Den romantiske komedie ‘What Happens In Vegas’

Den romantiske komedie ‘What Happens In Vegas’

Den romantiske komedie What Happen In Vegas fra 2008, der på dansk fik den besynderlige titel Til Jackpot Os Skiller, kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om de to fremmede Jack (Ashton Kutcher) og Joy (Cameron Diaz). Den ene har lige mistet sit arbejde, den anden har mistet sin kæreste.

Begge tager til Las Vegas for at få en festlig aften for virkeligheden lidt på afstand, men deres liv tager en uheldig drejning da de vågner op i samme seng og finder ud af, at de ikke kun har haft en hed nat sammen, men også, at de er blevet gift med hinanden!

Deres forsøg på at få ægteskabet annulleret bliver hurtigt kompliceret af, at Jack får jackpot og vinder 3 millioner dollars, for som ægtefolk skal de naturligvis dele præmien.

Dommeren i skilsmisseretten dømmer dem til at leve sammen som ægtefolk i et halvt år, for at de kan få del i pengene. Det går ikke stille af sig, når de hver især forsøger at gøre livet surt for modparten i håbet om, at vedkommende vil lade sig skille og dermed selv løbe med hele gevinsten.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Filmen kom i de danske biografer i 2008, hvor BT gav filmen 4 stjerner og skrev “…takket være en utrolig kemi imellem Ashton Kutcher og Cameron Diaz forvandles filmen til en stor, uimodståelig milkshake…”

What Happen In Vegas / Til Jackpot Os Skiller kom på Netflix den 1. november 2014.

Se traileren til ‘What Happens In Vegas’