Kategorier
BREAKING FILM

Flags of Our Fathers

Clint Eastwoods anmelderroste krigsfilm fra 2006, Flags of Our Fathers kan nu ses på Netflix.

Februar 1945. Selv om sejren i Europa er tæt på, fortsætter krigen i Stillehavet.

Ét af de mest blodige slag i krigen blev kampen om øen Iwo Jima, der kulminerede i det, der for eftertiden, blev det mest kendte krigsbillede i historien: Fem marinesoldater og en sygepasser, der sammen hjælpes ad med at hejse det amerikanske flag på Mount Suribachi.

Det inspirerende foto blev et symbol på sejr for nationen, og de seks amerikanske mænd blev med det samme helte. Nogle af dem døde hurtigt efter flaget blev hejst, og nåede dermed aldrig at opfatte, at de var blevet udødeliggjorte af billedet.

Men ingen af de overlevende mænd, der rejste flaget, var interesserede i at blive symboler eller helte. De ville bare kæmpe sammen med deres kammerater – de soldater, der kæmpede og døde uden fanfare eller hæder.

Filmen er instrueret af Clint Eastwood.

Flags of Our Fathers på Netflix

 De danske anmeldere var særdeles begejstrede for filmen og mange af dem gav den 5 stjerner – også Berlingske, der skrev: “…et både rystende og berigende værk af klassisk episk format samt forsynet med en tør humor, der fint fungerer som modvægt til emnets indbyggede tendens til patos. Selv om denne film absolut ikke er lavet for sjov.”
Filmen er et realistisk billede af hvad der virkelig skete på den japanske ø. Ifølge Historienet fortæller filmen den rigtige historie.
Flags of Our Fathers kom på Netflix den 1. januar 2017, hvor den anden film Letters from Iwo jima også kan ses.

Se traileren til Flags of Our Fathers

Kategorier
BREAKING SERIER

Manhattan sæson 2 nu på Netflix

Den amerikanske drama-serie Manhattan sæson 2 kan nu ses på Netflix.

Serien udspiller sig i 1943, hvor anden verdenskrig er godt i gang. Forskere og videnskabsmænd er involveret i et kapløb med tiden for at konstruere det mest frygtede våben, atombomben. Arbejdet går under det tophemmelige kodenavn: Manhattan Project.

Vi er i en lille by, Los Alamos, New Mexico kaldet ‘The Hill’ som omverdenen intet kender til. Indbyggerne i byen består af en broget flok af forskere, fysikere, videnskabsmænd og deres familier, der alle er blevet placeret der af regeringen.

Her følger vi Dr. Frank Winter (John Benjamin Hickey), der leder projektet, sammen med hans stab af fysikere og videnskabsmænd. Ved siden af de komplicerede tekniske aspekter af dette arbejde skal han finde sig i indbyrdes konkurrence videnskabsmændene imellem og et konstant pres fra militæret, imens han ved, at hver dag mister soldater livet i den krig, bomben skal stoppe.

Regeringen fortæller dem kun det allermest nødvendige og samtidig må forskerne holde på hemmelighederne overfor deres familier.

Selv om dele af historien er autentisk, er personerne opdigtede og serien er ikke ment som værende 100% historisk korrekt.

Manhattan på Netflix

Manhattan er produceret af  Sam Shaw, der også stod bag ‘Masters of Sex’ og serien er instrueret af Thomas Schlamme, som vi kender fra den populære serie ‘West Wing’. Serien har vundet flere priser, deriblandt en Primetime Emmy-award.

Manhattan sæson 2 er desværre den sidste sæson af den kontroversielle serie. Den blev droppet på grund af for dårlige seertal. Da Netflix fik premiere på serien i januar 2016 var der tale om en Danmarkspremiere. Ingen dansk tv-station eller streamingtjeneste havde nemlig vist serien før.

Manhattan sæson 2 kom på Netflix den 5. juli 2016.

Se traileren til Manhattan