Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Disneyfilmen Klokkeblomst og Piratfeen fra 2014

Det mest spændende Disney fe-eventyr nogensinde, Klokkeblomst og Piratfeen fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Klokkeblomst og Piratfeen handler om den nysgerrige støvvogterfe Zarina, der bliver påvirket af Drømmehavens sjældne blå tryllestøv og flyver væk for at slå sig sammen med piraterne fra Dødningeklippen.

Klokkeblomst og hendes fe-venner må derfor kaste sig ud i et sværdkæmpende eventyr for at gøre Zarina normal igen og få støvet tilbage. Opgaven er ikke nem, og snart er de små feer blevet forbandet. Og som om det ikke var nok, møder de også modstand i den unge skibsdreng James, der senere vil blive kendt som selveste Kaptajn Klo.

Men midt i jagten på Zarina, vendes der op og ned på Klokkeblomsts verden. Hun og vennerne opdager, at der er blevet byttet om på deres evner, og at de pludselig har travlt, hvis de skal nå at få fat i det blå festøv og komme hjem i tide til at redde Drømmehaven.

Klokkeblomst og Piratfeen er en helt ny familiefilm fuld af sjov, hjertevarme og masser af spænding. Instrueret af Peggy Holmes.

Klokkeblomst og Piratfeen på Netflix

De danske anmeldere gav filmen middelgode anmeldelser. BT’s anmelder Henning Høeg gav den 3 stjerner og skrev: “sød, sjov og charmerende.”

Klokkeblomst og Piratfeen kom på Netflix den 1. august 2104 og filmen kan naturligvis ses med danske tale.

Se traileren til Klokkeblomst og Piratfeen

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.