Kategorier
BREAKING FILM USA

The Hunger Games 3: Mockingjay – Del 1 på Netflix

The Hunger Games 3: Mockingjay – Del 1 fra 2014 kan nu ses på Netflix Brasilien, Mexico og Argentina.

Har du et Netflix abonnement, er det super nemt at skifte Netflix region, så du også kan komme til at se The Hunger Games 3: Mockingjay – Del 1. Se vores trin-for-trin guide HER.

Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) har været igennem to Dødsspil og overlevet. Sidste runde endte med, at hun blev reddet af modstandsbevægelsen, der holder til i det ellers formodet ødelagte Distrikt 13.

Under kommando af oprørernes præsident Coin (Julianne Moore) og rådgivet af sine trofaste venner, kaster Katniss sig ud i en desperat kamp for at redde Peeta (Josh Hutcherson) og det borgerkrigshærgede Panem, hvis borgere nu ser hende som symbol på deres frihedskamp mod Capitols diktatoriske præsident Snow (Donald Sutherland). Problemet er bare, at Snow hele tiden synes at være et skridt foran i det endelige opgør mellem de undertrykte og de undertrykkende.

Mockingjay er titlen på den sidste bog i Suzanne Collins’ bogserie, som er blevet delt i to film.

The Hunger Games 3: Mockingjay på Netflix

De danske anmeldere uddelte mange stjerner til The Hunger Games 3: Mockingjay – Del 1. Politiken gav filmen 5 stjerner og anmelderen Kim Skotte skrev: ”…en højst usædvanlig kraftfuld og begavet omgang ungdomsunderholdning. Når ‘The Hunger Games: Mockingjay – del 1’ er så medrivende, skyldes det i høj grad den ekstravagante satsning på kvalitetsskuespillere.”

Blandt kvalitetsskuespillerne er Julianne Moore, Woody Harrelson, Donald Sutherland, Elizabeth Banks samt den nu afdøde Philip Seymour Hoffman, der døde under optagelserne til filmen.

The Hunger Games 3: Mockingjay – Del 1 kom på Netflix Brasilien, Mexico og Argentina den 22. maj 2015.

LÆS OGSÅ: Så let kan du skifte Netflix-region!

Se traileren til The Hunger Games: Mockingjay – Del 1

 

Kategorier
BREAKING FILM USA

‘Hunger Games – Catching Fire’ på Netflix USA

Så er The Hunger Games 2 – Catching Fire kommet på Netflix USA, hvilket er perfekt opvarmning til Hunger Games 3 – Mockingjay del 1, som jo har premiere i de danske biografer den 19. november 2014.

I The Hunger Games – Catching Fire er Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) og Peeta Mellark (Josh Hutcherson) fra Distrikt 12 er vendt hjem efter at have vundet det 74. årlige dødsspil. Men de to sonere må inden længe forlade deres familier igen for at tage på en sejrstur gennem Panem og promovere det makabre realityprogram, hvor børn tvinges til at kæmpe for livet.

Turen gennem distrikterne afslører, at et oprør ulmer lige under overfladen, og at Katniss er blevet et symbol på frihed. Den tyranniske præsident Snow (Donald Sutherland) må derfor forberede et alternativt 75. Dødsspil, hvor “The Girl on Fire” igen er en afgørende brik.

Hunger-Games-Catching-Fire-Billede-NetflixThe Hunger Games – Catching Fire er fortsættelsen til den succesfulde The Hunger Games fra 2012, hvor Oscar-vinderen Jennifer Lawrence indtog rollen med bue og pil som den kampdygtige Katniss Everdeen.

I filmen kan du se nu afdøde Philip Seymour Hoffman i rollen som Plutarch Heavensbee. Det er ikke en stor rolle i Catching Fire, men han var udset til at være en af de bærende figurere i de følgende to film.

SÅDAN KAN DU SE DEN AMERIKANSKE NETFLIX

The Hunger Games – Catching Fire fik virkelig flotte anmeldelser da den kom i de danske biografer i 2013. Ekstra Bladet og CinemaZone gav den 5 stjerner og Henning Høeg fra EB skrev: “….resultatet er en både underholdende, mørk og rystende flot film, der sætter sig dybt under huden på både børn og voksne.”

The Hunger Games – Catching Fire kom på Netflix USA den 1. november 2014.  Se hvor nemt du kan komme til at se The Hunger Games på Netflix USA med vores trin-for-trin guide.

Se traileren til ‘Hunger Games 2 – Catching Fire’