Kategorier
BREAKING FILM

I, Frankenstein med Aaron Eckhart på Netflix

Den amerikanske fantasy film I, Frankenstein fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Med udgangspunkt i den klassiske Frankenstein historie, kombineret med et Underworld-lignende univers kaster I, Frankenstein sig ud i en episk kamp mellem det gode og det onde, fuld af dæmoner, magi og mystik.

Dr. Victor Frankenstein dør, og en skabning begraver ham på kirkegården. Dr. Frankensteins skabning Adam (Aaron Eckhart) tror han kan få lov til at leve i ro og fred, men pludselig bliver han hevet ind i kampen mellem dæmoner, anført af Naberius (Bill Nighy) og gargoiler, med Leonore (Miranda Otto) i spidsen. Begge er interesseret i at kontrollere hemmeligheden bag Adams eksistens.

Adam indser, at han med sin udødelighed, her nøglen til menneskenes skæbne. Nu skal Adam hurtigt vælge side i kampen mellem det gode og det onde.Det bliver en gigantisk kamp, med masser af ild og død.

I, Frankenstein skulle have været i de danske biografer, men filmen floppede i USA og indtjente kun lidt over 8 millioner dollars i åbningsweekenden. Derfor kom den aldrig i de danske biografer, men blev sendt direkte DVD.

Det vil også være synd at sige, at anmelderne i USA og andre steder i verden har været specielt begejstret for filmen, der er blevet haglet ned.

I, Frankenstein kom på Netflix den 1. august 2015.

Se traileren til I, Frankenstein

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.