflix som henholdsvis superhelten Spider-Man og Mary Jane i Spider-Man 3 fra 2007.

Spider-Man 3 starter der, hvor to’eren sluttede. Det er endelig lykkedes Peter Parker (Tobey Maguire) at finde balancen mellem sin kærlighed til M.J. (Kirsten Dunst) og sine pligter som superhelt.

Men der er nye skurke i byen i form af Sandmand (Thomas Haden Church) og Green Goblin Jr., og samtidig forandres Spider-Man. Den blå-røde dragt bliver pludselig sort og med den nye dragt følger nye, forførende kræfter, men også en ændring af hans personlighed. Den sorte Spider-Man er nemlig både selvfed og hoven, ligesom han forsømmer dem han holder af.

Denne gang må Spider-Man ikke ‘kun’ redde verden, han må i lige så høj grad redde sig selv fra de indre, sorte dæmoner.

Politiken gav filmen 4 stjerner: “Overbevisende rå Spider-Man”, ligesom Ekstra Blade var ude med 4 stjerner: “Det er en godhjertet eventyrfilmfilm med masser af underholdning i en kvalitet, der stadig ligger pænt over gennemsnittet.”

Spider-Man 3 på Netflix i 2015

Spider-Man 3 kom på Netflix den 18. februar 2015, hvor også den første Spider-Man film fra 2002 ligger.

Se traileren til Spider-Man 3

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Marvel’s Agent Carter på Netflix

Første sæson af den helt nye serie om en af de kendte Marvel-figurer Agent Carter kan nu ses på Netflix Danmark.

Seriens omdrejningspunkt er Agent Carter, som vi kender som kvinden Captain America flirter med i Captain America: The First Avenger, inden han styrter ned og først findes 70 år efter.

Marvel’s Agent Carter begynder efter flystyrtet – i 1946. Efter at Peggy Carter (Hayley Atwell) har mistet sit livs kærlighed, slutter hun sig til den hemmelige organisation af lovhåndhævere SSR (Strategic Scientific Reserve).  Vi er tilbage i en tid, hvor de mandlige agenter både ryger og drikker på arbejdet, og ikke behandler kvinder med værdighed. Peggy må da også kæmpe for at opnå respekt og anerkendelse, trods hendes åbenlyse kvaliteter som agent.

Marvel’s Agent Carter på Netflix

Første sæson af Marvel’s Agent Carter er på i alt 8 episoder, hvoraf kun de første 6 ligger på Netflix. Det skyldes, at de sidste afsnit først sendes på amerikansk tv i slutningen af februar 2015. Herefter forventes det, at de to manglende afsnit også kommer på Netflix i Danmark. Du behøver altså ikke frygte, at du kommer til at misse dem.

Det er endnu uvist om der kommer en sæson 2 af Marvel’s Agent Carter.

Første sæson af Marvel’s Agent Carter kom på Netflix den 18. februar 2015.

Se traileren til Marvel’s Agent Carter

Kategorier
BREAKING FILM USA

‘Fast & Furious 6’ på Netflix Holland

Action-braget Fast & Furious 6 kan nu ses på Netflix Holland. 

Fast & Furious 6 tager sit udgangspunkt efter kuppet i Rio, hvor Dom, Brian og deres bande er spredt over hele kloden.

Selvom de hver har fået 100 mio. dollars ud af kuppet, har forbrydelse en pris, og de må hele tiden leve på flugt uden mulighed for at vende hjem. Imens har FBI-agenten Hobbs forfulgt en organisation af dødbringende racerkørere gennem 12 lande.

Organisationens overhoved bliver hjulpet af Doms store kærlighed, Letty, som han troede var død. Hobbs erkender, at Dom og hans bande er de eneste, der kan stoppe de kriminelle, og banden får stillet den ultimative betaling i vente: total benådning af dem alle, så de kan vende hjem til deres familier igen.

LÆS: SÅDAN KAN DU SE NETFLIX HOLLAND PÅ 2 MINUTTER

Fast & Furious 6 er ligesom de tre foregående instrueret af Justin Lin. Han har genforenet holdet fra Fast Five (2011) med Vin Diesel, Dwayne “The Rock” Johnson og Paul Walker i spidsen. Nye ansigter inkluderer bl.a. Luke Evans, Gina Carano og de to danskere, Thure Lindhardt og Kim Kold.

Ekstra Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev “Sekseren er nok den hidtil mest velsmurte og spektakulære i sagaen(…) Har man allerede benzin i blodet, er der ikke så meget at betænke sig på.” 

Fast & Furious 6 kom på Netflix Holland den 8. februar 2015. 

Se traileren til ‘Fast & Furious 6′

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Better Call Saul nu på Netflix

Så er første afsnit af Better Call Saul, den længe ventede spin-off serie til Breaking Bad, endelig på Netflix.

Better Call Saul handler om advokaten Saul Goodman (Bob Odenkirk) eller rettere: Hvordan den forholdsvis ukendte advokat Jimmy McGill bliver til Saul Goodman – den populære advokat vi kender fra tv-serien Breaking Bad, hvor han hvidvasker penge for Walter White.

Handlingen i Better Call Saul foregår seks år før Saul møder Walter White. Det er før hans billige tv-reklamer med ‘Better Call Saul‘ som slogan.

Fra et ydmygt lokale bag en skøndhedssalon forsøger Jimmy at slå sig ned som advokat, men han får kun små sager og hans kalender er bestemt ikke fyldt op med sager. For at få pengene til at slå til, er han nødt svindle tilfældige mennesker. Det ender dog med at gå udover de forkerte og pludselig er Jimmy fanget midt i ørkenen omgivet af gangstere.

Efterhånden som flere af figurene fra Breaking Bad introduceres, ændres Jimmy fra at være den lovlydige advokat, til at være den sleske advokat Saul. En af de første vi møder er Mike ‘Fixer’ Ehermantraut (Jonathan Banks), der også var en kendt figur fra Breaking Bad.

Better Call Saul på Netflix

Better Call Saul sæson 1 kom på Netflix den 9. februar 2015. Better Call Saul sæson 2 får premiere på Netflix den 16. februar 2016 og det ventes, at der herefter kommer et nyt afsnit om ugen de følgende 10 uger.

Se traileren til Better Call Saul

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Filmen om Sjakalen ‘Carlos’ nu på Netflix

Den franske thriller Carlos the Jackal fra 2010 kan nu ses på Netflix Danmark.

Dette er den autentiske historie om Ilich Ramirez-Sanchez (Édgar Ramírez) fra Venezuela – kendt og berygtet under navnet Sjakalen Carlos, der i 20 år var den mest eftersøgte terrorist på jorden.

I forskellige forklædninger og under mange pseudonymer var han i spidsen for en verdensomspændende organisation med ansvar for hensynsløse drab, kapringer og bombninger. Sjakalen var skånselsløs i sine terrorhandlinger, eftertragtet af alverdens kvinder og en iskold snigmorder, som nåede at finde allierede blandt arabiske terrorister og østblokkens regimer.

Dette er hans utrolige historie, fra han blev uddannet af palæstinensiske guerillasoldater, over alle snigmordene, kidnapningerne og bombeattentaterne – til han endelig blev fanget og dømt i 1994.

Filmen Carlos the Jacka blev nomineret i flere Golden Globe-kategorier.

Hovedpersonen selv er i dag 66 år gammel og sidder i en fængselscelle i Paris. Han er ikke specielt imponeret over filmen om ham selv. Han er især kritisk overfor den måde, hvorpå filmen fremstiller kidnapningen af flere ministre fra Opecs hovedkvarter i Wien i 1975.

Carlos the Jackal findes i en 5-timers TV-version, men på Netflix er det den 2 timer og 38 minutter lange biografversion.

Carlos the Jackal kom på Netflix den 4. februar 2015.

Se traileren til ‘Carlos the Jackal’

Kategorier
FILM

Den danske komedie ‘Ambulancen’ på Netflix

Den danske komedie Ambulancen fra 2005 kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om de to brødre Tim (Paw Henriksen) og Frank (Thomas Bo Larsen), der stjæler en ambulance, da et bankrøveri, som skal sikre deres mor en livsvigtig operation i Tyskland, går galt. Under flugten ser de, at der i ambulancen befinder sig en skrækslagen sygeplejerske (Helle Fagralid) – og en hjertepatient, der vil dø, hvis han ikke straks kommer på hospitalet.

Med hele Københavns politistyrke i hælene står Tim og Frank over for deres livs valg: skal de flygte eller overgive sig? Det er ikke lige tiden for de to brødre at blive uvenner… Men det er svært at undgå, når man ikke lige kan blive enige om hverken livets eller ambulancens kørselsretning!

Instruktøren Laurits Munch-Petersen debuterer med Ambulancen, der for 95% vedkommende består af tre personer i en ambulance.

Ekstra Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev “Dansk action er en sjældenhed, og her lykkes det rigtig flot og med midler at fastholde farten, spændingen og det truende kaos…”

Men mens de danske anmeldere var overraskende positive, så var biografgængerne anderledes negative. Som en skrev på Scope.dk: “Hvad er dette dog for noget værre noget det her. Er faktisk temmelig chokeret over at sådan en film har kostet statskassen 5.500.000 Kr. Det er jo plat underholdning af mest meningsløse skuffe.”

Nu er du advaret.

Ambulancen kom på Netflix den 6. februar 2015.

Se traileren til ‘Ambulancen’

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Kup-filmen ‘The Bank Job’ på Netflix

Den super spændende kup-film The Bank Job fra 2005 kan nu streames på Netflix Danmark.

Vi er tilbage i London i 1971, hvor den tidligere vaneforbryder, Terry Leather (Jason Statham) prøver at ligge sin kriminelle løbebane på hylden ved at få sig et rigtigt arbejde som bilforhandleren.

Forretningen går dog ikke helt som ventet og da han ender i gæld til en lokal gangster får han hårdt brug for nogle penge. Hans gamle veninde Martine (Saffron Burrows) fortæller ham om en bank, der ligger inde med nogle ganske særlige værdier og Terry er ikke sen til at samle et team af gamle venner, der begynder at planlægge et kup mod banken.

En nat i september mens den engelske hovedstad sover trygt, tømmer de talrige bankbokse på Baker Street og slipper væk med kontanter og juveler for millioner af pund. Byttet bliver aldrig fundet og forbryderne aldrig fanget. Først nu kommer sandheden om et af nyere tids mest vovede bankrøverier frem.

The Bank Job er sand historie så fedtet ind i korruption, intriger og sexskandaler, at offentligheden har ønsket at begrave den i mere end 35 år.

Hvis du er til kub film er dette en af de bedre af slagsen. The Bank Job kom desværre ikke i de danse biografer, men lad dig ikke skræmme af det. Det er en fantastisk velspillet film og uanset hvad der er sandt eller falsk i denne sag, er det en spændende historier.

The Bank Job kom på Netflix den 5. februar 2015.

Se traileren til ‘The Bank Job’