Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Mad Max: Fury Road på Netflix

Den 6-dobbelte Oscar-vinder, actionbraget Mad Max: Fury Road (Mad Max 4) fra 2015 kan nu ses på Netflix Danmark.

En atomkrig har mere eller mindre lagt hele verden i ruiner. Vigtige råstoffer som vand, benzin  og mad er blevet en mangelvare, og desperate mennesker hylder den diktatoriske Immortan Joe (Hugh Keays-Byrne) i håbet om at modtage bare lidt vand og mad i kampen for overlevelse.

Samtidig bliver enspænderen Max Rockatansky (Tom Hardy) taget til fange af lederens håndlangere, der alle drømmer om en voldelig, ærefuld død for at nå frem til Valhalla. Men midt i vanviddet har den respekterede leder Imperator Furiosa (Charlize Theron) andre planer. Under en transport af benzin og vand gennem ødelandet stikker hun af med en lille gruppe kvinder.

Jagten tværs gennem ørkenen sættes ind, og den tilfangetagne Max bliver uforvarende en vigtig brik i det endelige opgør med Immortan Joe og hans psykopatiske følgesvende.

Mad Max: Fury Road på Netflix

Denne gang er Mel Gibson byttet ud med Tom Hardy i titelrollen, men instruktøren, George Miller, er stadig den samme, og her ligger filmens store gevinst. For 36 år siden fik han sit internationale gennembrud med den første film i serien, men siden den tredje film, Mad Max Beyond Thunderdome, har den australske instruktør koncentreret sig om succesfulde familiefilm som Babe (1995) og Happy Feet.

Nu er George Miller tilbage ved kultfilmen, der skabte hans karriere, med en film, der ikke nogle handlingsmæssige lighedspunkter med de tre foregående film, men som har tempo og dynamik til fælles med den højt respekterede og stærkt underholdende Mad Max 2.

6 stjernet film

Filmmagasinet EKKO gav filmen hele 6 stjerner og skrev: “Mad Max gør al fanfrygt til skamme: George Miller har ikke blot lavet en mesterlig reboot, men årets hidtil bedste genrefilm.”

Mad Max: Fury Road kom på Netflix den 6. april 2016.

Se traileren til Mad Max: Fury Road

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

6. sæson af Sons of Anarchy på Netflix

6. og næstsidste sæson af den populære amerikanske biker-serie Sons Of Anarchy (SOA) kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er endnu en gang tilbage hos Sons of Anarchy, alias SAMCRO, der er en motorcykel klub i den lille by Charming, i det nordlige Californien.

Her i 6. sæson presses Jax Teller (Charlie Hunnam) fra alle sider. Flere hemmeligheder afsløres og spændingen stiger hen mod den noget overraskende sæsonafslutning, som forandre alt for Jax og klubben.

Sons of Anarchy på Netflix

Sons of Anarchy er en af de mest populære serier på Netflix og en af de serier vi får flest henvendelser om her på redaktionen. Hvis du er til action og ikke har noget imod, at det bliver lidt voldeligt, er dette serien for dig.

Den danske blogger NanaMaria har lavet en fremragende anmeldelse af Sons of Anarchy, som hun i øvrigt giver 5 stjerner (ud af 6).

DROP VENTETIDEN OG KØB 7. OG SIDSTE SÆSON AF ‘SOA’ PÅ DVD ALLEREDE NU!

Der er lavet i alt 7 sæsoner af Sons of Anarchy og de første seks sæsoner ligger nu på Netflix. På den amerikanske udgave af Netflix kan du se sæson 7 af Sons of Anarchy

Serien blev oprindelig sendt på den amerikanske kabel tv-station FX, som har opnået sine højeste seertal med Sons of Anarchy i kanalens 20-årige historie.

6. sæson af Sons of Anarchy kom på Netflix den 26. februar 2015.

Se traileren til 6. sæson af Sons of Anarchy (SOA)

http://youtu.be/54DIS3qioo0

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

‘300: Rise of an Empire’ på Netflix

Der er dømt voldsomme kampscener i actionfilmen 300: Rise of an Empire fra 2013, der nu kan ses på Netflix Danmark.

Filmen 300: Rise of an Empire er fortalt i samme stil som forløberen 300 fra 2007, hvilket betyder at der er skruet helt op for den grafiske vold.

Handlingen foregår samtidig med og efter Kong Leonidas og hans 299 ekstremt veltrænede krigere sloges for Spartas ære i kultfilmen 300, hvor hele Grækenlands fremtid stod på spil på de omkringliggende have. Denne gang er actionscenerne rykket til en ny slagmark: Det åbne hav.

Den athenske general, Themistokles, der både er en erfaren kriger og en gudsbenådet strateg, forsøger at samle Grækenland mod den enorme angribende persiske hær, som er anført af den persiske konge Xerxes og den hævn- og blodtørstige hærførerinde, Artemisia, der er genereal for hele den persiske flåde.

Da filmen 300: Rise of an Empire kom i de danske biografer i 2013 var ikke anmeldere begejstrede. BT’s anmelder gav filmen 4 stjerner og skrev “Det her er ikke for sarte sjæle. Og selvom alt er optaget foran en greenscreen og resten er tilføjet med hjælp fra Hollywoods bedste computergenier og lydfolk, så er resultatet ligesom i etteren forbavsende effektivt og sindsygt underholdende.”

300: Rise of an Empire kom på Neflix den 14. januar 2015.

SE FLERE NETFLIX FILM NYHEDER HER

Se traileren til ‘300: Rise of an Empire’