Kategorier
BREAKING FILM

Skal, Skal Ikke på Netflix

Den romantiske komedie fra 2011, Skal Skal Ikke kan nu ses på Netflix.

Mens hun fejrer sin 30-års dag, kan Rachel White (Kate Hudson) ikke undgå følelsen af at hendes liv ikke er blevet som hun forventede sig.

Hun har ganske vist et prestigefuldt job hos et advokatfirma på Manhattan, men hun arbejder meget og er stadig single.

Rachel har stadig hendes barndomsveninde Darcy (Ginnifer Goodwin), men at se hende flirte med sin kommende mand, Dex (John Krasinski) er blot en påmindelse om at Rachel som sædvanligt vil ende med at gå alene hjem fra festen. Men denne gang bliver det så ikke sådan…

Kort før brylluppet kommer Dex til at røbe over for Rachel, at han gengældte hendes følelser dengang og stadig er vild med hende. Kan Rachel endelig samle mod til at sætte sig selv før sin dominerende veninde.

SE DE NYESTE FILM PÅ NETFLIX HER

Filmen er instrueret af Luke Greenfield

Jyllands-Posten gav Skal Skal Ikke 5 stjerner og skrev: “… en overbevisende og rørende film om at vælge kærligheden, selvom det kan have enorme konsekvenser.” 

Skal Skal Ikke kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Skal Skal Ikke

 

Kategorier
BREAKING FILM

Just Married med Ashton Kutcher

Den romantiske komedie fra 2003, Just Married med Ashton Kutcher og Brittany Murphy i hovedrollerne, kan nu ses på Netflix.

Da Tom (Ashton Kutcher) og Sarah (Brittany Murphy) træffer hinanden, er det kærlighed ved første blik – selv om mange sociale og økonomiske barrierer først skal overvindes.

Tom arbejder som trafikreportervikar på en lokal radio, elsker en god øl og er derudover helt fanatisk med sport – både som fan og udøver. Sarah er på den anden side ud af en stenrig og snobbet familie og kan uden at bekymre sig om penge drømme om at blive forfatter.

Selv om Tom slet ikke passer ind i Sarahs verden holder de to unge fast ved deres kærlighed, bliver gift. Det får blot familie og venner til at gøre alt hvad der står i deres magt for – hver for sig – at fremprovokere en skilsmisse.

I mens drager det nygiftepar på det, der er tænkt som den helt store romantiske bryllupsrejse til Italien. Men alt går galt. De kommer til at kortslutte al elektricitet på det idylliske hotel og bliver smidt ud, de sner inde i deres bil, men når omsider frem til Venedig, hvor ulykker og misforståelser på stribe vedbliver med at vælte ind over dem. Da Sarahs ekskæreste uventet dukker op, forplumrer det yderligere forviklingerne, og den gensidige mistro forstærkes.

De danske anmeldere haglede Just Married ned. Politiken gav den således kun 2 stjerner og skrev: “Når det alligevel ikke går helt galt, er forklaringen, at cirka hver tiende forsøg på en joke, faktisk lykkes.” Alligevel blev filmen en stor publikumssucces.

Just Married kom på Netflix den 8. juni 2016.

Se traileren til Just Married

Kategorier
BREAKING FILM

Spis Bed Elsk med Julia Roberts

Den romantiske komedier Spis Bed Elsk (Eat Pray Love) fra 2010 er nu på Netflix.

Liz Gilbert (Julia Roberts) er en moderne kvinde hvis liv er gået i hårdknude og hun har mere end svært ved at drømme om normale ting her i livet, som ægtemand, børn, hus og karriere.

Hun får pludselig nyt mod på livet i denne inspirerende historie, baseret på virkelige hændelser og bygget på bestsellerbogen af samme navn. Hun forlader New York og tager på en 12 måneder lang rejse, der fører hende til Italien, Indien og Bali, hvor hun forsøger at finde sig selv gennem god mad, meditation og udsigterne til at finde den ægte kærlighed.

James Franco, Billy Crudup og Javier Bardem er også på rollelisten i dette overdådige og opløftende eventyr, der er spækket med humor og hjertevarme.

Filmen er baseret på bestseller-romanen Spis Bed Elsk (Eat Pray Love) af Elizabeth Gilbert, der lå på den amerikanske bestsellerliste i 187 uger!!

Cinemazone gav filmen 4 stjerner og skrev: “Spis bed elsk er en velspillet, underholdende invitation til at være åben for livet. En invitation til at stole på livet og huske sig selv. Det er ren Tiramisu for biografgængere.”

Spis Bed Elsk (Eat Pray Love) kom på Netflix den 20. januar 2016

Se traileren til Spis Bed Elsk (Eat Pray Love)

Kategorier
FILM

50 First Dates med Drew Berrymore og Adam Shandler

Den romantiske komedie, 50 First Dates fra 2004 er nu på Netflix Danmark.

Filmen handler om Henry Roth (Adam Sandler), der lever livet i sit paradis på Hawai og bruger sine aftener på at score smukke turister. Han nyder sit sorgløse liv uden forpligtelser … indtil han møder Lucy (Drew Barrymore).

Henry og Lucy falder straks for hinanden, men dagen derpå vil hun ikke kendes ved ham. Han tror først, at skæbnen giver ham tak for sidst, men faktisk har Lucy mistet sin korttidshukommelse, så hun hver aften glemmer dagens oplevelser.

Men når man har fundet sin drømmepige, er der ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at vinde hendes hjerte – heller ikke hvis man skal gøre det om og om igen …

50 First Dates på Netflix

50 First Dates fik ikke de bedste anmeldelser, men BT gav den dog 4 stjener og skrev: “…takket være en luftigt og velpisket drejebog samt en lang række morsomme biroller…glammer man tiden. Og eventyret fungerer.”

Se 50 First Dates på Netflix, hvor den kom på den 2. oktober 2015.

Se traileren til 50 First Dates

 

Kategorier
FILM

Love In Detroit (The Giant Mechanical Man)

Den amerikanske rom-com (romantisk komedie), Love In Detroit (The Giant Mechanical Man) fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Livet har set bedre ud for Janice (Jenna Fischer). Hun er arbejdsløs, single og bor hos sin velmenende, men anstrengende søster, mens hun forsøger at hitte rede på sit eget liv. Søsteren har planer om at Janice skal date den lettere selvoptagede og temmelig utåelige selvhjælpsforfatter Doug (Topher Grace).

En dag løber Janice ind i gadekunstneren Tim (Chris Messina), der tjener til dagen og vejen ved at stå udklædt som en kæmpe robot midt i Detroit. Tim er netop selv blevet single og af en eller anden grund rammes hun af den mekaniske mand. Ved et sammentræf kommer de to til at arbejde sammen i en zoologisk have. Men at bryde med gamle mønstre er ikke det simpleste – og en overentusiastisk søster gør det ikke lige frem lettere.

Filmen kom ikke i de danske biografer, men det gør bestemt ikke film dårlig. Det er en rigtig sød chick-film og særligt Jenna Fischer og Chris Messina er fremragende sammen. Jenna Fischer er i øvrigt gift med filmens instruktør Lee Kirk. De to mødtes da de fik idéen til denne film.

Love In Detroit (The Giant Mechanical Man) kom på Netflix den 14. maj 2015.

Se traileren til Love In Detroit (The Giant Mechanical Man)

 

Kategorier
FILM

In Her Shoes med Camron Diaz og Toni Collette

Der er både grin og tårer i den amerikanske komedie, In Her Shoes (I Dine Sko) fra 2005, som nu kan streames på Netflix.

In Her Shoes fortæller historien om de to søskende, der er vidt forskellige. Den ene søster, Maggie (Cameron Diaz) er en hip, lækker, men ganske ansvarsløs party-pige og den anden, Rose (Toni Collette) er en jordnær og ordinær, men succesfuld jurist. Rose er der imidlertid altid for Maggie, når hun igen er uden job eller ikke kan finde hjem efter en fugtig aften i byen.

De har altid haft et konfliktfyldt forhold, men da Maggie scorer Roses nye kæreste, bryder de endegyldigt med hinanden. Lige indtil deres ukendte bedstemor (Shirley MacLaine) dukker op.

Handlingen lyder måske ikke vanvittig spændende, men modsat mange andre såkaldte chickfilm, blev In Her Shoes rost af anmelderne og filmen var nomineret til en Golden Globe i 2005.

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “…i kraft af sine eminente personinstruktioner og troværdige historie hæver filmen sig langt over det gængse niveau.”

In Her Shoes (I Dine Sko) kom på Netflix den 13. maj 2015.

Se traileren til In Her Shoes (I Dine Sko)

Kategorier
BREAKING FILM

Den romantiske komedie ‘What Happens In Vegas’

Den romantiske komedie What Happen In Vegas fra 2008, der på dansk fik den besynderlige titel Til Jackpot Os Skiller, kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om de to fremmede Jack (Ashton Kutcher) og Joy (Cameron Diaz). Den ene har lige mistet sit arbejde, den anden har mistet sin kæreste.

Begge tager til Las Vegas for at få en festlig aften for virkeligheden lidt på afstand, men deres liv tager en uheldig drejning da de vågner op i samme seng og finder ud af, at de ikke kun har haft en hed nat sammen, men også, at de er blevet gift med hinanden!

Deres forsøg på at få ægteskabet annulleret bliver hurtigt kompliceret af, at Jack får jackpot og vinder 3 millioner dollars, for som ægtefolk skal de naturligvis dele præmien.

Dommeren i skilsmisseretten dømmer dem til at leve sammen som ægtefolk i et halvt år, for at de kan få del i pengene. Det går ikke stille af sig, når de hver især forsøger at gøre livet surt for modparten i håbet om, at vedkommende vil lade sig skille og dermed selv løbe med hele gevinsten.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Filmen kom i de danske biografer i 2008, hvor BT gav filmen 4 stjerner og skrev “…takket være en utrolig kemi imellem Ashton Kutcher og Cameron Diaz forvandles filmen til en stor, uimodståelig milkshake…”

What Happen In Vegas / Til Jackpot Os Skiller kom på Netflix den 1. november 2014.

Se traileren til ‘What Happens In Vegas’