Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Kuromukuro på Netflix

Den japanske animerede manga-serie, Kuromukuro kan nu ses på Netflix.

Mystiske artefakter opdages under opførelsen af en dæmning ved Kurobe dammen.

For at studere dem nærmere har FN oprettet Kurobe Research-center, hvor forskere fra hele verden samles for at bliver klogere på det gamle fund. Forskernes børn går på den lokale Tateyama International High School.

Da mecha angriber forskningscenteret kommer direktørens datter, Yukina Shirahane ved et uheld til at aktivere et af fundene, hvorved samuraien, Kennosuke Tokisada Ouma vækkes til live.

Kuromukuro på Netflix

Serien er skabt af Tensai Okamura og Ryō Higaki. Kuromukuro fik premiere på japansk tv i april 2016 og Netflix sikrede sig rettighederne til serien på verdensplan.

Kuromukuro sæson 1 kom på Netflix den 6. juli 2016, hvor den kun kan ses med japansk tale og danske undertekster.

Se traileren til Kuromukuro

https://www.youtube.com/watch?v=fkA6Tk4YPhU

 

Kategorier
BREAKING FILM

Brahman Naman

Den anmelderroste indiske komedie, Brahman Naman fra 2016 kan nu ses eksklusivt på Netflix.

I denne hyldest til 80’ernes sexfikserede ungdomskomedier følger vi quizgeniet Naman (Shashank Arora), som ved næsten alt – bortset fra hvordan man snakker med kvinder.

Naman og hans nørdede venner Ronnie (Sid Mallya), Bernie (Denzil Smith) og Ajay (Tanmay Dhanania) har vundet det lokale quiz-mesterskab og skal nu forsøge at vinde det landskækkende mesterskabet i quiz, samtidig med at de skal prøve at miste deres jomfrulighed.

Brahman Naman blev vist på Sundance Filmfestivalen, hvor Netflix sikrede sig rettighederne til filmen på verdensplan.

Filmen er instrueret af Q, der er en forkortelse for Qaushiq Mukherjee.

Brahman Naman kom på Netflix den 7. juli 2016.

Se traileren til Brahman Naman

https://www.youtube.com/watch?v=qKCCe3XmTRw

Kategorier
BREAKING SERIER

Rectify sæson 3 kan nu ses på Netflix!

Rectify sæson 3 kan nu endelig ses på Netflix Danmark.

Serien handler om Daniel Holden (Aden Young), der for 19 år siden som teenager, blev dømt til døden for voldtægt og mord på hans 16-årige kæreste. Nye DNA-spor frikender ham imidlertid for den grusomme forbrydelse og Daniel løslades derfor.

Men hvordan kommer man videre i livet efter 19 år på dødsgangen. Daniel vender tilbage til den lille by Paulie i Georgia, hvor han er født og opvokset. Her er størstedelen af befolkningen dog stadig overbevist om, at det var ham, der slog sin kæreste ihjel og derfor ser de helst Daniel bag tremmer.

Rectify på Netflix

Det er den amerikanske tv-kanal Sundance TV, der står bag serien, som har begejstret anmeldere over hele verden. Der er indtil videre lavet tre sæsoner og hvis du er faldet for serien vil du helt sikkert glæder dig over udviklingen. Første sæson består jo blot af seks afsnit, men sæson 2 og sæson 3 er på ti afsnit hver.

Rectify sæson 4, der formentlig bliver den sidste sæson i serien, får i øvrigt premiere på SundanceTV i løbet af 2016.

Rectify sæson 3 kom på Netflix Danmark den 7. juli 2016.

Se traileren til Rectify sæson 3

https://www.youtube.com/watch?v=hYcZPoXcxJE

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Miss Fisher’s Murder Mysteries sæson 3

Den australske krimi-serie Miss Fisher’s Murder Mysteries (Mord med Miss Fisher) sæson 3 kan nu ses på Netflix.

I 1928 vender den glamourøse Phryne Fisher (Essie Davis) hjem til Melbourne efter mange år i udlandet. Den unge kvinde er dårligt stået af båden, før hun drages ind i en række mystiske sager.

Miss Fisher altid klar til at kæmpe mod uretfærdigheder, og det er lige meget om opgaven skal løses med hendes lille smarte pistol eller hendes skarpe intellekt.

Lad dig forføre af den australske overklassedetektiv Phryne Fishers spændende, luksuriøse og til tider farlige verden.

Serien er skabt af Deb Cox og Fiona Eagger og den er baseret på forfatteren, Kerry Greenwoods romaner.

Miss Fisher’s Murder Mysteries på Netflix

Der er indtil videre (sommeren 2016) kun lavet tre sæsoner af serien, men modsat andre serier, så kan der godt gå flere år mellem hver sæson. Serien debuterede således på australsk tv i 2012. Året efter kom sæson 2, hvorefter der skulle gå yderligere to år inden sæson 3 kom på skærmen i 2015.

Ifølge IMDB er serien stadig åben, hvilket på godt dansk betyder, at der fra officiel sider ikke er kommet en melding om, at serien stopper. En sæson 4 er derfor fortsat en mulighed.

Kom til seriens officielle hjemmeside HER.

Miss Fisher’s Murder Mysteries (Mord med Miss Fisher) sæson 3 kom på Netflix den 7. juli 2016, hvor de to foregående sæsoner også kan ses.

Se traileren til Miss Fisher’s Murder Mysteries sæson 3

Kategorier
BREAKING SERIER

Manhattan sæson 2 nu på Netflix

Den amerikanske drama-serie Manhattan sæson 2 kan nu ses på Netflix.

Serien udspiller sig i 1943, hvor anden verdenskrig er godt i gang. Forskere og videnskabsmænd er involveret i et kapløb med tiden for at konstruere det mest frygtede våben, atombomben. Arbejdet går under det tophemmelige kodenavn: Manhattan Project.

Vi er i en lille by, Los Alamos, New Mexico kaldet ‘The Hill’ som omverdenen intet kender til. Indbyggerne i byen består af en broget flok af forskere, fysikere, videnskabsmænd og deres familier, der alle er blevet placeret der af regeringen.

Her følger vi Dr. Frank Winter (John Benjamin Hickey), der leder projektet, sammen med hans stab af fysikere og videnskabsmænd. Ved siden af de komplicerede tekniske aspekter af dette arbejde skal han finde sig i indbyrdes konkurrence videnskabsmændene imellem og et konstant pres fra militæret, imens han ved, at hver dag mister soldater livet i den krig, bomben skal stoppe.

Regeringen fortæller dem kun det allermest nødvendige og samtidig må forskerne holde på hemmelighederne overfor deres familier.

Selv om dele af historien er autentisk, er personerne opdigtede og serien er ikke ment som værende 100% historisk korrekt.

Manhattan på Netflix

Manhattan er produceret af  Sam Shaw, der også stod bag ‘Masters of Sex’ og serien er instrueret af Thomas Schlamme, som vi kender fra den populære serie ‘West Wing’. Serien har vundet flere priser, deriblandt en Primetime Emmy-award.

Manhattan sæson 2 er desværre den sidste sæson af den kontroversielle serie. Den blev droppet på grund af for dårlige seertal. Da Netflix fik premiere på serien i januar 2016 var der tale om en Danmarkspremiere. Ingen dansk tv-station eller streamingtjeneste havde nemlig vist serien før.

Manhattan sæson 2 kom på Netflix den 5. juli 2016.

Se traileren til Manhattan

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Salem sæson 2 på Netflix

Den amerikanske tv-serie Salem sæson 2: Witch War kan nu endelig ses på Netflix Danmark.

Serien bygger på virkelighedens grusomme heksejagt i Massachusetts, hvor mere end 20 mennesker blev henrettet eller tortureret til døde over en periode på blot 15 måneder i årene 1692 og 1693.

Her blev hele Salem-området ramt af et massehysteri af uset omfang med intolerance, frygt, uvidenhed og had. Det resulterede i forfølgelse af helt almindelige mennesker, fordi man mente, at de var hekse og stod i ledtog med djævelen.

Serien bygger videre på disse historiske fakta og krydrer det med intriger og et kærlighedsdrama.

I hovedrollerne ses bl.a. Janet Montgomery, Shane West, Seth Gabel, Brandi Jamille Brown og Alexandra Daniels.

Salem sæson 2 har fået titlen Witch War, hvilket hentyder til, at Mary (Janet Montgomery) kæmper for at få kontrollen med byen, der er ramt af pest. Dr. Samuel Wainwright (Stuart Townsend) ankommer derfor til byen og Mary bliver fascineret af ham.

Fakta om heksejagterne i Salem

Heksejagten i Salem begyndte i starten af 1692 da den lokale læge i Salem, William Giggs mente, at den lokale præsts datter og niece var blevet forheksede.

Det satte gang i de voldsomme begivenheder, der førte til at op mod 19 kvinder og 5 mænd blev dømt til døden og hængt, en enkelt mand, der ikke ville erklære sig skyldig blev tortureret ihjel og omkring 20 mennesker døde, mens de var varetægtsfængslet. I alt mener man, at mere end 150 personer blev ramt af massehysteriet på den ene eller anden måde.

Salem på Netflix

Det er den lille amerikanske kabel-tv kanal WGN, der med denne serie for første gang har satset på egenproduceret drama. Serien er bleve godt modtaget i hjemlandet og der er indtil videre lavet to sæsoner af. Salem sæson 3 får premiere til oktober 2016 på WGN. Det er endnu uvist om der kommer en sæson 4.

Salem sæson 2 kom på Netflix den 4. juli 2016.

Se traileren til Salem sæson 2

Kategorier
BREAKING FILM

The Raven med John Cusack

Den amerikanske thriller fra 2012, The Raven med John Cusack kan nu ses på Netflix.

Manden der kaldes verdens første krimiforfatter, Edgar Allan Poe (John Cusack) bliver suget ind i en makaber mordsag i 1800-tallets Baltimore.

En kvinde og hendes datter findes brutalt myrdet, og den lokale betjent Emmett Fields (Luke Evans) finder ud af, at mordene er hentet direkte fra et af Poes mørkeste værker. Med ét er forfatteren hovedmistænkt.

Da den fattige forfatter sidder til afhøring hos politiet, sker der imidlertid endnu et mord og Emmett indser, at morderen blot bruger Poes værker som baggrund for sin blodige hærgen

Forfatteren må derfor selv på banen for at finde gerningsmanden bag sine egne mord – inden morderen finder ham!

The Raven på Netflix

Legendariske Edgar Allen Poes allermørkeste sider er bragt til live – og til døde – af James McTeigue, instruktøren bag kultfilmen “V for Vendetta” i en mørk og makaber mellemting mellem “Seven” og “Sherlock Holmes”.

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “Der er tale om noget så sjældent som en rimeligt vellykket gotisk thriller. Visuelt bæres handlingen af stramt designede billedforløb i mørklødede, skumle lokaliteter inden døre og tågedisede scenerier uden døre.”

The Raven kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se traileren til The Raven

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Marcella på Netflix

Fra en af folkene bag tv-serien Broen kommer nu den nye britiske serie, Marcella, der kan ses eksklusivt på Netflix.

Den tidligere kriminalbetjent Marcella Backland (Anna Friel) er blevet forladt af sin mand Jason (Nicholas Pinnock) og parrets to børn. Hendes liv er ved at gå i opløsning.

Pludselig opsøges hun af en tidligere kollega, der ønsker informationer om en sag som hun arbejdede med for 12 år siden. Her var en seriemorder løs, men han  blev aldrig fundet. Nu er morderen muligvis på spil igen og Marcella kan måske sidde med nøglen til at finde ham.

Efter 12 års fravær vender hun nu tilbage til kriminalpolitiet for at finde den seriemorder, hun har været på sporet af tidligere, samtidig med at hun skal prøve at redde sit ægteskab og familie.

På rollelisten finder vi også Sinéad Cusack, Nina Sosanya, Harry Lloyd og Laura Carmichael.

Fra forfatteren bag Broen

Serien er skrevet af er den svenske manuskriptforfatter Hans Rosenfeldt, som mange af os kender fra den skandinaviske kriminalserie Broen.

Hvis du har set Broen vil du helt sikkert være fortrolig med denne splittede hovedperson, der har problemer med sit forhold til andre mennesker.

Marcella på Netflix

Det er den britiske tv-station ITV, der har produceret serien i samarbejde med Netflix. Serien fik premiere på ITV den 4. april 2016. Der er meget der tyder på, at serien vender tilbage med en sæson 2 og sæson 3.

Hovedrolleindehaveren Anna Friel har fortalt til  Digital Spy, at hun har skrevet kontrakt på i alt tre sæsoner som Marcella. Spoileralert: Morderen afsløres i artiklen fra Digital Spy!!

Marcella sæson 1 kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se traileren til Marcella

 

Kategorier
BREAKING FILM

Safe med Jason Statham

Den amerikanske actionfilm fra 2012, Safe med Jason Statham i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Cage-fighteren Luke Wright (Jason Statham) er raget uklar med den russiske mafia i New York. De har slået hans gravide kone ihjel, slået mange af hans venner ihjel og truet med at slå alle kommende bekendtskaber ihjel!

Luke er på kanten af selvmord, da han møde den lille kinesisk pige Mei (Catherine Chan), der er et geni med tal og bruges af den kinesiske mafia som en slags levende computer.

Mei er på flugt fra både den kinesiske og den russiske mafia, og Luke kaster alt ind på at redde hende.

Pludselig befinder han sig midt i et episk showdown mellem den russiske mafia, kinesiske Triade-gangstere og et korrupt politi!

Glæd dig til et actionbrag med en veloplagt Jason Statham. Filmen blev ikke vist i de danske biografer.

Safe kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se traileren til Safe

Kategorier
BREAKING FILM

Blue Valentine – A Love Story

Det romantiske drama fra 2010, Blue Valentine med Ryan Gosling og Michelle Williams kan nu ses på Netflix.

Flyttemanden Dean Pereira (Ryan Gosling) møder tilfældigt den unge studerende Cindy Heller Pereira (Michelle Williams), da de er i slutningen af teenageårene.

Flere år senere er de gift og har en datter, Frankie (Faith Wladyka), men de er tydeligvis ikke så lykkelige mere. Dean elsker sin datter, men han føler, at han og Cindy har fjernet sig følelsesmæssigt fra hinanden.

Dean og Cindy tager på weekend sammen og indlogerer sig på et hotel, for at få parforholdet tilbage på skinner, men det tager ikke særligt længe, før det går op for dem, at magien ikke kommer tilbage.

Blue Valentine på Netflix

Filmen kom ikke i de danske biografer.

CinemaOnline.dk gav filmen 4 stjerner og skrev: ”Blue Valentine” udforsker på én og samme tid, hvordan et ungt par forelsker sig og bliver gift, og hvordan deres ægteskab går i spåner. Det interessante er det, der ikke bliver fortalt.”

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

Blue Valentine kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se traileren til Blue Valentine