Kategorier
FILM

Love In Detroit (The Giant Mechanical Man)

Den amerikanske rom-com (romantisk komedie), Love In Detroit (The Giant Mechanical Man) fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Livet har set bedre ud for Janice (Jenna Fischer). Hun er arbejdsløs, single og bor hos sin velmenende, men anstrengende søster, mens hun forsøger at hitte rede på sit eget liv. Søsteren har planer om at Janice skal date den lettere selvoptagede og temmelig utåelige selvhjælpsforfatter Doug (Topher Grace).

En dag løber Janice ind i gadekunstneren Tim (Chris Messina), der tjener til dagen og vejen ved at stå udklædt som en kæmpe robot midt i Detroit. Tim er netop selv blevet single og af en eller anden grund rammes hun af den mekaniske mand. Ved et sammentræf kommer de to til at arbejde sammen i en zoologisk have. Men at bryde med gamle mønstre er ikke det simpleste – og en overentusiastisk søster gør det ikke lige frem lettere.

Filmen kom ikke i de danske biografer, men det gør bestemt ikke film dårlig. Det er en rigtig sød chick-film og særligt Jenna Fischer og Chris Messina er fremragende sammen. Jenna Fischer er i øvrigt gift med filmens instruktør Lee Kirk. De to mødtes da de fik idéen til denne film.

Love In Detroit (The Giant Mechanical Man) kom på Netflix den 14. maj 2015.

Se traileren til Love In Detroit (The Giant Mechanical Man)

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.