Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

Tom Cruice i sci-fi filmen Edge of Tomorrow

Edge of Tomorrow på Netflix

Glæd dig til at se en Tom Cruise i absolut topform i sci-fi filmen Edge of Tomorrow fra 2014, der nu kan ses på Netflix.

Filmen foregår i en ikke alt for fjern fremtid, hvor uovervindelige aliens indleder et ubønhørligt angreb på Jorden. Major William Cage (Tom Cruise) har ikke specielt mange krigserfaringer, men sendes ud på en mission for at forsvare Jorden. Han ender dog i et bagholdsangreb og efter blot få minutter i kamp dør han.

Af uforklarlige årsager vågner han dog op igen til den samme dag og kastes derfor ud i kampen igen mod de farlige rumvæsner, for blot at blive dræbt endnu engang. Hvorpå han igen vågner op til den samme dag. William Cage er med andre ord havnet i et tidsloop, hvor han gennemlever den samme brutale kamp om og om igen. Med hjælp fra soldaten Rita Vrataskis (Emily Blunt) bliver han dog bedre og bedre for hver kamp, hvilket rykker dem tættere på sejr.

Edge of Tomorrow har med andre en del tilfælles med filmen Groundhog Day (En ny dag truer) fra 1993, hvor det var Bill Murray, der gennemlevede den samme dag om og om igen. Her 20 år senere er der blot tilsat flotte kampscener og en masse action, samt Tom Cruise og Emily Blunt, der er fantastiske sammen. Filmholdet beskriver selv filmen som en blanding mellem Groundhog Day og Starship Troopers fra 1997.

SE ALLE NETFLIX FILMNYHEDERNE HER

5 stjerner til Edge of Tomorrow 

De danske anmeldere var ganske begejstrede for Edge of Tomorrow og både BT og Filmmagasinet Ekko gav filmen 5 stjerner. Sidstnævnte skrev: “… en aldeles velkomponeret sommerblockbuster, opfindsomt og legesygt fortalt med både humor, patos og sitrende suspense.”

Edge of Tomorrow kom på Netflix den 20. april 2015.

Se traileren til Edge of Tomorrow

 

 

Kategorier
FILM

Tommy Lee Jones i The Hunted fra 2003

Den amerikanske actionfilm The Hunted fra 2003 kan ses på Netflix.

L.T. Bonham (Tommy Lee Jones) er en af USA’s bedste ‘sporhunde’ og mester i overlevelse. Han jager sammen med FBI-agenten Abby Durrel (Connie Nielsen) elitesoldaten Aaron Hallam (Benicio del Toro), som er toptrænet til at dræbe.

Efter flere års tjeneste i Kosovo og en række voldsomme krigsoplevelser knækker filmen for Aaron og han flygter fra Specialstyrkerne, Han indleder sin egen enmandskrig i skovene i det nordvestlige USA. Flere jægere og skovbetjente må lade livet.

Berlingske gav den 3 stjerner og skrev “… en konkret og kontant spændingsfilm…” men flere andre danske anmeldere var knap så begejstrede.

The Hunted kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til The Hunted

 

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Marvel’s Thor fra 2011 på Netflix

Superheltefilmen Thor fra 2011 kan nu ses på Netflix

Her bliver titelpersonen Thor (Chris Hemsworth) smidt på Asgårds port af sin mægtige far Odin (Anthony Hopkins).

Thor er en stærk men arrogant kriger, hvis tankeløse handlinger har genstartet en ældgammel krig, og som følge deraf forvises Thor til Jorden, hvor han nødtvunget må leve sammen med menneskene. Her forelsker Thor sig i forskeren Jane Foster (Natalie Portman), men han må snart sande, at truslen fra hans halv-bror Loki (Tom Hiddleston) følger med hans nye liv, og da mørke styrker invaderer Jorden, må han tage kampen op og vise sit værd.

Selvom Thor stammer fra den nordiske mytologi, så bygger filmen på Marvels superhelten Thor og er dermed meget langt fra en korrekt gengivelse af, hvad han lavede i den oldnordiske mytologi.

Thor fik en flot modtagelse i USA og England, hvor anmelderne kaldte filmen sjov og underholdende, mens de danske anmeldere var mere lunkne. BT gav filmen hele 5 stjerner og skrev: “….masser af action, drama og ikke så lidt uventet humor kan den blive svær at overgå.” mens kollegerne hos Berlingske kun gav den 2 stjerner og kaldte samme film for dum, kulørt og larmende.

Thor kom på Netflix den 2. april 2015, så nu har du selv chancen for at se, hvad de danske anmeldere var så uenige om. Hvis du falder for filmen kan du gå direkte over til efterfølgeren Thor 2, som også ligger på Netflix.

Se traileren til Thor

Kategorier
NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Marvels Daredevil på Netflix

Marvels Daredevil på Netflix

Det vælter frem med Netflix Originals serier og i dag får endnu en ny serie premiere på streamingtjenesten. Det er serien Marvels Daredevil, der er blevet til i et samarbejde mellem Netflix og Marvels.

Serien Daredevil følger advokaten Matt Murdocks (Charlie Cox) liv og rejse. Som lille mistede han synet i en tragisk ulykke, men til gengæld blev hans andre sanser forstærket. Nu har han kontor i Hell’s Kitchen, hans gamle kvarter i New York, og kæmper mod uretfærdighed som anset advokat om dagen og som den maskerede helt, Daredevil om natten.

Netop figuren Daredevil er en af de mere komplekse superhelte i Marvel universet og figuren er aldrig rigtig blevet populær på samme niveau som mange af de andre Marvel superhelte. Men med denne nye serie håber Marvels at kunne puste nyt liv i figuren med den fantastiske historie.

Den blinde advokat Matt Murdocks (Charlie Cox). Billede fra Marvel.com
Den blinde advokat Matt Murdocks (Charlie Cox). Billede fra Marvel.com

Udover Charlie Cox medvirker også Rosario Dawson, der spiller sygeplejersken Claire og Vincent D’Onofrio, der ses som superskurken Kingpin / Wilson Fisk. Desuden medvirker Deborah Ann Woll og Elden Henson også i Marvels Daredevil.

Daredevil den første ud af fire

Aftalen mellem Netflix og Marvels betyder at der udover Daredevil, også kommer serier om Marvel superheltene Jessica Jones, Iron Fist og Luke Cage på Netflix.

Første sæson af Marvels Daredevil kom på Netflix den 10. april 2015, hvor alle 13 afsnit vil kunne ses.

Se traileren til Marvels Daredevil

 

Kategorier
NETFLIX SERIER SERIER

Seriepremiere: The Blacklist på Netflix

The Blacklist – succesen fra USA

En af USA’s mest sete tv-serier, The Blacklist kan nu ses på Netflix.

Dette er serien om den tidligere flådeofficier, Raymond Reddington (James Spader), der vender familie og karriere ryggen for at blive rådgiver for internationale terrorister og forbrydere under navnet ’The Concierge of Crime’, hvilket gør ham til en af verdens mest eftersøgte forbrydere.

En dag dukker ‘Red’ pludselig op til overfladen igen og melder sig selv til CIA. Han tilbyder at sladre om alle dem, han har arbejdet sammen med – alle dem der står på hans ‘blacklist’. Hans eneste betingelse er, at han kun vil tale med den nyslået CIA-agent, profileringseksperten Elizabeth “Liz” Keen ( Megan Boone), der har første dag på jobbet. Spørgsmålet er om Reddington kender  Liz i forvejen?

The Blacklist på Netflix

Glæd dig til en vanvittig spændende serie, med en James Spader i absolut storform. Han er intet mindre end perfekt i rollen som Raymond Reddington.

Opdateret den 16. januar 2016: Nu ligger også The Blacklist sæson 2 på Netflix, men hos ViaPlay er man lidt længere fremme og lige nu kan du også se sæson 3.

Se The Blacklist sæson 3 på ViaPlay. Nye afsnit hver fredag! Prøv ViaPlay gratis i 30 dage!

1. sæson af The Blacklist kom på Netflix den 7. april 2015.

Se traileren til The Blacklist

https://youtu.be/-WYdUaK54fU

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Marvel’s: Thor: The Dark World nu på Netflix

Den amerikanske eventyrfilm fra 2013 Thor: The Dark World er nu på Netflix.

Dette er efterfølgeren til Marvels ‘Thor’ fra 2011 og denne gang er hele universets eksistens er i fare.

Thor (Chris Hemsworth) kæmper for at genoprette orden i kosmos. Han genforenes med Jane Foster (Natalie Portman) og tvinges til at danne en alliance med sin forræderiske bror Loke (Tom Hiddleston) for at bekæmpe en fjende, som selv Odin (Anthony Hopkins) og Asgaard ikke kan klare. Et gammelt opgør anført af den hævngerrige Malekith (Christopher Eccleston) genopstår nemlig for at kaste hele niverset tilbage i mørket.

Thor: The Dark World er den tredje film med Marvels tegneseriehelt Thor på bare tre år. Den første film ‘Thor’ kom i 2011 og året efter slog han sig sammen med Iron Man, Hulk og Captain America i filmen The Avengers fra 2012. Handlingen i Thor: The Dark World er en fortsættelse af historien i The Avengers.

BT gav filmen 4 stjerner, da den kom i de danske biografer i 2013 og skrev “Thor er solidt håndværk, der aldrig bliver rutine.” Flere af de danske anmeldere var dog knap så begejstrede, men for fans af Marvel superheltene, er dette en fantastisk film.

Thor: The Dark World kom på Netflix 7. april 2015.

Se traileren til ‘Thor: The Dark World’

 

 

Kategorier
FOR BØRN

Marvel’s Iron Man & Hulk: Heroes United

Marvel’s Iron Man & Hulk: Heroes United

Så er der superhelte action for familiens yngste, når Marvel’s Iron Man & Hulk: Heroes United fra 2013 slipper universets sejeste helte løs i det banebrydende CG-animeret actioneventyr.

Marvel skaber igen filmhistorie med universets mest uventede team! Hulks pulveriserende råstyrke og Tony Starks højteknologiske hjernemasse slår sig for første gang sammen for at bekæmpe den ultimative fjende.

Da “Zzzax,” et tilsyneladende usårligt, energifortærende monster, truer med at ødelægge planeten, er Marvels mest usandsynlige Avenger-par menneskets eneste håb. Hver for sig kan ingen af dem slå den mægtige magt Zzzax. Tilsammen har de måske en chance – hvis de kan finde en måde at arbejde sammen på uden at slå hinanden ihjel, inden tiden løber ud!

Marvel’s Iron Man & Hulk: Heroes United på Netflix

Der er tale om et hæsblæsende action-eventyr på 1 time og 12 minutter – naturligvis med dansk tale. Den version, der ligger på Netflix er tilladt til børn over 7 år.

Marvel’s Iron Man & Hulk: Heroes United kom på Netflix den 3. april 2015.

Se traileren til Marvel’s Iron Man & Hulk: Heroes United (Engelsk tale)

Kategorier
NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

White Collar – sæson 5 – nu på Netflix

5. sæson af den populære krimi-serie White Collar kan nu streames på Netflix.

Også her i femte sæson fortsætter den tidligere storsvindler Neal Caffrey (Matthew Bomer) og FBI-agenten Peter Burke (Tim DeKay) deres utraditionelle samarbejde, hvor de på snedig vis jagter forbrydere.

White Collar er fyldt med overraskende twists, interessante karakterer og fascinerende spænding. På rollelisten finder du blandt andre Tiffani Thiessen kendt fra 90210 og Marsha Thomason kendt fra LOST.

White Collar på Netflix

Det var oprindeligt meningen, at 5. sæson skulle indeholde 16 afsnit ligesom de foregående sæsoner, men det blev senere ændret til 13, hvilket muligvis skyldes, at serien blev stoppet efter den 6. sæson, som blot indeholder seks afsnit. White Collar sluttede på amerikansk tv med udgangen af december 2014.

5. sæson af White Collar kom på Netflix den 9. marts 2015, hvor også de fire første sæsoner ligger.

Se traileren til White Collar sæson 5

http://youtu.be/P0Ia2hEZfCw

 

Kategorier
BREAKING FILM

Stjernespækket drama ‘The Air I Breathe’ på Netflix

Den amerikanske-koreanske instruktør, Jieho Lees’ debutfilm The Air I Breathe fra 2007 kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen er baseret på et gammelt kinesisk ordsprog, hvor det fortælles, at vi alle skal opleve hver af fire følelsesmæssige hjørnesten: Lykke, Sorg, Nydelse og Kærlighed for at være et helt menneske. Hvert af disse elementer har sin egen historie i filmen:

  • I Glæde sætter en forretningsmand (Forest Whitaker) hele sin lykke ind på et hestevæddeløb.
  • I Sorg møder vi en stor sangerinde (Sarah Michelle Gellar), der bliver offer for kriminalitet.
  • I Nydelse kan et bandemedlem (Bredan Fraser) se ind i fremtiden.
  • I Kærlighed må en læge (Kevin Bacon) redde sit livs kærlighed.

De fire historier flettes sammen af gangsteren Fingers (Andy Garcia).

Berlingske Tidende gav filmen 4 stjerner og skrev “…med en udpræget sans for ironisk finesse og vilje til at dreje temaerne skævt er The Air I Breathe en film, der fortjener at blive set.”

The Air I Breathe kom på Netflix den 6. marts 2015.

Se traileren til The Air I Breathe

http://youtu.be/w8JGh5z9IDk

Kategorier
BREAKING FILM

Lie Kaas og Coster-Waldau i ‘Ved Verdens Ende’

Den danske action komedie Ved Verdens Ende af Tomas Villum Jensen kan nu ses på Netflix.

Under optagelserne til et engelsk naturprogram i den indonesiske regnskov opdager et engelsk tv-hold enspeciel hvid blomst. Da de skal til at undersøge den bliver de alle skudt og dræbt af den danske eneboer Severin Geertsen (Nikolaj Coster-Waldau). Over for de indonesiske myndigheder påstår han, at han er 129 år gammel og at det er den specielle blomst, der holder ham ung.

Det bliver nu op til kriminalpsykiateren Adrian (Nikolaj Lie Kaas) at mentalundersøge den dødsdømte Severin og han sendes til Indonesien sammen med sin sekretær Beate (Birgitte Hjort Sørensen). Blot 12 timer efter deres ankomst er trekløveret på flugt fra både den indonesiske hær og en amerikansk storgangster, der alle vil have fingrene i blomsten, der kan give evigt liv.

De danske anmeldere var noget delte da Ved Verdens Ende kom i biograferne i 2009. Ekstra Bladet gav kun filmen 2 stjerner og skrev “…er så plat og anstrengende, at den heller ikke fungerer som komedie. Ligesom action-scenerne ofte har et let dilettantisk skær.” I den anden ende af skalaen gav BT filmen 5 stjerner og skrev “Hold da helt kæft. En herlig film!”

Ved Verdens Ende kom på Netflix den 6. marts 2015.

Se traileren til ‘Ved Verdens Ende’