Kategorier
BREAKING SERIER

White Collar sæson 6 på Netflix

For fans af den amerikanske komedie-krimiserie White Collar er det bestemt glædeligt, at sæson 6 nu endelig kan ses på Netflix, men et eller andet sted er det også lidt sørgeligt, for som hardcore fans vil vide er sæson 6 jo den sidste!

White Collar handler om den tidligere storsvindler Neal Caffrey (Matthew Bomer) og FBI-agenten Peter Burke (Tim DeKay) og deres utraditionelle samarbejde, hvor de på snedig vis jagter forbrydere.

White Collar er fyldt med overraskende twists, interessante karakterer og fascinerende spænding.

OBS: Spoiler alert: Har du ikke set hele sæson 5 endnu, bør du ikke læse videre!

Nu er du advaret!

Sæson 5 sluttede jo neglebidende spændende, da Neal forsvandt og sæson 6 begynder lige efter.

Tingene bliver komplicerede for Peter Burke, da tidligere fjender dukker op igen i jagten på et af de mest eftersøgte forbryder netværk i verden, the Pink Panthers. Med hjælp fra Mozzie og FBI-agenterne Barrigan og Jones vil de forsøge at infiltrere den kriminelle bande.

White Collar sæson 6 på Netflix

Der er lagt op til et brag af en afslutning, når vi skal sige farvel til Neal og Peter, der har haft et eminent samarbejde og hvis kemi har gjort serien til noget helt specielt. Sæson 6 indeholder kun 6 afsnit, så det er om at nyde dem.

Gæstestjerner i denne sæson er  Ross McCall, Gavin Lee, Bridget Regan og Diahann Carroll.

White Collar sæson 6 kom på Netflix Danmark den 1. januar 2016, hvor alle afsnit af serien kan ses.

Se traileren til White Collar sæson 6

 

 

 

Kategorier
NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

White Collar – sæson 5 – nu på Netflix

5. sæson af den populære krimi-serie White Collar kan nu streames på Netflix.

Også her i femte sæson fortsætter den tidligere storsvindler Neal Caffrey (Matthew Bomer) og FBI-agenten Peter Burke (Tim DeKay) deres utraditionelle samarbejde, hvor de på snedig vis jagter forbrydere.

White Collar er fyldt med overraskende twists, interessante karakterer og fascinerende spænding. På rollelisten finder du blandt andre Tiffani Thiessen kendt fra 90210 og Marsha Thomason kendt fra LOST.

White Collar på Netflix

Det var oprindeligt meningen, at 5. sæson skulle indeholde 16 afsnit ligesom de foregående sæsoner, men det blev senere ændret til 13, hvilket muligvis skyldes, at serien blev stoppet efter den 6. sæson, som blot indeholder seks afsnit. White Collar sluttede på amerikansk tv med udgangen af december 2014.

5. sæson af White Collar kom på Netflix den 9. marts 2015, hvor også de fire første sæsoner ligger.

Se traileren til White Collar sæson 5

http://youtu.be/P0Ia2hEZfCw

 

Kategorier
BREAKING SERIER

3. sæson af “White Collar” på Netflix

Fans af den amerikanske tv-serie “White Collar” kan glæde sig til 3. sæson af serien på den danske Netflix.

“White Collar” er en spændende og intelligent amerikansk tv-serie hvor vi følger straffefangen Neal Caffrey (Matthew Bomer) og FBI-agenten Peter Burke (Tim DeKay).

Da Neal fanges under flugten fra et fængsel, indvilger han i at hjælpe bureauet med at fælde andre flygtige kriminelle i bytte for en endelig løsladelse. Men inden længe er Neal Caffrey i fuld gang med et spil ‘katten efter musen’ med dem, som helst ser ham tilbage i fængslet – eller død.

På rollelisten er blandt andre Tiffani Thiessen (Beverly Hills, 90210), og White Collar er fyldt med overraskende twists, interessante karakterer og fascinerende spænding.

De to første sæsoner af “White Collar” ligger allerede på Netflix og har nu fået følgeskab af sæson 3.  Serien har været sendt herhjemme på TV2 Zulu, hvor man i efteråret 2013 kørte 4. sæson. I USA er man i gang med 5. sæson af “White Collar”

Se traileren til 3. sæson af “White Collar”

3. sæson af ‘White Collar” kom på Netflix Danmark den 22. januar 2014