Kategorier
BREAKING FILM

Hachi: A Dog’s Tale (En Ven For Livet)

Richard Gere har hovedrollen i Hachi – A Dog’s Tale (En Ven For Livet) – et rørende drama fra 2009, der nu kan ses på Netflix.

På vej hjem fra universitetet får professor Wilson (Richard Gere) øje på en forladt hundehvalp ved togstationen og han beslutter sig for at tage atika-hvalpen med hjem. Den får navnet Hachiko og det varer det ikke længe, før hund og ejer er uadskillelige.

Hver dag ved samme tid kommer Hachiko sin herre i møde ved togstationen, og hunden bliver et højt elsket medlem af familien.

Men en dag venter Hachiko forgæves, da professoren uventet dør af et hjerte anfald og ikke kommer med toget. På trods af dette venter han troligt på sin ejer hver dag de næste ti år.

Hans skæbne berører mange af de mennesker, der har sin gang på stationen, og de hjælper hunden med mad og kærlige ord.

SE LISTEN OVER ALLE FILM-NYHEDERNE PÅ NETFLIX

Filmen er instrueret af den svenske instruktør, Lasse Hallström.

Hachi – A Dog’s Tale (En Ven For Livet) er en amerikansk genindspilding af en japansk film og er baseret på en sand historie fra perioden 1924 til 1935. Der er rejst en bronzestatue af Hachiko ved Shibuya-stationen i Tokyo.

Hachi – A Dog’s Tale (En Ven For Livet) kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Hachi – A Dog’s Tale (En Ven For Livet)

Kategorier
BREAKING FILM

Flypaper på Netflix

Den amerikanske film fra 2011, Flypaper med blandt andre Ashley Judd og Patrick Dempsey i hovedrollerne, kan nu ses på Netflix.

På en tilsyneladende normal eftermiddag går Tripp Kennedy (Patrick Dempsey) ind i sin bank tæt på lukketid, men samtidig indleder to forskellige grupper af bankrøvere ubevidst hvert sit røveri mod banken.

De to bander starter et skyderi og Tripp forsøger at beskytte bankkasseren Kaitlin (Ashley Judd), en smart og køn pige, med et hoved fyldt med primtal. Da banderne indleder en form for våbenhvile, står det klart at den ene gruppe består af professionelle bankrøvere mens den anden er en flok glade amatører ledet af “Peanut Butter” (Tim Blake Nelson) og ”Jelly” (Pruitt Taylor Vince) – men snart sætter bankens sikkerhedssystem ind og alle er fanget i banken.

Efterhånden som aftenen udvikler sig, opstår et løssluppent spil katten efter musen, hvor Tripp og Kaitlin forsøger at løse situationen, undgå at blive dræbt og ikke mindst undgå at forelske sig …

SE LISTEN OVER ALLE FILM-NYHEDERNE PÅ NETFLIX

Fuld af non-stop action, spænding, twists, overraskelser og hyle-morsomme øjeblikke, Flypaper er alt andet end en almindelig film om et bankkup, som du ikke må gå glip af!

Filmen er instrueret af Rob Minkoff.

Flypaper kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Flypaper

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Den Bestøvlede Kat På Eventyr sæson 3 på Netflix

DreamWorks animationsserien, Den Bestøvlede Kat På Eventyr sæson 3 kan nu ses eksklusivt på Netflix.

Du kender sikkert Den Bestøvlede Kat fra Shrek-filmene 2, 3 og 4, men nu får verdens bedste sværdsvingende kat, kvindebedårer og mælkeconnaisseur sin helt egen serie på Netflix.

Den Bestøvlede Kat På Eventyr er fyldt med vovede eventyr, flotte støvler og masser af sjov! Den fantastiske computeranimerede verden med nye figurer, eksotiske steder og sagnomspundne fortællinger, man ellers kun finder i eventyrbøgerne, vil tryllebinde hele familien. Intet kan lægge en dæmper på denne berømte og meget modige kat. Okay, måske en hårbolle.

Den Bestøvlede Kat På Eventyr på Netflix

Serien er med i den række af nye animationsserier som DreamWorks laver eksklusivt til Netflix. Blandt de andre serier er Dragerytterne: Kapløb til kanten og DinoTrux.

SE FLERE NETFLIX NYHEDER TIL BØRNENE

Den Bestøvlede Kat På Eventyr sæson 3 kom på Netflix den 16. juli 2016, hvor den naturligvis kan ses med både dansk tale og på original sproget.

Se en præsentation for Den Bestøvlede Kat (Engelsk)

 

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

A History Of Violence

Den amerikanske thriller fra 2005, A History Of Violence med Viggo Mortensen kan nu ses på Netflix.

Restaurant-indehaveren Tom Stall (Viggo Mortensen) lever et lykkeligt og tilbagetrukket liv med sin kone, juristen Edie (Maria Bello), og deres to børn i den lille flække Millbrook, Indiana.

Familiens idylliske hverdag bliver dog brutalt forandret, da Tom en aften bliver udsat for et røverisk overfald i sin restaurant. Han nægter dog at overgive sig og skyder de to tyve for at redde både sig selv og gæsterne i restauranten.

Dagen efter er Toms billede på forsiden af alle landets aviser og nyhedsstationer, og han bliver – meget mod sin vilje – hvirvlet ind i en sand mediestorm. Tom er alt andet end begejstret for denne nyvundne berømmelse, og han forsøger indædt at få sin og familiens hverdag tilbage på rette, rolige spor.

Men problemerne for Tom og hans familie tårner sig dog for alvor op, da en mystisk mand ved navn Carl Fogarty (Ed Harris) dukker op i byen og anklager Tom for år tilbage at have generet ham…

Filmen er instrueret af David Cronenberg.

De danske anmeldere sendte 5 stjerner afsted til filmen, der i blandt også Ekstra Bladet som skrev: “Cronenberg har instrueret med stoisk ro, forbilledligt overblik og suveræn sans for mediet, og Viggo Mortensen spiller lige til en Oscar.”

A History Of Violence kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til A History Of Violence

Kategorier
BREAKING FILM

Skal, Skal Ikke på Netflix

Den romantiske komedie fra 2011, Skal Skal Ikke kan nu ses på Netflix.

Mens hun fejrer sin 30-års dag, kan Rachel White (Kate Hudson) ikke undgå følelsen af at hendes liv ikke er blevet som hun forventede sig.

Hun har ganske vist et prestigefuldt job hos et advokatfirma på Manhattan, men hun arbejder meget og er stadig single.

Rachel har stadig hendes barndomsveninde Darcy (Ginnifer Goodwin), men at se hende flirte med sin kommende mand, Dex (John Krasinski) er blot en påmindelse om at Rachel som sædvanligt vil ende med at gå alene hjem fra festen. Men denne gang bliver det så ikke sådan…

Kort før brylluppet kommer Dex til at røbe over for Rachel, at han gengældte hendes følelser dengang og stadig er vild med hende. Kan Rachel endelig samle mod til at sætte sig selv før sin dominerende veninde.

SE DE NYESTE FILM PÅ NETFLIX HER

Filmen er instrueret af Luke Greenfield

Jyllands-Posten gav Skal Skal Ikke 5 stjerner og skrev: “… en overbevisende og rørende film om at vælge kærligheden, selvom det kan have enorme konsekvenser.” 

Skal Skal Ikke kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Skal Skal Ikke

 

Kategorier
BREAKING FILM

For Min Søsters Skyld (My Sister’s Keeper)

Det amerikanske drama, For Min Søsters Skyld (My Sister’s Keeper) kan nu ses på Netflix.

Sara (Cameron Diaz) og Brian (Jason Patric) lever et idyllisk liv med deres to børn, indtil den lille familie rammes af beskeden om, at deres datter Kate (Sofia Vassilieva) har fået leukæmi. Hvis Kate skal overleve, skal hun have en knoglemarvstransplantation, men der er ingen passende donorer i familien.

I et desperat forsøg på at redde Kates liv tager Sara og Brian et kontroversielt valg om at få et barn mere i håbet om, at barnet matcher genetisk som donor. Det moralske dilemma truer imidlertid med at ødelægge familien, og valget om et donorbarn rejser både moralske og etiske spørgsmål.

Da den yngste datter Anna (Abigail Breslin) finder ud af, at hun kun er kommet til verden som donorbarn for at forlænge sin søsters liv, beslutter hun at sagsøge sine forældre for retten til at bestemme over sin egen krop.

Hendes kamp for frihed til at vælge truer med at splitte familien, men er måske det første skridt mod virkelig tilgivelse, værdighed og familiesammenhold.

For Min Søsters Skyld på Netflix

Nick Cassavetes, der har instrueret The Notebook og John Q, beviser igen sin fornemmelse for historier om dybe, menneskelige relationer i denne inspirerende film om en kærlig familie, der udfordres og forenes af et barns sygdom.

SE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

Filmen er baseret på Jodi Picoult medrivende roman af samme navn.

For Min Søsters Skyld kom på Netflix den 15. juli 2016, hvor den i øvrigt ligger under den originale titel: My Sister’s Keeper

Se traileren til For Min Søsters Skyld 

Kategorier
BREAKING FILM

Gridlocked

Det amerikanske actionbrag fra 2015, Gridlocked kan nu ses på Netflix.

Den benhårde betjent David Hendrix (Dominic Purcell) får til opgave at babysitte en forkælet Hollywood-skuespiller, da de sammen med David’s tidligere kolleger fra politiet pludselig rager uklar med en gruppe lejesoldater.

Afskåret fra omverdenen og belejret må de to må lære at stå sammen og politiet kan de ikke ringe til politiet – de er selv politiet.

Det er den anden film som den canadiske instruktør, Allan Ungar står bag. Han er stærkt inspireret af actionfilm som Die Hard og Dødbringende Våben.

SE DE NYESTE FILM PÅ NETFLIX HER

Gridlocked kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Gridlocked

Kategorier
BREAKING FILM

At First Sight

Det romantiske drama, At First Sight fra 1999 kan nu ses på Netflix.

Amy (Mira Sorvino) tager på kurophold for at slippe for den stressede hverdag i New York. Her møder hun den blinde og karismatiske massør Virgil (Val Kilmer), der lærer hende at se verden på en anden måde.

Virgil ikke bare fjerner hendes spændinger, han bliver også hendes kæreste. Amy overtaler Virgil til at gennemgå en eksperimentel operation, der vil give ham synet tilbage, så de sammen kan se verden.

Da operationen er overstået, og Virgil får forbindingerne af, opdager de hurtigt, at selv en af livets største gaver har sin pris. En gribende kærlighedsfilm baseret på en virkelig historie om tro, håb og kærlighed ved første blik.

At First Sight kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til At First Sight

Kategorier
BREAKING FILM

From Hell med Johnny Depp

Den amerikanske gyser fra 2001, From Hell med Johnny Depp og Heather Graham kan nu ses på Netflix.

Han lurer som en rædsel i mørket. Jack The Ripper udøvede sit rædselsregime i Londons gyder. Han brutalitet tydede på, at han var sindssyg, men hans djævelske præcision viste, at der var system i galskaben.

I 1888 boede Londons fattige befolkning under uhumske forhold i byens slum. Mary Kelly (Heather Graham) og hendes veninder må leve med trusler fra dem, da en af deres veninder bortføres og en anden bliver brutalt myrdet.

Det uhyggelige mord ender hos, kriminalinspektør Frad Abberline (Johnny Depp), en genial, opiumsrygende politimand, der ofte benytter sine synske evner i opklaringsarbejdet. Abberline lader sig rive med af den bizarre sag, men jo tættere han kommer på sandheden, desto farligere bliver det for ham selv, Mary og de andre piger.

Kan de undslippe de “hævnende engle”, som sendes efter dem fra helvede?

From Hell på Netflix

Information gav filmen 6 stjerner og skrev: “Visuelt er ‘From Hell’ en stærk film, der effektivt spænder lyd og billeder op, så man forventningsfuld sidder og venter på, at et eller andet vil ske.”

From Hell kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til From Hell

Kategorier
BREAKING SERIER

A.D. – Kingdom and Empire

Den amerikanske miniserie A.D. – Kingdom and Empire kan nu ses på Netflix.

Serien samler tråden op, hvor serien The Bible sluttede, og fortsætter den største og mest fantastiske historie i verden.

A.D. – Kingdom and Empire viser hvad der skete efter Jesus’ korsfæstelse, og fortæller om alle hans disciples heltegerninger.

Som det meste af verden jo allerede ved, så var korsfæstelsen kun begyndelsen! Efter Jesus’ korsfæstelse risikerer hans disciple deres liv og frihed for at sprede hans budskab.

Det er Roma Downey og Mark Burnett, der har produceret denne inspirerende og underholdende miniserie på 12 afsnit, med masser af spændende action og overraskende visuelle effekter.

A.D. – Kingdom and Empire kom på Netflix den 12. juli 2016.

Se traileren til A.D. – Kingdom and Empire