Kategorier
BREAKING FILM

The Raid: Retaliation på Netflix

Den indonesisk actionfilm The Raid: Retaliation fra 2014, der er blevet udråbt til en af de bedste actionfilm nogensinde, er nu på Netflix

Efter at have kæmpet sig vej ud af en bygning fyldt med gangstere troede betjenten Rama (Iko Uwais) at hans problemer var overstået en gang for alle, og at han kunne genoptage sit normalt liv.

Men han kunne ikke have tage mere fejl… Ramas modstandere i den skæbnesvangre bygning var intet mere end små fisk, der svømmer i en dam med meget større fisk – større end han nogensinde havde troet muligt.

Og hans triumf over disse små fisk, har tiltrukket sig opmærksomhed fra rovdyr længere oppe i fødekæden. Da hans familie er i fare, har Rama kun ét valg for at beskytte sin lille søn og kone: Han må gå undercover for at infiltrere den kriminelle underverden og kæmpe sig vej op i hierarkiet af konkurrerende kræfter, indtil det fører ham til de korrupte politikere og politibetjente, der trækker i trådene.

The Raid: Retaliation på Netflix

Det er igen instruktøren Gareth Evans, der står bag The Raid 2: Retaliation, som overgår den fantastiske første film fra 2011, The Raid: Redemption og har begejstret anmeldere og publikum med kampscener i verdensklasse. Desværre kom ingen af filmene op i de danske biografer.

CinemaZone gav The Raid: Retaliation 5 stjerner og skrev: “The Raid: Retaliation er en helt igennem fremragende actionfilm, der holder pusten oppe i samtlige 150 minutter.”

The Guardians anmelder Peter Bradshaw gav filmen topkarakter og skrev filmen som “en kranieknusende voldelig, ubønhørligt intens og ganske enkelt fænomenal kampsportsfilm”

The Raid: Retaliation kom på Netflix den 1. september 2015.

Se traileren til The Raid: Retaliation

https://youtu.be/Lpb6JHqlXhA

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Pingvinerne fra Madagascar på Netflix

DreamWorks forrygende animationsfilm Pingvinerne fra Madagascar fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om spionerne Skipper, Rekrut, Rico og Kowalski. Godt nok er de pingviner, men de er fuldt ud på højde med en vis hr. Bond, når det kommer til agentarbejde.

Normalt klarer fuglene enhver opgave med effektivitet, opfindsomhed og ulastelig stil. Men nu står de over for den onde Dr. Octavius Brine, som har en gemen plan om at ødelægge verden, som vi kender den.

Derfor slår Skipper og Co. sig sammen med Nordenvinden, en undergrundsorganisation under ledelse af den mest hemmelige af alle agenter. Pingvinerne og deres nye venner må nu samle alle kræfterne i kampen mod Dr. Brine for at redde verden.

Pingvinerne fra Madagascar er skabt folkene bag kæmpesuccesen Madagascar. Det er et vanvittigt sjovt globetrotter-eventyr, som hele familien vil elske!

Pingvinerne fra Madagascar på Netflix

Berlingske gav Pingvinerne fra Madagascar 4 stjerner og skrev: “Det er langt hen ad vejen rigtigt sjovt. Vi bombarderes med den ene skøre idé efter den anden, og tempoet er højt.”

Pingvinerne fra Madagascar kom på Netflix den 27. august 2015, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Pingvinerne fra Madagascar

Kategorier
BREAKING FILM

I, Frankenstein med Aaron Eckhart på Netflix

Den amerikanske fantasy film I, Frankenstein fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Med udgangspunkt i den klassiske Frankenstein historie, kombineret med et Underworld-lignende univers kaster I, Frankenstein sig ud i en episk kamp mellem det gode og det onde, fuld af dæmoner, magi og mystik.

Dr. Victor Frankenstein dør, og en skabning begraver ham på kirkegården. Dr. Frankensteins skabning Adam (Aaron Eckhart) tror han kan få lov til at leve i ro og fred, men pludselig bliver han hevet ind i kampen mellem dæmoner, anført af Naberius (Bill Nighy) og gargoiler, med Leonore (Miranda Otto) i spidsen. Begge er interesseret i at kontrollere hemmeligheden bag Adams eksistens.

Adam indser, at han med sin udødelighed, her nøglen til menneskenes skæbne. Nu skal Adam hurtigt vælge side i kampen mellem det gode og det onde.Det bliver en gigantisk kamp, med masser af ild og død.

I, Frankenstein skulle have været i de danske biografer, men filmen floppede i USA og indtjente kun lidt over 8 millioner dollars i åbningsweekenden. Derfor kom den aldrig i de danske biografer, men blev sendt direkte DVD.

Det vil også være synd at sige, at anmelderne i USA og andre steder i verden har været specielt begejstret for filmen, der er blevet haglet ned.

I, Frankenstein kom på Netflix den 1. august 2015.

Se traileren til I, Frankenstein

Kategorier
FOR BØRN

Bionicle 3 – Et Net Af Skygger på Netflix

Der er action på programmet for familiens større børn i LEGO-filmen Bionicle 3 – Et Net Af Skygger, der nu kan ses på Netflix

De legendariske Bionicle-helte er fanget i et net af løgne, intriger og forræderi. Flere hemmeligheder fra Bionicle-verdenens dyb vil blive afsløret og Toaerne står ansigt til ansigt med nye ondsindede skurke i den mest actionfyldte Bionicle-film indtil nu.

De seks Toa-helte skal ud på en sidste opgave, inden de kan bygge deres nye hjem på øen Mata Nui. Derfor vender de tilbage til Metru Nui, og finder deres smukke by indhyldet i mørke skyer og invaderet af ondskabsfulde, netvævende edderkoppeskabninger – Visorak! På en eller anden mystisk måde forvandles heltene til nogle mærkelige monsterlignende Toaer, kendte som Toa Hordika. De indser at missionen med at redde den Matoran, som holdes fanget af mørkets kræfter, vil blive alt andet end enkel. Giftige modstandere, hårde prøvelser og store sejre, er altsammen med i dette nye eventyr!

Find ud af hvorfor fremtidige Matoran-generationer hylder disse Toaer som de største helte gennem tiderne!

Bionicle 3 – Et Net Af Skygger kom på Netflix den 1. august 2015, hvor den kan ses med dansk tale.

Se traileren til Bionicle 3 – Et Net Af Skygger (engelsk version)

 

Kategorier
BREAKING FILM USA

The Hunger Games 3: Mockingjay – Del 1 på Netflix

The Hunger Games 3: Mockingjay – Del 1 fra 2014 kan nu ses på Netflix Brasilien, Mexico og Argentina.

Har du et Netflix abonnement, er det super nemt at skifte Netflix region, så du også kan komme til at se The Hunger Games 3: Mockingjay – Del 1. Se vores trin-for-trin guide HER.

Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) har været igennem to Dødsspil og overlevet. Sidste runde endte med, at hun blev reddet af modstandsbevægelsen, der holder til i det ellers formodet ødelagte Distrikt 13.

Under kommando af oprørernes præsident Coin (Julianne Moore) og rådgivet af sine trofaste venner, kaster Katniss sig ud i en desperat kamp for at redde Peeta (Josh Hutcherson) og det borgerkrigshærgede Panem, hvis borgere nu ser hende som symbol på deres frihedskamp mod Capitols diktatoriske præsident Snow (Donald Sutherland). Problemet er bare, at Snow hele tiden synes at være et skridt foran i det endelige opgør mellem de undertrykte og de undertrykkende.

Mockingjay er titlen på den sidste bog i Suzanne Collins’ bogserie, som er blevet delt i to film.

The Hunger Games 3: Mockingjay på Netflix

De danske anmeldere uddelte mange stjerner til The Hunger Games 3: Mockingjay – Del 1. Politiken gav filmen 5 stjerner og anmelderen Kim Skotte skrev: ”…en højst usædvanlig kraftfuld og begavet omgang ungdomsunderholdning. Når ‘The Hunger Games: Mockingjay – del 1’ er så medrivende, skyldes det i høj grad den ekstravagante satsning på kvalitetsskuespillere.”

Blandt kvalitetsskuespillerne er Julianne Moore, Woody Harrelson, Donald Sutherland, Elizabeth Banks samt den nu afdøde Philip Seymour Hoffman, der døde under optagelserne til filmen.

The Hunger Games 3: Mockingjay – Del 1 kom på Netflix Brasilien, Mexico og Argentina den 22. maj 2015.

LÆS OGSÅ: Så let kan du skifte Netflix-region!

Se traileren til The Hunger Games: Mockingjay – Del 1

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Seriepremiere: The 100 nu på Netflix

Den amerikanske sci-fi serie The 100 (The Hundred) fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

The 100 (The Hundred) foregår 97 år efter en altødelæggende atomkrig på Jorden, der har udslettet alt liv på planeten. De eneste tilbageværende mennesker, var dem som befandt sig på 12 rumstationer, der var i kredsløb om Jorden, mens krigens stod på. Ny har beboerne i rumstationerne sluttet sig sammen til en kæmpe rumstation, der har fået navnet ‘The Ark’.

Desværre er ressourcerne ved at slippe op på ‘The Ark’ og derfor vælger man at ‘ofre’ 100 unge kriminelle, som her tre generationer efter Jorden blev ødelagt, skal sendes til den planet de kun har hørt omtalt, for at finde ud af, om Jorden igen er beboelig.

Ingen af de unge har nogensinde været på Jorden før og nu udspiller der sig et drama på liv og død, for Jorden viser sig ikke at være helt så ubeboet, som de havde regnet med.

The 100 (The Hundred) på Netflix

Det er folkene bag serien som Vampire Diries og Gossip Girl, der også står bag The 100 (The Hundred). Indtil videre er der lavet 2 sæsoner og til efteråret forventes 3. sæson at få premiere på den amerikanske tv-kanal CW. I Danmark har Kanal 5 vist serien.  The 100 (The Hundred) har været nomineret til en Primetime Emmy-awards.

1. sæson af The 100 (The Hundred) kom på Netflix den 25. maj 2015.

Se traileren til The 100 (The Hundred)

https://youtu.be/buVWdktiO2A

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

Captain America: The First Avenger fra 2011

Der er for alvor kommet gang i Marvel-superhelte filmene på Netflix og Captain America: The First Avenger fra 2011 er nyeste skud på stammen.

I Captain America: The First Avenger møder vi den unge amerikaner Steve Rogers (Chris Evans), der så gerne vil til Europa for at kæmpe mod nazisterne under 2. Verdenskrig. Han lider dog af astma og er uegnet til det amerikanske militær.

Den unge splejsede mand må derfor mod sin vilje droppe kampen mod nazisterne, men håbet melder sig i form af et tophemmeligt forskningsprogram, der forvandler Steve Rogers til supersoldaten Captain America, udstyret med et særdeles effektivt skjold. Den onde Red Skull (Hugo Weaving) lurer dog i horisonten, og han bliver Captain Americas dødsfjende.

Berlingske gav filmen 5 stjerner, da den fik premiere i de danske biografer i 2012. Anmelderen Kristian Lindberg skrev: “Captain Americas ingredienser kan nydes på flere niveauer, og får vist, at den selv er bevidst om den underliggende übermensch-mentalitet, der altid har været en mørk del af superheltefantasien.”

Dette er historien om Captain America, der er en af de mest populære Marvels figurer nogensinde – i hvertfald i hjemlandet USA. Han er opfundet af den legendariske tegner Jack Kirby og første nummer af tegneserien udkom i 1941, hvilket var 8 måneder før angrebet på Pearl Harbour. På forsiden knock-outer Captain America den tyske diktator Adolf Hitler og tegneserien solgte en million eksemplarer.

Captain America: The First Avenger kom på Netflix den 6. maj 2015.

Se traileren til Captain America: The First Avenger

Kategorier
FILM

The Core med Hilary Swank og Aaron Eckhart

Den amerikanske katastrofefilm, The Core fra 2003 kan nu ses på Netflix.

Geofysikeren Dr. Josh Keyes (Aaron Eckhart) har gjort en frygtelig opdagelse: Jordens kerne er holdt op med at rotere. Planetens magnetfelter er ved at forsvinde, og i løbet af måneder vil Jorden blive ødelagt. Der er kun ét håb: At sende Keyes og et hold af fremtrædende videnskabsfolk til Jordens indre i et underjordisk fartøj.

Mens menneskehedens skæbne hænger i det uvisse, skal videnskabsfolkene og fartøjets besætning gøre det utænkelige – sprænge en atombombe for at sætte Jordens kerne i rotation igen.

I The Core ses også Oscar-vinderen Hilary Swank, som Beck, der fører an i denne hårejsende film.

Størstedelen af de danske anmeldere lagde ikke fingrene imellem da de skulle uddele stjerner. For de fleste vedkommende blev det blot til en enkelt stjerne, ledsaget af ord som ‘ævl’ og ‘dårlig smag i munden’. Ekstra Bladet gav dog filmen 3 stjerner og skrev: “Det er det rene vrøvl, men uskyldigt og ganske underholdende.”

The Core kom på Netflix den 24. april 2015.

Se traileren til The Core

 

Kategorier
FILM

Sum Of All Fears med Ben Affleck og Morgan Freeman

Den amerikanske thriller, Sum Of All Fears fra 2002 kan nu ses på Netflix.

Da den russiske præsident dør og bliver efterfulgt af en kryptisk ny præsident. Det øger spændingerne mellem Øst og Vest. Jack Ryan (Ben Affleck), en ung CIA analytiker, kommer på sagen da han har skrevet en afhandling om den nye russiske præsident.

Samtidig har europæiske nazi-terrorister har fået fingrene i en atombombe og planlægger at anvende den under Super Bowl-finalen i USA. Terroristerne forsøger, at få det til at ligne et russisk angreb i håb om at genoplive den kolde krig.

Glæd dig til at se Ben Affleck og Morgan Freeman i denne ganske underholdende film. Sum Of All Fears er den 4. film om figuren Jack Ryan, der er baseret på Tom Clancys romaner.

BT gav Sum Of All Fears 4 stjerner og skrev: “Selv om vi har set mange af ingredienserne før, så kan fans af genren godt lægge én ekstra stjerne oveni. Fordi Hollywoods velsmurte underholdningsmaskine sjældent har været brugt så tålmodigt og effektivt.

Sum Of All Fears kom på Netflix Danmark den 26. april 2015.

Se traileren til Sum Of All Fears

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Red – stjernespækket actionbrag på Netflix

De store Hollywood-stjerner står nærmest i kø i den amerikanske actionthriller Red fra 2010, der nu kan streames på Netflix.

I Red jages den aldrende CIA-agent, Frank Moses (Bruce Willis) af et sydafrikansk team af lejemordere, der angriber ham i hans eget hjem. For at finde ud af hvem der vil slå ham ihjel, beslutter Frank sig for at samle tidligere hold af tophemmelige  CIA-agenter: Joe (Morgen Freeman), Marvin (John Malkovich) og Victoria (Helen Mirren).

De var alle engang CIAs bedste og mest betroede agenter, men er nu  er oppe i årene med en gennemsnitsalder på over 50 år og dermed sent på pension.

De tidligere kolleger tvinges ud på en næsten umulig opgave og deres eneste chance for at komme til bunds i sagen, er ved at bryde ind i CIA’s arkiver.

Det er instruktøren Robert Schwentke, der står bag dette actionbrag af en film, som bygger på tegneserien af samme navn.

SE ALLE NETFLIX FILMNYHEDERNE HER

BT gav filmen 5 stjerner og anmelderen, Henning Høeg skrev:“(Red)…er nemlig én af den sjældne slags film, der fra begyndelsen griber dig i kraven og ikke giver slip, før rulleteksterne dukker op.”

Red kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til Red