Kategorier
BREAKING FILM

Batman v Superman: Dawn of Justice på Netflix

Der er dømt superhelte-action for alle pengene når to af de helt store superhelte møder hinanden i Batman v Superman: Dawn of Justice fra 2016, der nu kan ses på Netflix.

Vi befinder os, efter storbyen Metropolis blev lagt i ruiner af mægtige skabninger fra rummet.

Godt nok sejrede den retfærdige Superman (Henry Cavill) , men nu stilles der spørgsmålstegn ved hans guddommelige kræfter og den manglende regeringskontrol. Ud af skyggen træder den selvtægtende beskytter af de svageste, Batman (Ben Affleck), der har sine egne motiver for at gå i kamp mod den overlegne Superman.

Pludselig står to af retfærdighedens sværvægtere ansigt til ansigt i den længe ventede styrkeprøve.

Filmen er instrueret af Zack Snyder. Den er baseret på DC Comics’ tegneserier og er inspireret af Frank Millers The Dark Knight Returns.

Batman v Superman: Dawn of Justice på Netflix

Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “Det meste af tiden fungerer de først og fremmest som brikker i det større spil, der handler om at destruere, sprænge ting i luften og køre ting og mennesker i smadder Zack Snyder-style. Lad dét være en anbefaling eller en advarsel, alt efter præferencer.”

Batman v Superman: Dawn of Justice kom på Netflix den 8. februar 2017.

Se traileren til Batman v Superman: Dawn of Justice

Kategorier
BREAKING FILM

Forces of Nature med Ben Affleck og Sandra Bullock

Den romantiske komedie fra 1999, Forces of Nature kan nu ses på Netflix.

Ben (Ben Affleck) har to dage til at komme fra New York til Savannah, hvor han skal giftes.

Alt går som det skal, lige indtil hans fly skrider af landingsbanen, og han uforvarende redder sin sidekammerats liv. Sidekammeraten Sarah (Sandra Bullock) bliver Bens følgesvend i hans livs to længste dage.

Da skæbnen gentager sig selv i en række ulykker, der involverer en udlejningsbil, et tog og en bus, begynder Ben at overveje, om der er nogen, der prøver at give ham et vink med en vognstang. Undervejs sker det uundgåelige, at Ben langsomt begynder at falde for Sarah.

Filmen er instrueret af Bronwen Hughes.

Forces of Nature kom på Netflix den 27. juli 2016.

Se traileren til Forces of Nature

 

Kategorier
FILM

Sum Of All Fears med Ben Affleck og Morgan Freeman

Den amerikanske thriller, Sum Of All Fears fra 2002 kan nu ses på Netflix.

Da den russiske præsident dør og bliver efterfulgt af en kryptisk ny præsident. Det øger spændingerne mellem Øst og Vest. Jack Ryan (Ben Affleck), en ung CIA analytiker, kommer på sagen da han har skrevet en afhandling om den nye russiske præsident.

Samtidig har europæiske nazi-terrorister har fået fingrene i en atombombe og planlægger at anvende den under Super Bowl-finalen i USA. Terroristerne forsøger, at få det til at ligne et russisk angreb i håb om at genoplive den kolde krig.

Glæd dig til at se Ben Affleck og Morgan Freeman i denne ganske underholdende film. Sum Of All Fears er den 4. film om figuren Jack Ryan, der er baseret på Tom Clancys romaner.

BT gav Sum Of All Fears 4 stjerner og skrev: “Selv om vi har set mange af ingredienserne før, så kan fans af genren godt lægge én ekstra stjerne oveni. Fordi Hollywoods velsmurte underholdningsmaskine sjældent har været brugt så tålmodigt og effektivt.

Sum Of All Fears kom på Netflix Danmark den 26. april 2015.

Se traileren til Sum Of All Fears

Kategorier
FILM

Man About Town med Ben Affleck

Den amerikanske komedie, Man About Town fra 2006 kan nu ses på Netflix.

Man About Town handler om Jack Giamore (Ben Affleck), der er en succesfuld talentagent i Hollywood og indbegrebet af den amerikanske drøm. Han liv kører i den grad på skinner med en smuk kone (Rebecca Romijn), hurtige biler og masser af penge. Men fra den ene dag til den anden vendes hans liv på hovedet, da han opdager at hans kone er ham utro og samtidig mister sin dagbog, der er fyldt med hemmeligt Hollywood-sladder om de kendte.

Man About Town kom ikke i de danske biografer, men røg direkte på DVD. Det er dog en ganske god film, der har sine underholdende øjeblikke. Det er bestemt ikke en film, der vinder de store priser, men Ben Affleck er faktisk rigtig sjov i denne film og manuskriptet er velskrevet.

SE LISTEN OVER ALLE FILMNYHEDERNE PÅ NETFLIX

Man About Town kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til Man About Town